For ægteparret Alexandra og Alexander Androhil er den største lykke at gå op og ned ad hinanden – døgnet rundt. Sammen har de tre børn og en international forfattersucces under navnet Lars Kepler.

Hvor mange ikke kan forestille sig noget mere kvælende end at være sammen med sin partner 24/7, har forfatterparret det omvendt.

»Vi gør alting sammen,« siger Alexandra Ahndoril.

At der stod et ægtepar bag navnet Kepler, vidste ingen, da den første roman ’Hypnotisøren’ i 2009 blev en storsællert blandt forlæggere på årets bogmesse i London. Allerede inden udgivelsen var den solgt til 28 lande. Pris – ti millioner svenske kr. Hypen omkring et helt nyt navn og en bogtitel, der endnu ikke havde bevist sit værd hos læserne, viser, hvor stor interessen er for krimier i disse år. Alle forlag drømmer om at lande det nye store navn. Den næste bestseller.

I denne uge udkommer Lars Keplers sjette roman på dansk. Siden udgivelsen i Sverige i august 2015, har romanen solgt i 130.000 eksemplarer...

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvordan og hvorfor det succesfulde og thriller-aktuelle forfatterpar Alexandra og Alexander Androhil fungerer så godt sammen - både karrieremæssigt og i et parforhold. Læs om hele deres gribende succes, og find ud af hvilke mennesker det egentlig står bag det mystiske pseudonym Lars Kepler...

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


For ægteparret Alexandra og Alexander Androhil er den største lykke at gå op og ned ad hinanden – døgnet rundt. Sammen har de tre børn og en international forfattersucces under navnet Lars Kepler.

De gør hinandens sætninger færdige. Bogstaveligt talt. Både når de som Alexandra og Alexander Ahndoril sidder i den hvide lædersofa hjemme i stuen i Stockholm og fortæller om deres private og karrieremæssige parløb. Men ikke mindst når de skriver bøger sammen under navnet Lars Kepler.

Hvor mange ikke kan forestille sig noget mere kvælende end at være sammen med sin partner 24/7, har forfatterparret det omvendt.

»Vi gør alting sammen,« siger Alexandra Ahndoril.

Ligesom i mange andre familier er det også arbejdet, der bliver talt om, når Alexandra og Alexander Ahndoril handler ind, spiser aftensmaden eller kører til familiens sommerhus uden for Stockholm. Men i det Ahndorilske hjem er det ikke intriger mellem kolleger eller chefer, men intriger og personer i den krimi, de skriver på, der bliver vendt og drejet.

»Vi forstår hinandens hverdag. Jeg tror, at det ville være sværere, hvis Alexander havde været kirurg, og jeg havde været gartner, og vi arbejdede med hver sine kolleger og så kom hjem. For os er lykken at gøre alting sammen,« siger Alexandra Ahndoril og sender sin mand et af de dér blikke.

I denne uge udkommer Lars Keplers sjette roman på dansk. Siden udgivelsen i Sverige i august 2015, har romanen solgt i 130.000 eksemplarer .

Modsat de tidligere bøger er ’Playground’ en thriller – ikke en krimi. Bogelskere ser ellers ikke ud til at kunne få nok af krimi-genren. Parret har solgt mere end fem millioner bøger om kriminalkommisæren Joona Linna. Og succesfulde svenske forfattere som Stieg Larsson, Jan Guillou, Henning Mankell og Liza Marklund har sammen med danske forfattere som Jussi Adler-Olsen, Anna Grue og Sara Blædel fyldt godt i toppen af bestseller-listerne i flere lande. Alene Jussi Adler Olsens krimier har, siden han debuterede i 1997, solgt mere end ti millioner eksemplarer i 124 lande. Ifølge magasinet ’Penge’ tjente han rundt regnet 30 mio. kr. i 2014.

