Niels Skousen var kun ni måneder gammel, da han kom til Danmark i 1944 og efter nogen tid kom han på børnehjem. Læs her om hans tid i Skousen og Ingemann og, hvordan han pludselig var en central karakter i 44 afsnit af ’Landsbyen’.
Følg hans liv i billeder og få blandt andet et indblik i, hvordan han i 1991 lagde gaderne øde med dramaserien 'Landsbyen' på DR, hvor han spillede landmanden Aksel Andersen gennem 44 afsnit. Serien blev et hit og havde over en million seere:
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om Niels Skousen suppleret med masser af billeder fra det private fotoalbum.
Niels Skousen var kun ni måneder gammel, da han kom til Danmark i 1944 og efter nogen tid kom han på børnehjem. Læs her om hans tid i Skousen og Ingemann og, hvordan han pludselig var en central karakter i 44 afsnit af ’Landsbyen’.
1.Min far forelskede sig i en tysk sangerinde
Det hele begyndte, fordi min far Finn forelskede sig i en tysk sangerinde. Det var før krigen, mens han arbejdede for det danske konsulat i Køln. I 1939 fik de min storebror, og jeg kom til i 1944. Min mor Hildegaard sagde, at vi nåede med den sidste færge fra Warnemünde inden sammenbruddet i Tyskland under Anden Verdenskrig. I Danmark boede vi først på Sydsjælland, min far og mor var blevet skilt, så min mor boede alene i Danmark sammen med os, og det var svært. Min fem år ældre storebror og jeg kom på et privat kristent børnehjem, der hed Betlehem, og lå ved Rude Skov. Der boede vi i et år, og det var ikke særligt sjovt, fordi jeg var alene, mens min bror gik i skole. Det var meget ubehageligt, vi skulle sove på sovesal, og legetøjet blev låst inde. Det var jo andre tider. Jeg så i øvrigt først min far igen, da jeg var 15.
2. Fyld på danseskolen
Min mor Hildegaard forsøgte lykken i Svendborg, hvor hun oprettede en danseskole. Der var altid for få drenge i danseskolen, så min bror og jeg måtte stille op som fyld og fordansere. Der var desværre ikke nok kunder på danseskolen så vi var nødt til at flytte til København, hvor min mor fik job som gymnastiklærer i folkeskolen.
3.Vild med riddere
Min bror og jeg står her foran rækkehuset i Svendborg. Det var første gang, vi rigtigt boede i hus, det var vi meget glade for. Jeg var meget optaget af riddere og står her med et spyd og et skjold, som jeg var meget stolt af. Det var rødt med en sort ørn på. Jeg havde set ridderturneringer og var grebet af det. Det var dengang, man legede ude på vejen, der var ikke så mange biler. Min mor tilhørte den generation, der tog fra. Hun klarede de godt, også i modgang. Hun blev 93 år.
4.Bange for at blive kaldt nazist
Jeg kom til at gå på Buddinge Skole der ligger ved siden af Gladsaxe Teater. Det er mig øverst med den strikkede vest. Jeg var en meget venlig dreng, meget flink. Jeg skulle ikke stikke ud, fordi min mors tyske baggrund betød noget, og derfor holdt jeg mig på sidelinjen. Jeg var bange for at blive kaldt nazist, fordi min mor var fra Tyskland. Men nazisterne havde faktisk lukket hendes danseskole dernede i Tyskland, fordi dansetrinnene var for avancerede.
5. Spillede klarinet
Her er mit første band, jeg spillede klarinet. Det havde jeg fået råd til, fordi jeg arbejdede som bydreng hos en købmand i Søborg. Da jeg var 15, spillede jeg sammen med nogle jævnaldrende og vi fik lov til at spille for gymnasieeleverne på Gladsaxe Gymnasium. VI hørte jazz, Louis Armstrong f.eks., men hørte også Rock around the clock med Bill Haley og Tommy Steele og Fats Domino. Ham der spiller banjo, Lars Malter til venstre, har spillet i det kongelige kapel ind til for et par år siden. Og ham med guitaren, Bruno, oprettede en guitarskole i Sverige.
I en lånt afghanerpels
6. I en lånt afghanerpels
Billedet er taget i et bondehus i Benløse lidt uden for Ringsted, hvor jeg var på besøg hos nogle venner. Jeg er iført en vaskeægte afghanerpels, som jeg havde lånt. Det var her i omegnen af Ringsted, jeg fik den idé at lave en folkevise om Knud Lavard, som blev hugget ned ikke så langt derfra. Her malede jeg også den akvarel af landskaber, set i fugleperspektiv, som senere blev coverbilledet på pladen ‘Herfra hvor vi står’.
Optur at lave plader
7. Mindre hash end i dag
Her er vores band Skousen og Ingemann, jeg havde skrevet seks sange til den første plade ’Herfra hvor vi står’, og den solgte helt usædvanligt meget. Vi musikere – Peter Ingemann, Stig Møller og Tømrer Claus – havde lært hinanden at kende i hippiemiljøet. Billedet er fra Skovlundehallen og der er et godt svaj i bukserne. Når jeg hører musikken i dag, synes jeg, at min stemme er blevet bedre med årene. Vi var ikke så mange hippier dengang. Og hvad angår hash, var det slet ikke som i dag, hvor hashen er ekstremt udbredt. Der var måske en, der havde en lille klump, som folk samledes om. Det er ret usundt at ryge for meget af det, mange i min generation gik ned på det. Det skrev jeg om i nummeret 68, med rimet: Jeg er ikke egentlig utilfreds, det er bare en bagskid, der har varet siden ’68.
8. Lagde gaderne øde
I 1991 begyndte dramaserien ’Landsbyen’ på DR, hvor jeg spillede landmanden Aksel Andersen gennem 44 afsnit på DR. Jeg havde en gård på Møn og min ven Ole Dalgaard fra TV2 Øst besøgte mig og sagde: »Ved du hvad, vi mangler en serie, der foregår ude på landet«. Stig og Peter Thorsboe blev kontaktet, og jeg var i begyndelsen konsulent, men blev så tilbudt at kunne spille med. Det var fint. Det var en serie, der lagde gaderne øde, med mere end en million seere. Når jeg var ude at spille musik, undrede nogen sig over at Aksel spillede guitar og sang, de forstod det ikke. Men de fleste af dem, der var fans af min musik, så ikke landsbyen.
9. Optur at lave plader
Jeg udgiver nu et nyt album, jeg holder den kørende, så jeg har noget af leve af og for.
Det har været optur for mig at lave samtlige plader, og det er også min ambition at fortsætte, til jeg segner. Hvis man har et talent, har man også en forpligtelse, sagde min gamle lærer altid. Pladen udkommer både på vinyl og cd og hedder: ’Hvem er du, som kommer i mod mig’. Albummet er mere end de tidligere en rejse og et øjebliksbillede. Produceret på relativt kort tid af Nicolaj Nørlund, men koncentreret, en helhed, et værk. Fortællinger og skitser, billeder. Jeg sætter ord på min dagligdag. Brudstykker, samtaler, tv-virkelighed, film jeg ser, folk jeg møder. Jeg er lykkelig, jeg er vred, jeg er forundret. Som alle andre er jeg til i verden. Jeg ser tilbage, jeg ser frem, jeg ser mig omkring, ser ind i mig selv.
