På en golftur til Tyrkiet slog lynet ned i Nicolai Pyndt Andersen og efterlod ham først uden puls, senere med knuste drømme. Men Nicolai har overgået alles forventninger og rejst sig igen

Opret abonnement på PLUS og læs hele Nicolai Pyndts utrolige historie. Her fortæller han om hvordan hans gode ven kæmpede for at holde liv i hans hjerte, og hans vej tilbage til livet.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Med ét bliver alt kaos. Tordenvejret er lige over Nicolai Pyndt Andersen, men han når ikke at reagere. Et lyn flækker himlen og slår ned. Den enorme mængde volt rammer ham i nakken og spreder sig i kroppen. Lynet får kontakt med jorden igennem hans venstre fod, og hans sko springer, som var der stukket et kanonslag i det. Det er fredag den 27. februar 2009, og Nicolai Pyndt er død. Faktisk dør han hele fire gange til. Det er hans gode ven og navnebroder Nikolai Høgh, som kæmper med at holde gang i hans hjerte. Panisk fjerner han fråden fra sin døde vens mund, mens han fortsætter og fortsætter med at trykke på hans bryst. Hver gang hjertet går i stå, begynder Nikolai Høgh forfra.

Fire dage senere vågner Nicolai Pyndt op på Aspendos Hospital i Belek, Tyrkiet. Han er blevet holdt kunstigt i live af en respirator.

»Da jeg vågnede kunne jeg se sne på bjergene fra mit vindue. Jeg toede, at jeg lå på et hotel, og at jeg var på skiferie, men så opdagede jeg, at jeg ikke kunne mærke mine ben«.

I dag modtager en glad Nicolai Pyndt os stående og gående. Han åbner døren ind til sin to værelseslejlighed, som han deler med kæresten Sara Augustsen. Nicolai Pyndt er i fuld sving med forberedelserne til VM i para-badminton i England, som han skal til i september. Her skal han dyste siddende i kørestol, for selvom han kan gå, er det besværet.

Nicolai Pyndt Andersen, blev i 2009, som 17-årig, ramt af lynet på en golfrejse i Tyrkiet. I Dag kæmper han stadigvæk med førligheden, men spiller blandt andet elite-handicap badminton og skal til september til VM i England. Her er han til træning i Køge.
Nicolai Pyndt Andersen, blev i 2009, som 17-årig, ramt af lynet på en golfrejse i Tyrkiet. I Dag kæmper han stadigvæk med førligheden, men spiller blandt andet elite-handicap badminton og skal til september til VM i England. Her er han til træning i Køge. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Efterskoletur

Den dag lynet slog ned for seks et halvt år siden, blev Nicolai Pyndts liv forandret for altid. På træningsturen til Belek i Tyrkiet med golflinjen på efterskolen, havde vejret været dårligt hele ugen.

16-årige Nicolai Pyndt Andersen havde glædet sig til at komme ud at spille golf, og valgte derfor at gå en frivillig ekstra omgang 18-huller efter frokost. Den beslutning skulle vise sig at blive skæbnesvanger.

På golfbanen med navnet Robinson Nobilis skete det utænkelige. Lynet slog ned i Nicolai Pyndt og efterlod ham forbrændt, livløs og med tøjet hængende i laser om kroppen. Selv husker han intet fra episoden. Han husker ikke månederne op til turen med efterskolen, han husker ikke, hvordan han blev fragtet til hospitalet, og han husker ikke følelsen af, at kunne bevæge sig uden besvær. Det har han det på en måde godt med:

»Jeg kan huske, jeg kunne, men ikke hvordan det var. På den måde ved jeg ikke, hvad jeg har mistet,« siger han og tilføjer med et drømmende udtryk i øjnene:

»Det ville godt nok være underligt at løbe igen«.

Nicolai Pyndt Andersen.
Nicolai Pyndt Andersen. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Sådan så Nicolais sko ud efter at de blev sprængt af lynnedslaget.
Sådan så Nicolais sko ud efter at de blev sprængt af lynnedslaget.
Vis mere

Tilbage til livet

En af de første sammenhængende episoder, som Nicolai Pyndt kan huske, er fra hans første nat på Rigshospitalet. Han vågner midt om natten, fordi han skal tisse. På en eller anden måde får han kantet sig ud af sengen, men falder øjeblikkeligt sammen på gulvet. Han kan hverken bruge sine arme eller ben. Først vil han råbe på hjælp, men hans stemmebånd er slidt af den respirator, som han har ligget i dagene forinden. I stedet forsøger han at hamre sin hånd mod gulvet, men efter et par dask slipper kræfterne op. For første gang mærkede han virkelig, hvor hjælpeløs han var blevet. Men Nicolai Pyndt er en fighter.

»Selvom det har været hårdt, så har jeg været i stand til at skabe mine egne små sejre, og det har gjort, at jeg har været i stand til at bibeholde modet på livet,« siger Nicolai Pyndt, der brugte de første 13 måneder efter ulykken på at ligge på diverse hospitaler.

Da han blev udskrevet, skulle han have en tatovering. Et mærke, der for altid kunne minde ham om, hvor heldig han er stadig at være i live. Selvom han kun var 17 år, godkendte hans forældre det, og Nicolai Pyndt fik lavet et lyn med to vinger på ryggen, som et evigt minde om at en engel vogtede over ham den dag. Men Nicolai Pyndt var stadig svag, og tatovøren måtte have en lægeerklæring på, at han var rask nok til at få pumpet blækket ind i huden.

