Hendes kamp mod ulovlig statsstøtte til en række multinationale it-giganter som Apple, Google og Facebook har givet genlyd over hele Europa og i USA. I august fik hun dømt Apple til at betale 13 mia. euro plus renter – 100 mia. kr. – tilbage til Irland i manglende skat fra 2003 til 2013. Det er den største sag af sin art i EU nogensinde.
I november kårede Berlingske EU-kommisær Margrethe Vestager som ’Årets Dansker.’ Desuden har Europabevægelsen udnævnt hende til ’europæisk kvinde med indflydelse’, mens avisen Financial Times har hyldet hende som ’årets kvinde’. »Det er sjovt, at man skal tage til Bruxelles for at blive årets dansker. Jeg er så rørt over det,« siger Margrethe Vestager.
Apples direktør Tim Cook har kaldt hendes afgørelse for en gang ’politisk lort’, og den irske regering vil med støtte fra et overvældende flertal i landets parlament anke afgørelsen til EU-Domstolen. Irerne nægter at tage imod den enorme restskat, til trods for at pengene så rigeligt kunne dække udgiften til hele det irske sundhedsvæsen i et helt år. Man frygter, at Margrethe Vestager er ved at ødelægge landets erhvervsklima og status som en slags skattely for amerikanske selskaber.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og læs mere om Margrtehe Vestager, der løb med prisen som »Årets dansker 2016« og bliv klogere på hendes politiske karriere på godt og ondt.«.
Margrethe Vestager udkæmper nogle hårde slag med giganter som Apple, Google og Facebook – og hun trives fint med konflikterne
I ’Borgen’ skal tv-seriens statsminister Birgitte Nyborg på et tidspunkt udpege en ny EU-kommissær. Det naturlige valg ville være at tage en partifælle, men så får hun den djævelske idé at benytte chancen til at ekspedere en besværlig konkurrent ud af landet.
Som hendes spindoktor så syrligt bemærker:
»I Bruxelles kan ingen høre dig skrige.«
48-årige Margrethe Vestager genfortæller selv scenen fra den populære tv-serie med et drilsk smil. I hendes tilfælde som dansk EU-kommissær for konkurrence siden 2014 gik det bare helt anderledes, end tv-serien profeterede. Hun blev hørt. Og i november kårede Berlingske hende som ’Årets Dansker.’ Desuden har Europabevægelsen udnævnt hende til ’europæisk kvinde med indflydelse’, mens avisen Financial Times har hyldet hende som ’årets kvinde’.
»Det er sjovt, at man skal tage til Bruxelles for at blive årets dansker. Jeg er så rørt over det,« siger Margrethe Vestager.
Hendes kamp mod ulovlig statsstøtte til en række multinationale it-giganter som Apple, Google og Facebook har givet genlyd over hele Europa og i USA. I august fik hun dømt Apple til at betale 13 mia. euro plus renter – 100 mia. kr. – tilbage til Irland i manglende skat fra 2003 til 2013. Det er den største sag af sin art i EU nogensinde.
Apples direktør Tim Cook har kaldt hendes afgørelse for en gang ’politisk lort’, og den irske regering vil med støtte fra et overvældende flertal i landets parlament anke afgørelsen til EU-Domstolen. Irerne nægter at tage imod den enorme restskat, til trods for at pengene så rigeligt kunne dække udgiften til hele det irske sundhedsvæsen i et helt år. Man frygter, at Margrethe Vestager er ved at ødelægge landets erhvervsklima og status som en slags skattely for amerikanske selskaber.
Ufine trick
Kernen i sagen mod Apple er, at iPhone-producenten har placeret sit europæiske hovedkvarter i Irland, hvor selskabsskatten er beskedne 12,5 pct. Alligevel har Irland som en vennetjeneste over for it-giganten tilladt, at selskabet via en særaftale betaler en skat på kun 0,005 pct.
Det er sådanne ufine trick, Margrethe Vestager ser det som sin mission at slå ned på.
»Vi mener at kunne bevise, at Apple har fået en særlig fordel. Det er ikke i orden over for alle de mange små og mellemstore virksomheder, der betaler deres skat, skaber job og tager lærlinge. Europas rygrad består af den slags virksomheder. Det kan ikke være rigtigt, at de skal se på, at nogle store virksomheder ikke betaler deres skat. Det er ikke fair konkurrence,« siger hun.
Ret og rimelighed
For hende handler det mere om ret og rimelighed end om noget så værdiladet som moral.
»Det er noget svært noget, hvis vi hæver en moralsk pegefinger,« siger hun og understreger, at sagen mod Apple bygger på retspraksis og fakta.
I januar stod Tim Cook på hendes kontor i Bruxelles og forsvarede sig mod anklagen om, at Apple havde en særlig nulskataftale med Irland. Margrethe Vestager afviser at fortælle, hvordan mødet forløb. Sådanne samtaler er fortrolige.
Hvilket argument brugte du overfor ham?
»At det er unfair og ulovligt,« siger hun.
Hvad kan gøre dig forarget?
»Jeg forstår godt, at mange virksomheder betragter skat som en omkostning. Men at gøre det til sin forretningsmodel at betale så lidt skat som muligt, når offentlige ydelser går ned, pensionsalderen går op, og når offentligt ansatte i nogle lande er gået 20 pct. ned i løn, er ikke i orden. Det er ikke i orden at tro, at man er i sin gode ret til ikke at bidrage til statskassen på samme måde som alle andre. Det irske skattesystem skal være ens for alle. Det siger sig selv, at hvis en fodboldbane hælder syv grader i den ene ende, er det meget nemmere at score dér.«
Sover godt
I Washington har den amerikanske finansminister beskyldt hende for at forskelsbehandle USA-selskaber. Har sagen forstyrret hendes nattesøvn?
»Nej, dertil arbejder jeg for meget. Når jeg ikke mærker det som et pres, skyldes det, at jeg har en næsten fysisk følelse af at have 500 mio. europæere på min side. Jeg har fået lov at låne de kræfter, som de 500 mio. mennesker repræsenterer, og så står man godt på sine fødder. Det er et personligt anliggende for mig, at tingene foregår på en ordentlig måde. At man kan regne med os. Det betyder ikke, at man ikke kan være uenig med os. Men det skal foregå ordentligt, og det tager jeg personligt. Jeg forventer den samme ordentlighed af modparten. Korrekte svar – ikke et halvt svar, et forkert svar, eller noget man har siddet og digtet,« siger hun.
Når man spørger Margrethe Vestager, hvordan hun trives med at være i modvind, smiler hun og svarer:
»Altså, jeg er radikal. Hvis man gerne vil have medvind hele tiden, skal man ikke være radikal. Som lille pige var jeg meget bekymret for min far. Han sad i kommunalbestyrelsen, og jeg syntes, at folk var meget uenige med ham. Indtil det gik op for mig, at det var sådan, det skulle være. Det var meningen. Igennem de ting, jeg har lavet i mit liv, er jeg blevet vant til, at naturtilstanden er konflikt. Man kan ikke være ven med alle, og det bliver man nødt til at hvile i.«
Vender du tilbage til dansk politik?
»Jeg har gjort mig meget umage med ikke at lukke døre, men hvad fremtiden bringer, ved jeg ikke.«
