’Lad mig bare udtrykke det således: Personlig varme er ikke hendes stærke side.’ Sådan sagde én af Madonnas eks-kærester, Warren Beatty, engang i et sjældent ærligt interview. Og nu tyder meget på, at popstjernens til tider kølige personlighed har skræmt yderligere to af ’mændene’ i hendes liv væk.

Således har teenage-sønnen Rocco på 15 søgt tilfulgt hos sin biologiske far i London, 5.000 kilometer væk hjemmefra. Og meget tyder nu også på, at eks-manden Sean Penn endnu en gang har forladt Madonna.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om Madonnas livskrise og om tabet af mændene i hendes liv.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


’Lad mig bare udtrykke det således: Personlig varme er ikke hendes stærke side.’ Sådan sagde én af Madonnas eks-kærester, Warren Beatty, engang i et sjældent ærligt interview. Og nu tyder meget på, at popstjernens til tider kølige personlighed har skræmt yderligere to af ’mændene’ i hendes liv væk.

Således har teenage-sønnen Rocco på 15 søgt tilfulgt hos sin biologiske far i London, 5.000 kilometer væk hjemmefra. Og meget tyder nu også på, at eks-manden Sean Penn endnu en gang har forladt Madonna.

De to eks’er var ellers blevet set hånd i hånd på gaden i New York, hvor de begge bor. Sean Penn (55) inviterede sidste år Madonna og to af hendes fire børn med til støttefest for Haiti, hvor han også har et lille hjem. Og efter en koncert kort tid efter nytår blev eks’erne ifølge TMZ spottet midt i et kys.

I en alder af 57 år står Madonna igen alene. Her på scenen i Kina.Foto: Reuters
I en alder af 57 år står Madonna igen alene. Her på scenen i Kina.Foto: Reuters
Vis mere

Mit livs kærlighed

26 år efter skilsmissen i 1989 kaldte Madonna sidste år Sean Penn for ’mit livs kærlighed’. Og i en stor artikel erklærede det normalt velunderrettede blad Harpers Bazaar: ’Madonna og Sean Penn er sammen igen’.

Men ligesom sønnen har Sean Penn nu tilsyneladende forladt den 57-årige popdiva, der netop nu er midt i en udmattende verdensturné.

Således blev Sean Penn i torsdags fotograferet i Chicago - midt i et hedt kys med en (ifølge avisen New York Post) 25-årig blondine.

Og de dårlige nyheder på to fronter har tilsyneladende ramt Madonna hårdt.

Under sin turné i både Japan og Australien har den normalt dybt rutinerede og punktlige popstjerne således været som en skygge af sig selv.

Nogle aftener har hun været over to timer forsinket. Mindst to gange har medier reporteret, at Madonna har grædt på scenen. Hun har tilegnet sin savnede teenagesøn flere sange, der ifølge faderen Guy Rit-chie, savner ’en rigtig mor’.

Og under torsdagens koncert i Brisbane, Australien gik det galt igen.

Mange tilskuere mente således, at Madonna var beruset. Og efter popstjernen havde inviteret en 17-årige kvindelig fan på scenen, endte hun med at hive trøjen af pigen og således blotte ét af den chokerede teenagers bryster.

»Hvis en midaldrende mandlig stjerne havde gjort noget tilsvarende, var politiet blevet indblandet,« skrev en lokal avis.

Madonnas 15-årige søn Rocco er blevet træt af moderens superstjerneliv i New York. Og derfor er Rocco flyttet hjem til sin far i London. Foto: EPA
Madonnas 15-årige søn Rocco er blevet træt af moderens superstjerneliv i New York. Og derfor er Rocco flyttet hjem til sin far i London. Foto: EPA
Vis mere

Som et fængsel

Selv siger Madonna intet officielt. I stedet forsøger hun at gemme sin svære tid bag farvet lys og tyk makeup. Men måske er ordene fra et ældre Madonna-interview med bladet Rolling Stone blevet til virkelighed.

Dengang sagde Madonna:

»Nogle gange frygter jeg, at berømmelsen kan blive som et fængsel.«

Hjemme i New York og på den anden side af Atlanten afholdes der nu jævnlige retsmøder om, hvorvidt Rocco må blive boende hos sin far i London. Madonnas ældste datter Lourdes er forlængst flyttet hjemmefra.

Tilbage i luksuslejligheden på Manhattan sidder nu kun Madonnas to adopterede børn Mercy og David på henholdsvis ni og ti år.

Siden skilsmissen i 1989 har Madonna mest kærestet med diverse dansere fra hendes egen trup. Mens Sean Penn har datet kvindelige superstjerner som Scarlett Johanson, Charlize Theron og Robin Wright - sidstnævnte var han gift med.

Madonna og Sean Penn blev skilt i 1989. Men ifølge Madonna selv elsker hun ham endnu. Her ses Penn med sin eks-kæreste, Mad Max-skuespillerinden Charlize Theron. Foto: AFP
Madonna og Sean Penn blev skilt i 1989. Men ifølge Madonna selv elsker hun ham endnu. Her ses Penn med sin eks-kæreste, Mad Max-skuespillerinden Charlize Theron. Foto: AFP
Vis mere