»Pulsen stiger meget, når du bliver tatoveret. De var bange for, at mit hjerte ville gå i stå. Heldigvis sagde lægen dog, at jeg var frisk nok.«

27. februar 2009 slog lynet ned i Nicolai Pyndt Andersen, da han var på en golftur til Tyrkiet med sin efterskole. Nicolai Pyndt døde på stedet, men hans ven reddede hans liv ved hjertemassage. På billederne kan man se, hvordan Nicolai Pyndt Andersens ligger på Aspendos Hospital i Belek, Tyrkiet.
27. februar 2009 slog lynet ned i Nicolai Pyndt Andersen, da han var på en golftur til Tyrkiet med sin efterskole. Nicolai Pyndt døde på stedet, men hans ven reddede hans liv ved hjertemassage. På billederne kan man se, hvordan Nicolai Pyndt Andersens ligger på Aspendos Hospital i Belek, Tyrkiet.
Vis mere

Nicolai Pyndt Andersen, blev i 2009, som 17-årig, ramt af lynet på en golfrejse i Tyrkiet. I Dag kæmper han stadigvæk med førligheden, men spiller blandt andet elite-handicap badminton og skal til september til VM i England.
Nicolai Pyndt Andersen, blev i 2009, som 17-årig, ramt af lynet på en golfrejse i Tyrkiet. I Dag kæmper han stadigvæk med førligheden, men spiller blandt andet elite-handicap badminton og skal til september til VM i England.
Vis mere

Aldrig som før

Der gik lang tid, før det gik op for Nicolai Pyndt, at alting aldrig ville blive som før. Han troede, at det blot var et spørgsmål om tid, før han var klar helt klar igen. Men efter to måneder i hospitalssengen gik det op for ham, at virkeligheden var en ganske anden.

»Det var min far, der fortalte mig det. At jeg ikke ville kunne nå tilbage på efterskolen, og at jeg måske aldrig ville kunne komme til at gå. Jeg stortudede i to dage efter det, men så besluttede jeg mig for, at tage kampen op.«

I dag kan Nicolai gå mindre distancer helt uden krykker, men han er ikke uden mén.

For selvom de fleste af de brandsår, der engang dækkede en fjerdedel af hans krop, ikke længere er tydelige, så er lynet stadig en del af ham og hans hverdag. Han beskriver selv det, som skete, da lynet ramte ham som en kortslutning.

»Nerverne er som ledninger, og da lynet gik igennem mig, brændte det mange af nerverne over. Derfor kan jeg kun aktivere en brøkdel af musklerne i mine ben, mens min overkrop fungerer som før«.

Foruden de fysiske skader, har strømmen fra lynet gjort, at han har store problemer med korttidshukommelsen. Nicolai Pyndt skriver derfor alting ned. Det bliver han nødt til.

Verdens bedste

Konkurrence har altid ligget til Nicolai Pyndt. Han valgte i sin tid at tage på efterskole med drømmen om at blive professionel golfspiller.

Efter lynnedslaget brast drømmen, og han kastede sig kortvarigt over handicapgolf, men skiftede til badminton. Han ville have en ny start, ikke en genstart. Første gang Nicolai Pyndt satte sig i kørestolen kunne han godt mærke, at det ville blive en kamp.

Det faldt ham ikke naturligt at sidde i stolen, som han ikke havde sat sig i, efter han endelig blev stærk nok til at rejse sig fra den første gang. Men med kørestolstræning, gåpåmod og gode folk omkring ham, har Nicolai Pyndt formået at gøre store fremskridt siden han prøvede kræfter med badmintonspillet i kørestol for første gang for lidt over to år siden.

Nu træner han para-badminton og styrketræning tre gange om ugen, og har netop fået sponsoreret en splinterny specieldesignet kørestol, som han skal dyste i til VM i den kommende uge.

Selvom Nicolai Pyndt godt kan gå, så kan ikke konkurrere stående.

»Min balance er meget dårlig. Hvis jeg kigger op, så kan jeg kun stå stille, ellers falder jeg. Jeg skal kigge på mine fødder, når jeg bevæger mig, og så er det jo svært at spille badminton,« fortæller han.

Det store mål hedder de Paralympiske Leje i Tokyo i 2020. Der er hans disciplin kommet på listen over sportsgrene, og det betyder, at han kan komme frem på den helt store scene med sin sportsgren. En drøm, han altid har haft.

»Det ville være det fedeste at være den bedste i verden til et eller andet, og selvom der er lang vej endnu, så har jeg fået den mulighed,« fortæller Nicolai Pyndt.

Efter lynnedslaget besøgte Nicolai sammen med sin familie det sted hvor han blev ramt af lynet.
Efter lynnedslaget besøgte Nicolai sammen med sin familie det sted hvor han blev ramt af lynet. Foto: Privatfoto
Vis mere

Besat af torden

Når himlen slår gnister og laver lyn og torden, så er Nicolai Pyndt opmærksom, men ikke fordi han er bange.

»Jeg har det helt fint med torden, på en måde er jeg nærmest blevet lidt besat af det,« fortæller han og tilføjer: »Det er måske lidt sygt at tænke på«.

Selvom han gerne vil være en helt almindelig dreng igen, så har oplevelsen med lynet også givet ham muligheder og modnet ham. Før episoden fortæller han, at han var en ’forkælet møgunge’, der tog tingene lidt for givet. Det gør han ikke længere. Nu er han bare glad for at kunne slå øjnene op – og gå.

»Lynet er blevet en del af mig, og selvfølgelig er det noget møg, at jeg ikke kan løbe, blive mekaniker eller nogle af de andre ting, som jeg har drømt om. Men den anden side af sagen er, at jeg aldrig ville have haft muligheden for at være på landsholdet i noget, og jeg ville nok ikke have mødt Sara. Så selvom handicappet har givet mig en masse begrænsninger, så har det også givet mig muligheder, og jeg er faktisk rigtig glad for det liv, som jeg har nu«.

Nicolai Pyndt Andersen.
Nicolai Pyndt Andersen. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere