Josephine af Rosenborg valgte til familiens store fortrydelse at bryde ud af sit 16 år lange ægteskab

Josephine af Rosenborg er født komtesse og opdraget til altid at vise en smilende og glad facade. Men bag facaden var der ikke så meget at smile af. Og da forældrene døde med blot et års mellemrum og efter deltagelsen af programmet "Stjerner på vippen", blev hun vækket af sin tornerosesøvn. Den tidligere komtesse valgte til familiens store fortrydelse at bryde ud af sit 16 år lange ægteskab.

Log ind på BT PLUS og læs hele det store interview med Josephine af Rosenborg. Husk 1. måneds abonnement er gratis - herefter 29 kr. per måned uden binding.


Hun står på en vippe syv en halv meter over svømmebassinets vandoverflade i Greve Svømmehal. Alt i hende dirrer af nervøsitet. Angstens sved perler på overlæben. Lige om lidt skal Josephine af Rosenborg udfordre den højdeskræk, der hele hendes liv har forhindret hende i at springe på hovedet fra kanten af et bassin. Men selv om skrækken er tæt på at lamme kroppens muskler og led, lykkedes det for den dengang 40-årige gifte kvinde og mor til to, at overvinde sig selv.

Hun sætter af på den gyngende vippe og springer med hovedet først direkte ned i det dybe vand.

»Jeg føler selv, at jeg har vristet mig fri af en rolle. Det begyndte med ’Stjerner på vippen’ på TV3. Det var også der, det gik op for mig, at der skulle ske noget andet i mit liv«.

Josephine af Rosenborg fortæller om sin skilsmisse, der fandt sted efter begge hendes forældre døde med et års mellemrum af kræft, om at bryde med flinkeskolen og de semiroyale forventninger.
Josephine af Rosenborg fortæller om sin skilsmisse, der fandt sted efter begge hendes forældre døde med et års mellemrum af kræft, om at bryde med flinkeskolen og de semiroyale forventninger.
Vis mere

Det er to år siden, hun tog det spring, som skulle vise sig at få en afgørende betydning for hendes liv. For det spring – og de mange andre hun tog i løbet af sin deltagelse i programmet fra lavere vipper – rykkede hende hver gang et nøk videre i sin indre personlige udvikling.

»Jeg brød virkelig nogle grænser i det program. Det var så markant, at mine medarbejdere på Carlsberg kommenterede, hvor meget jeg havde rykket mig.«

Men det var ikke kun de personlige grænser, der blev rykket. Hun havde en travl hverdag som teamleder for administrationen i Carlsberg Danmark, boede med sin mand Thomas Schmidt og deres to børn, Julius og Clara på dengang 10 og syv år, i en 180 kvadratmeter stor villa i Virum. Samtidig lå hendes far for døden, syg af kræft. Derfor var deltagelsen i programmet også en afledning fra hverdagen.

»Min far døde undervejs i optagelserne. Så jeg brugte også programmet til at få fokus hen et andet sted. Jeg havde tid til at tænke over det (mit liv, red.), mens jeg var væk for at træne. Og jeg trænede rigtig meget«.

Det var med deltagelsen i TV3 programmet, ’Stjerner på vippen’, at Josephines personlige udviklingsrejse gik i gang. Foto Jens Nørgaard Larsen
Det var med deltagelsen i TV3 programmet, ’Stjerner på vippen’, at Josephines personlige udviklingsrejse gik i gang. Foto Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Undervejs gik det også op for hende, at selv om hun var dybt ulykkelig over sin fars død, var selvværdet og selvtilliden vokset. På arbejdet gik hun ikke længere uden om konflikter, men sagde sin mening. Samtidig gik det op for hende, at det udadtil så perfekte liv med velhavende mand og dyre biler, slet ikke var så perfekt.

»Da min far døde, var vi allerede ved at glide fra hinanden. Jeg nød al den opmærksomhed, jeg fik under optagelserne til tv-programmet, for det var jeg ikke vant til i min dagligdag. Men pludselig var der nogle, der syntes, jeg var god og sej. Så jeg blomstrede op og begyndte at kunne smile igen og være glad,« siger hun og holder en lille pause.

»For nej, jeg har ikke altid været den glade pige. Det var jeg, når jeg var ude. Men når jeg kom hjem så...,« siger hun og lader ansigtet falde ind i alvorlige folder.

Josephine og søsteren Camilla af Rosenborg er igen trukket i det store gallaskrud, fordi der er kommet en invitation fra Amalienborg. Her er de to søstre fotograferet sammen med deres mænd, Michael Rosanes og Josephines nu fraskilte mand, Thomas Schmidt, til Dronningens 40 års regeringsjubilæum i januar 2012. Den indtil videre sidste, store kongelige fest, søstrene har deltaget i. Foto: Jeppe Michael Jensen
Josephine og søsteren Camilla af Rosenborg er igen trukket i det store gallaskrud, fordi der er kommet en invitation fra Amalienborg. Her er de to søstre fotograferet sammen med deres mænd, Michael Rosanes og Josephines nu fraskilte mand, Thomas Schmidt, til Dronningens 40 års regeringsjubilæum i januar 2012. Den indtil videre sidste, store kongelige fest, søstrene har deltaget i. Foto: Jeppe Michael Jensen
Vis mere

Moderen kæmpede for livet

Der var også meget at tage sig af for Josephine af Rosenborg og tvillngesøsteren Camilla og lillesøsteren Feodora.

For ikke nok med at de netop havde mistet deres far, kæmpede deres mor, grevinde Anne Dorte for at komme til kræfter, efter hun først fik konstateret kræft i halsen og under sin strålebehandling faldt og brækkede lårbenet.

Den i forvejen meget slanke kvinde tabte sig voldsomt, fordi hun på grund af sygdommen næsten ikke kunne spise. De tre søstre slog en kærlig ring om deres mor og hjalp og støttede hende alt, hvad de kunne.

Samtidig gled Josephine og hendes mand længere og længere fra hinanden.

»Jeg ville gå allerede under min mors sygdom. Men jeg kunne ikke magte det på det tidspunkt,« fortæller hun.

Moderen døde i januar sidste år. Men inden sin død var den før så festglade og livlige grevinde godt klar over, at det ikke stod så godt til i den ældste datters ægteskab. Det var anden juledag, Josephine sad ved sin mors seng og fortalte, hvad hun havde tænkt sig at gøre.

»Hun kunne mærke på mig, at der var noget galt. Og kunne også se, at det ikke var så godt. Så hun kunne godt forstå, hvordan jeg havde det. Hun sagde ikke, jeg skulle gå. Men hun kunne godt forstå mig, fordi hun havde også set, hvad der foregik. Så nu sidder hun deroppe.«

Josephine blinker, peger op mod loftet og siger:

»Du har min fulde opbakning.«

Heldigvis havde hun også sine søstre, som hun i forvejen var tæt knyttet til.

Josephine af Rosenborg sammen med tvillingesøsteren Camilla. Det er Josephine til venstre på billedet. ?Foto Scanpix
Josephine af Rosenborg sammen med tvillingesøsteren Camilla. Det er Josephine til venstre på billedet. ?Foto Scanpix
Vis mere

Glamourpar

Barndommen begyndte i de tidlige 1970’ere i et helt almindeligt parcelhus i Frederikssund.

Forældrene grev Christian og grevinde Anne Dorte af Rosenborg var Danmarks nye glamourpar. Han havde som dronningens fætter måttet opgive sin prinsetitel for at gifte sig med sit livs kærlighed, den borgerligt fødte Anne Dorte Maltoft-Nielsen fra Frederiksberg.

Pressen var vilde med det festglade grevepar, der anført af den smukke Anne Dorte deltog i cocktailparties med de kendte og de kongelige. Et par år efter Josephine og tvillingesøsteren Camille kom til verden fulgte lillesøsteren Feodora. Og kort efter flyttede femkløveret fra Frederikssund til det ’rigtige’ Holte og ind i en kæmpevilla på Dronninggårds Allé med ung pige i huset, der hjalp til med at passe de tre piger.

Josephine med forældrene, grev Christian og grevinde Anne Dorte af Rosenborg, tvillingesøsteren Camilla og den nyfødte lillesøster Feodora. Foto Egon Engman
Josephine med forældrene, grev Christian og grevinde Anne Dorte af Rosenborg, tvillingesøsteren Camilla og den nyfødte lillesøster Feodora. Foto Egon Engman
Vis mere

På Dronninggårds Allé flyttede pigernes faster, prinsesse Elisabeth senere ind i en anden kæmpevilla. Helt fra de tre komtesser var små, var fasteren nært knyttet til sine niecer. Da de små komtesser skulle i skole, kom de til at gå på privatskolen Holte Gymnasium.

»Vi gik i skole med kendte erhvervsfolks og politikers børn. Men vi var alle sammen lige. Nogle vil nok mene, at vi var møghamrende forkælede. Og det var vi også. Vi havde en superbarndom og fantastisk opvækst i Holte med gode venner og legekammerater. Selv om vi boede i de store patriciavillaer, så fandt man sammen på kryds og tværs,« beskriver hun den trygge og velordnede barndom.

Men de tre komtesser vidste inderst inde, at de var lidt særlige. Det er jo immervæk ikke alle velhavende familier i Danmark, der kan bryste sig af at være i familie med landets regent. Den særlige baggrund slog også igennem i opdragelsen af de tre piger. De blev tidligt indpodet at sidde med ret ryg ved bordet, hvor kun håndledene måtte hvile let. Hænderne var rene, inden man satte sig til bords. Håndtrykket var fast, man så direkte på den, man hilste på. Og man talte ordentligt.

De gode og måske lidt gammeldags manerer var nemlig bydende nødvendige, når pigerene var til frokost hos deres kongelige farmor på Sorgenfri Slot eller holdt den årlige sommerferie i farmoderens sommerhus, Klitgården, i Skagen. Pigernes farmor var arveprinsesse Caroline-Mathilde, der var enke efter arveprins Knud, lillebror til dronning Margrethes far, kong Frederik 9.

»Vores farmor var striks. Hvis man sad hos hende til en påskefrokost, så rejste man sig ikke op og hentede karrysalaten. Man skulle bede om den, og så fik man den rakt. Eller den blev serveret for en. Man skulle have været på toilettet før man satte sig til bords, for man rejste sig ikke midt i maden. Først da vi var blevet konfirmeret, fik vi lov til at spise med ved bordet. Ellers så sad vi ude bagved med vores unge pige og personalet,« husker hun.

Men selv om farmoderen boede på et slot, og forældrene deltog i de store gallafester i kongehuset, hvor deres mor iførte sig store gallakjoler og pyntede sig med diademer og diamantsmykker, var det ikke noget, der blev talt om eller brugt meget tid på at fundere over hos de tre søstre.

»Vi vidste godt, vi var i familie med de kongelige. Men vi var slet ikke bevidste om det. Det var først i teenageårene, da vores klasser på skolen blev delt, og der kom nye elever ind, som talte om, at vi var komtesserne«, husker hun.

Det var også omkring det tidspunkt, at Josephine af Rosenborg og hendes søstre begyndte at se lidt mere til de kongelige halvfætre på Amalienborg.

Da Josephine og tvillingesøsteren Camilla fyldte 18 år, blev der holdt stor fest for søstrene med deltagelse af Frederik og Joachim. Og de kongelige ungdomsfester begyndte også at blive holdt. Her var de tre komtesser faste gæster.

»Men vi har ikke haft så meget med de kongelige at gøre i vores barndom. Vi har været med til familiefester. Og de har også været til middag et par gange hos os, da vi var børn. Der legede vi med Frederik og Joachim ude i haven eller løb op i skoven. Dengang var det jo ikke så striks, som det er i dag med livvagter. Men det var ikke meget, vi så dem. Slet ikke.«

Og sådan er det stadig for den gren af den kongelige familie, som Josephine af Rosenborg tilhører. Den første store fest hun var med til, var Regentparrets sølvbryllup i 1992. Siden har hun sammen med søstrene, deres mænd og forældrene deltaget i de kongelige runde fødselsdage, bryllupperne og Dronningens regeringsjubilæer.

»De kongelige fester er fantastiske at være med til. Men man må aldrig tage det for givet, at fordi man blev inviteret sidste gang, så bliver man det også næste gang. Det er tre år siden, vi har været med til en af de store kongelige fester, det var Dronningens 40 års jubilæum. Og det kunne da være lækkert at blive inviteret en anden gang. Men deres familie er jo også blevet større. Og de europæiske kongehuse er også blevet større. Så kommer vi jo længere og længere ud på sidelinien.« Tante Daisy

Selv om det er langt mellem gæstebuddene på Amalienborg, er Josephine og hendes søstre alligevel så tæt på Dronningen, at de har lov til at kalde majestæten ved hendes kælenavn, Daisy.

»Jeg kalder Dronningen for tante Daisy. Men vi siger det aldrig direkte til hende. Vi skriver det kun i brevene. Og hun underskriver sig med tante Daisy til os. Det gjorde hun så sent som her til fødselsdagen, hvor vi tre søstre havde sendt et lykønskningsbrev til hende.«

Regenparrets tilstedeværelse var også tydelig, da greve Christian af Rosenborg døde i maj 2013 og derefter grevinde Anne Dorte i begyndelsen af januar 2014. Der mødte både tante Daisy og Henri op for at støtte de tre søstre.

»Prins Henrik valgte at afbryde en kongejagt, han selv var vært for, for at være med til vores mors bisættelse. Og da vognen med min mors kiste var kørt, trak Dronningen os ind i kirken, hun skulle lige sikre sig at, vi var ok. Det betød rigtig meget for os,« husker Josephine.

Sorgen og savnet efter forældrene var stort og massivt. For familien havde altid været tæt knyttet med daglig kontakt og hyppige weekendfrokoster.

»Det savner jeg. Men vi tre søstre er blevet rigtig gode til at holde sammen nu,« fortæller hun.

Ved begravelsen af grev Christian af Rosenborg støttede de tre søstre deres skrøbelige mor. Otte måneder efter døde grevinde Anne Dorte. Foto Nikolai Linares
Ved begravelsen af grev Christian af Rosenborg støttede de tre søstre deres skrøbelige mor. Otte måneder efter døde grevinde Anne Dorte. Foto Nikolai Linares
Vis mere

Sammenholdet de tre søstre i mellem hjalp også Josephine til at træffe sit livs sværeste beslutning. For efter moderens død, samtaler hos psykolog, parterapi og et utal af søvnløse nætter, erkendte hun, at ægteskabet gennem 16 år med Thomas Schmidt var slut.

»Til sidst kunne jeg ikke mere. Jeg følte mig sådan her, siger hun og tager et kort øjeblik kvælertag på sig selv. Men man går jo ikke bare fra sin familie og sine børn. Med mindre man ikke kan mere.«

Hun lader ordene hænge i luften lidt.

»Men jeg skulle have luft. Og så kunne jeg ikke holde den kunstige facade ud længere. For nej, det er ikke længere mig at være det glade væsen, der nærmest er opdraget til at gå og smile og være glad hele tiden, bare nikke og sige okay i stedet for at sige fra. Nu kunne det være nok,« fortæller hun.

Det var en tidlig søndag morgen i villaen i Virum. Hendes hendes mand stod og strøg skjorter, da Josephine fortalte ham sin beslutning.

»Det er det sværeste valg, jeg nogensinde har truffet, for det er virkelig ikke sjovt at blive skilt. Man har jo også to børn, man skal tænke på og stå til ansvar for. Men nu har jeg levet mit liv længe nok på andres bekostning. Det er slut med at gå i flinkeskole,« fastslår Josephine.

Det i forbindelse med en bytur i 1997, Josephine af Rosenborg mødte it-teknikeren Thomas Schmidt. Året efter giftede de sig ved et romantisk bryllup i Lyngby Kirke, hvor prins Joachim og den daværende prinsesse Alexandra kastede kongeligt skær over brylluppet. Da Josephine stod hvid brud i en kjole fra designeren Karim, bar hun også et af sin fasters, prinsesse Elisabeth, diademer. Og sådan har det altid været, siden Josephine blev gammel nok til at komme til bal på slottet. Foto: Niels Meilvang
Det i forbindelse med en bytur i 1997, Josephine af Rosenborg mødte it-teknikeren Thomas Schmidt. Året efter giftede de sig ved et romantisk bryllup i Lyngby Kirke, hvor prins Joachim og den daværende prinsesse Alexandra kastede kongeligt skær over brylluppet. Da Josephine stod hvid brud i en kjole fra designeren Karim, bar hun også et af sin fasters, prinsesse Elisabeth, diademer. Og sådan har det altid været, siden Josephine blev gammel nok til at komme til bal på slottet. Foto: Niels Meilvang
Vis mere

Ked af reaktion

Men hvis hun havde syntes, at tiden op til bruddet var svær, så blev tiden efter bruddet endnu sværere. For første gang mærkede Josephine for alvor, hvad det vil sige at være født ind i en gren af den kongelige familie. Her bliver man nemlig ikke skilt. Og selv om søsterenes konstante støtte har varmet, så har kulden fra andre sider af familien rystet hende.

»Mine søstre har været virkelig gode i forbindelse med min skilsmisse. De har støttet mig i min beslutning. For der har virkelig været familiemedlemmer fra min fars side, der har været imod skilsmissen. Det er virkelig en hård familie at blive skilt i,« afslører hun.

Men selv om hun er oprigtigt ked af, at der er grene i familien, som er vrede over skilsmissen, så lurer harmen over familiens reaktion også lige under huden.

»Helt ærligt, det er altså ikke verdens undergang, at jeg er blevet skilt. Bare tænk på Joachim og Alexandra,« siger hun og hentyder til halvfætterens skilsmisse, der rystede kongehuset tilbage i 2005.

Men som alle i dag kun har et skuldetræk til overes for.

Efter bruddet i september flyttede hun alene hen i en mindre to-værelses, lejet lejlighed i Lyngby.

Det er i den sparsomt møblerede lejlighed, hvor de hvide vægge skriger efter billeder, Josephine mødes med BT Weekend. Eneste pynt i stuen er to fotografier, som troner i en vindueskarm. Det ene er af forældrene i stiveste puds til gallafesten til Dronningens 40 års regeringsjubilæum. Det andet er et portræt af børnene, Julius på 13 og Clara på 10 år.

»Ja, det er så min lille lejlighed. Du kan se, at jeg føler mig virkelig hjemme her, ikke,« griner hun, da hun præsenterer sit hjem.

Ny kærlighed

Og det er ikke så underligt at smilet igen og igen breder sig over ansigtet. For de sorte skyer, der så længe har hængt over hendes liv, er ved at sprede sig.

»Jeg har købt mig et rækkehus på 121 kvadratmeter og med hjørnegrund i Lyngby, som jeg overtager per 1. juli. Jeg er så glad, hvor heldig har man lige lov at være,« sprudler hun og kan slet ikke skjule, at det ikke kun er rækkehuset og forårets komme, der gør får hende til at stråle.

»Jeg har mødt en ny mand. Han hedder Kenneth Smidt. Vi har set hinanden i et stykke tid nu. Og nej, jeg mødte ham først to måneder efter, jeg flyttede ind i lejligheden her,« slår hun fast med syvtommersøm.

De mødte hinanden på arbejdet, hvor han er ansat som tekniker. Kenneth Schmidt er barnløs og fem år yngre end sin 42-årige kæreste

»Jeg mødte ham i receptionen en dag, hvor min telefon var løbet tør. Jeg havde ingen lader, så jeg var nærmest i panik. Men han skaffede mig en lader, og jeg tænkte bare, nej hvor er han sød. Det havde han så også tænkt om mig, » lyder det forelsket.

Siden har de set hinanden. Og den 1. juli flytter Kenneth Schmidt og hun officielt sammen i det nye rækkehus i Lyngby, hvor også børnene skal bo i en 50/50 ordning.

»I forbindelse med skilsmissen har Thomas skrevet under på, at vi skal have børnene i en 50/50 ordning. Det var bedst, de havde base hos ham, fordi han blev boende i huset, hvor deres værelser er, vennerne bor lige omkring og skolen lige om hjørnet. Her kunne de jo ikke være. Til gengæld ser jeg børnene næsten hver dag, fordi de spiller meget fodbold i Lyngby Boldklub, hvor jeg selv både spiller og er aktiv i forældrebestyrelsen,« fortæller hun og kan næsten ikke vente på, at kalenderen siger 1. juli.