»Vi elsker vores fans. De er de sejeste mennesker i verden,« siger Alexandra Ahndoril, der her signerer bøger til et arrangement i Finland. PR-foto
»Vi elsker vores fans. De er de sejeste mennesker i verden,« siger Alexandra Ahndoril, der her signerer bøger til et arrangement i Finland. PR-foto
Vis mere

I denne weekend samles krimi-læsere og -forfattere på årets danske krimimesse i Fængslet i Horsens. Det er 15. gang, at der afholdes krimimesse i Horsens, og på programmet er nogle af tidens helt store krimi-forfatternavne fra både ind- og udland, bl.a. Elsebeth Egholm, amerikanske Karin Slaughter og svenske Lars Kepler.

At der stod et ægtepar bag navnet Kepler, vidste ingen, da den første roman ’Hypnotisøren’ i 2009 blev en storsællert blandt forlæggere på årets bogmesse i London. Allerede inden udgivelsen var den solgt til 28 lande. Pris – ti millioner svenske kr. Hypen omkring et helt nyt navn og en bogtitel, der endnu ikke havde bevist sit værd hos læserne, viser, hvor stor interessen er for krimier i disse år. Alle forlag drømmer om at lande det nye store navn. Den næste bestseller.

Gennembruddet

Lars Kepler blev Alexandra og Alexander Ahndorils nøgle til det internationale forfattergennembrud. ’Hypnotisøren’var forfatternes første krimi. En genre, ingen af dem havde beskæftiget sig med i deres egne forfatterskaber, men som de har elsket at læse. Indtil videre er bogen udkommet i 34 lande og har fået fire opfølgende bind med samme hovedperson, og forfatterparret lover, at sjette bind er i handlen, inden året er omme.

Tilsammen står ægteparret Alexander og Alexandra Ahndoril, bag forfatterpseudonymet Lars Kepler, der indtil videre har udgivet fem bøger. Foto Morten Germund
Tilsammen står ægteparret Alexander og Alexandra Ahndoril, bag forfatterpseudonymet Lars Kepler, der indtil videre har udgivet fem bøger. Foto Morten Germund
Vis mere

Tilbage i 2009 blev det første Lars Kepler-manuskript sendte anonymt til et forlag. Forfatter-pseudonymet er en hyldest til to personer. Fornavnet er til minde om den succesfulde svenske krimiforfatter Stieg Larsson. Efternavnet er en hyldest til den tyske videnskabsmand Johannes Kepler, der gjorde opdagelser inden for astronomien i 1600tallet. Egentlig havde Alexandra og Alexander Ahndoril forestillet sig, at de skulle forblive anonyme og lade Lars Kepler bære sit eget forfatterskab.

»Vi ønskede, at Lars Kepler skulle være en ny forfatter, at han ville få sin egen chance uafhængig af os – i Sverige kender alle i kulturlivet alle, præcis ligesom i Danmark. Det var en måde for os at blive fri på,« fortæller Alexandra Ahndoril.

Men det gik ikke. Den store succes allerede inden bogen var udgivet fik branchen og medierne til at spekulere i, hvem der kunne stå bag navnet, der ikke fandtes i nogen telefonbog.

»Der blev sågar oprettet en hotline, hvor folk kunne ringe ind med tip om, hvem Lars Kepler var. Vi ringede selvfølgelig med et falsk tip,« fortæller Alexandra Ahndoril.

En del af forfatterjobbet er at rejse ud for at reklamere for den nyeste udgivelse. Her er Lars Kepler på scenen ved en bogmesse i Norge. I dag går Alexandra og Alexander Ahndoril på scenen på Krimimessen i Horsens for at tale om deres nyeste bog ’Playground’. PR-foto
En del af forfatterjobbet er at rejse ud for at reklamere for den nyeste udgivelse. Her er Lars Kepler på scenen ved en bogmesse i Norge. I dag går Alexandra og Alexander Ahndoril på scenen på Krimimessen i Horsens for at tale om deres nyeste bog ’Playground’. PR-foto
Vis mere

I et halvt år gik den vilde jagt på Lars Kepler. Ikke engang forlaget vidste, hvem der stod bag navnet, fortæller parret. Friheden var kortvarrig. Tre uger efter, at ’Hypnotisøren’ lå i butikkerne, afslørede avisen Aftonbladet, at Ahndoril-parret var Lars Kepler. Til forfatternes store ærgrelse. I dag virker de dog til at have affundet sig med at være offentligt kendt som Lars Kepler.

Alexandra og Alexander Ahndoril har været kærester og til sommer ægtefolk i 22 år. De mødtes, da hun flyttede til Stockholm for at blive skuespiller. Det var fælles venner, der syntes, det var morsomt, at de hed det samme og derfor mente at de to absolut måtte mødes. Siden har de flettet fingre, adresse og sætninger.

Hvor andre par kæmper for at fastholde selvstændigheden, fastholde et mig, uden for dig, kan Alexandra og Alexander slet ikke forestille sig et liv uden den anden.

»Det er vigtigt, at man også lader den anden være mærkelig og skæv. Det værste i et forhold ville være at føle sig ufri eller indespærret. Jeg synes, at mange forhold ser ud til at handle om, at man ikke rigtig er tilfreds med den ene eller den anden side af ens partner,« siger Alexandra Ahndoril.

»Alle mennesker har svære sider, og dem må man jo tage med. Hvis man vil være sammen, må man acceptere, at det er ikke er dig, der skaber din partner,« siger Alexander Ahndoril. Alexandra fortsætter, hvor han slipper: »Men siden former man jo også hinanden. Det er ikke bare vores ord, der er sammenflettede. Vi er det også. Sammenflettede, men stadig os selv.«

Mødet

Alexander Ahndoril skiftede som 17-årig sit almindelige svenske efternavn Gustafson ud med det mere eksotisk-klingende Ahndoril. Som 22-årig debuterede han som forfatter. Da han mødte Alexandra, fik han hende overbevist om, at hun ville få bedre afløb for sin trang til at fortælle historier som forfatter end som skuespiller. Sammen har de i dag døtrene Saga på 15, Julia på 14 og Nora 10 år. De seneste otte år har de også delt forfatterskab.

»Det er faktisk uhørt ensomt at være forfatter. Man sidder med sin tekst, sin fantasi, hele dagen og kan ikke tale med nogen om det. Ensomheden er det værste ved at være forfatter,« siger Alexander Ahndoril.

Udover fem krimier har ægteparret netop udgivet deres første fælles thriller. Efter krimimessen skal de hjem og skrive på endnu en krimi i serien om kriminalkommissær Joona Linna.  PR-foto
Udover fem krimier har ægteparret netop udgivet deres første fælles thriller. Efter krimimessen skal de hjem og skrive på endnu en krimi i serien om kriminalkommissær Joona Linna. PR-foto
Vis mere

I dag holder ægteparret effektivt ensomheden fra døren med deres fælles forfatterstemme.

Deres romaner er fyldt med action og kaos. Parrets eget liv er alt andet. Den store herskabslejlighed centralt beliggende i Stockholm er nærmest klinisk rolig i sin rene, minimalistiske indretning. Alt er hvidt. Hvide læderstole, hvid lædersofa omkring et glasbord i stuen og en grebløs snehvid skabsvæg i køkkenet, suppleret af hvidt spisebord og -stole.

»Undskyld, vi er så kedelige,« ler Alexandra Ahndoril oprigtigt beklagende, da hendes svar på et spørgsmål, igen, handler om, hvordan hun og Alexander gør alting sammen.

Det er få forskelle, det lykkedes at få dem til at erkende. Han kan lide at fiske, men gør det sjældent. Det siger ikke hende noget. Hun elsker at få en ansigtsbehandling, og gør det ofte. Det siger ikke ham noget. Sammen – eller med børnene – går de gerne i teatret. Men de bryder sig ikke om hverken røde løbere eller premierer. Hygge er at være hjemme og lave mad – sammen.

Begge skriver hver dag, men han er sværere at få væk fra computeren, end hun er. Det tog lidt tid at finde en arbejdsform, der fungerede, når man er to, der skal skrive med én stemme. For selv om Alexandra og Alexander Ahndoril ’gør alt sammen’ og allerede havde været forfattere under egne navne i adskillige år, måtte de lige skrive sig ind på hinanden og finde en fælles vej.

Først troede de, at de skulle skrive en børnebog. Det gik ikke. Så forsøgte de med et teaterstykke, Alexandra Ahndoril er oprindeligt skuespiller, og Alexander Ahndoril er dramatiker med flere manuskripter bag sig, så det lå lige til højrebenet. Men nej.

»Det var nødvendigt at skabe en tredje forfatter,« siger Alexander Ahndoril, og hans kone fortsætter: »Først da vi slap Alexander og Alexandra og prestigen i vores egne forfatterskaber og ligesom blev en tredje person, lykkedes det os at skrive en krimi.«

Efterhånden giver det mere mening for de to at skrive sammen end hver for sig, så fremtiden står 100 pct. i Lars Keplers navn.

Et fællessprog

Fællesskabet de to imellem er tydeligt både i de ømme blikke, de sender hinanden, og i måden, de færdiggør hinandens sætninger på. Lige så sammenflettede Alexandra og Alexander Ahndorils forfatterskab er, lige så sammenflettede er deres svar, da BT interviewer dem hjemme i stuen i Stockholm.

»Vi går ind i Lars Keplers sprog. Vi ved præcis, hvad det fælles sprog er. Vi sidder med hver sin computer, men bytter tekst hele tiden og fortsætter i hinandens tekster,« begynder Alexandra Ahndoril mens Alexander fortsætter: »Der er en grundlæggende forståelse for hinanden. Vi ved, at vi elsker hinanden og respekterer hinandens forfatterskab. Og sådan må det være, for det går ikke hele tiden at skulle spørge: ’Må jeg slette det her?’«

De sidder side om side og skriver på hjemmekontoret. Sammenfletter ord, sætninger og afsnit, indtil de ikke længere kan huske, hvem der har skrevet hvad.

Hvad er det værste ved at skrive sammen?

»Det værste er, at når vi rejser, så forsvinder både mor og far fra hjemmet. Vi rejser meget. Rent egoistisk er det rart, at vi slipper for at rejse alene, men det er jo ikke godt for familien,« siger Alexandra Ahndoril.

Når de er væk på researchture, ude at tale med journalister og læsere eller på krimimesse i Horsens denne weekend, flytter Alexander Ahndorils mor ind og tager sig af børnene.

Men fordelene ved forfatterlivet er, at begge det meste af tiden arbejder hjemmefra. Så døtrene kan komme og gå, som de har brug for.

»Vi har skrevet, siden før børnene blev født. Alle børnene har ødelagt min computer på et tidspunkt – som små blev de vrede på den,« siger Alexandra Ahndoril, ler afvæbnende og trækker på skuldrene. Sådan er børn.

Børnene

Med børnene er der kommmet en følsomhed og angst, som Alexandra og Alexander Ahndoril bruger, når de skriver.

»Da vi fik børn, blev den her skræk for, at der skal ske dem noget, også født. En angst, som har brændt ind i vores historier på en eller anden måde. Vi forsøger altid at skrive fuldstændigt ærligt ud fra vores egen rædsel,« siger Alexandra Ahndoril.

Deres nye roman ’Playground’ handler om Jasmin, der efter en ulykke ender i koma. Dødens grænseland viser sig at være et voldsomt og krigerisk sted, hvor hun må kæmpe for at overleve – og for at vende tilbage til livet. Mange år senere lægges hendes søn under en operation i koma og bliver sendt til grænselandet mellem liv og død, og Jasmin vælger at følge efter for at hjælpe ham tilbage til livet.

»Det er meget vigtigt at have det her absolutte, nøgne møde med vores frygt og vores følelser. For hvor langt er man villig til at gå for sit barn? Vi vil ikke skrive pessimistiske historier, tværtimod,« siger Alexandra Ahndoril og tilføjer: »Alt er jo vold, død og frygt i den virkelighed, vi lever i. Men eftersom vi skriver fiktion, kan vi give svar på alle de spørgsmål, vi ikke får svar på her i livet – på hvorfor mennesker gør, som de gør.«