Provokatør, multi-iværksætter, DF-spire, vikingefreak, modedesigner, m.m. Jim Lyngvild favner bredt og elsker at sprænge rammerne. Senest da han erklærede sig enig med en DF’er i, at homoseksualitet er naturstridigt.
Som et sydfynsk Valhalla tårner Ravnsborg sig op, når man drejer ned af grusvejen gennem de grønne marker, der omkranser Jim Lyngvilds hjem i Korinth.
»Kan man andet end at være rolig her?«, lyder det fra den høje, karseklippede fyr, der byder velkommen på gårdspladsen i selskab med sine granddanois-hunde, Ask og Eik.
»Når man altså ikke sidder og skriver skabagtige indlæg på Facebook,« tilføjer han med et grin.
Sætningen understreger et af de karakteristiske træk, som man trods alt kan slå fast om Jim Lyngvild: At han er et menneske fyldt med modsætninger, der er ekspert i at få folk til at rynke på næsen.
Opret dig som PLUS-abonnent og læs om Jim Lyngvild der, ifølge faderen, skulle have været bokser, men selv hellere ville være prinsesse.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Provokatør, multi-iværksætter, DF-spire, vikingefreak, modedesigner, m.m. Jim Lyngvild favner bredt og elsker at sprænge rammerne. Senest da han erklærede sig enig med en DF’er i, at homoseksualitet er naturstridigt.
Som et sydfynsk Valhalla tårner Ravnsborg sig op, når man drejer ned af grusvejen gennem de grønne marker, der omkranser Jim Lyngvilds hjem i Korinth.
»Kan man andet end at være rolig her?«, lyder det fra den høje, karseklippede fyr, der byder velkommen på gårdspladsen i selskab med sine granddanois-hunde, Ask og Eik.
»Når man altså ikke sidder og skriver skabagtige indlæg på Facebook,« tilføjer han med et grin.
Sætningen understreger et af de karakteristiske træk, som man trods alt kan slå fast om Jim Lyngvild: At han er et menneske fyldt med modsætninger, der er ekspert i at få folk til at rynke på næsen.
Det gjorde han eksempelvis for nylig, da han tilkendegav sin støtte til Dansk Folkeparti, som han nu overvejer at stille op for – en udmelding, der har skabt røre i dele af det homoseksuelle miljø. For hvordan kan man som homoseksuel støtte et parti, der tilsyneladende modarbejder bøssers og lesbiskes rettigheder?
Måske fordi Jim Lyngvild er en person, der godt kan lide at gå imod strømmen for at aftvinge en reaktion og skabe debat.
»Jeg kan simpelthen ikke lade være med at provokere. Jeg skal stikke en pind i lorten.«
Senest langede han ud efter ’skrigekoret af homoer’ på Facebook, som han selv kalder dem.
En debat om synet på homoseksuelle var blusset op, efter tv-vært Hans Pilgaard åbent spurgte Dansk Folkeparti-politiker Mette Hjermind Dencker, hvorvidt hun stadig betragter alternative familieformer som unaturlige.
Lyngvild blandede sig i diskussion og lagde sig blandt andre ud med Copenhagen Pride, da han erklærede sig enig med DFeren:
»Homoseksualitet ER unaturligt… Jeg ER en naturstridig afvigelse… Hvis hele verden blev homoer, ville elefanterne overtage verden!,« skrev Jim Lyngvild blandt andet.
Selv om det kan ligne et selvmål at kalde homoseksualitet naturafvigende, når man selv er bøsse, så gør Jim Lyngvild det alligevel.
»Jeg går over grænsen - ellers rykker vi os ikke. Den politiske korrekthed kan jeg simpelthen ikke fordrage. Derfor får jeg nogle gange lagt mig ud med grupperinger af mennesker, som virkelig føler sig provokeret af de ting, jeg siger. Jeg gider ikke sidde og sige ’nej, hvor skal vi alle sammen være søde ved hinanden’. Det er som om, at hvis man er homoseksuel, så skal man have en stjerne i bogen, uanset hvad man gør, og så skal alle mennesker kunne lide en. Lige meget, hvad man siger, og hvor dumt man opfører sig, så er man et offer, som det er synd for.«
Udglatter fordomme
Hans fejde mod homomiljøet har taget til i styrke, efter Jim Lyngvild har meldt sig ind i Dansk Folkeparti, fortæller han:
»Nu, hvor jeg stemmer DF, bliver jeg tudet ørerne fulde om, at de er så meget imod homoseksuelle. Men kunne det tænkes, at jeg kan være med til at ændre den holdning ved at deltage aktivt? Det er folk dog heller ikke interesseret i, for så er de nødt til at lægge hele skræmmebilledet af de onde DFere på hylden. Og hvis der er noget, vi ikke bryder os om, så er det at få taget vores fordomme fra os. Det er nok det værste, som jeg udsætter folk for – at jeg er med til at udglatte fordomme.«
Fordommen om en bøsse som en ’hysterisk fyr i g-strengstrusser, der står på en blokvogn’, prøver han at aflive, forklarer Lyngvild:
»Når sådan en som mig kommer og gør det mainstream at være bøsse, så bliver jeg skældt ud af homo-koret i København, fordi jeg tager deres særegne unikhed fra dem. Men virkeligheden er, at der er masser af homoseksuelle rundt i provinsen, som er kedelige, borgerlige og ikke gider deltage i Copenhagen Pride. Det er bare ikke dem, der råber højest. Når jeg siger de her ting, så tror jeg faktisk, at det skaber mere accept af homoseksuelle hos nogle mennesker, der ellers er svære at nå.«
Vikinge-entusiast og cremekonge
At beskrive, hvem Jim Lyngvild er som person, kan ikke gøres i én sætning. På den ene side er han det kreative, modeinteresserede legebarn, der kaldte sig selv Askepot som lille og gik i prinsessekjole, selv om faren insisterede på, at han skulle være bokser. På den anden side er han dybt fascineret af det dystre univers, der kredser om den nordiske mytologi og vikingetiden.
Det er man ikke i tvivl om, når man ser Jim Lyngvilds mange ase-tatoveringer og hans 400 kvadratmeter store vikingeborg, som han selv har tegnet ned til mindste detalje med inspiration fra norske stavkirker.
Bygningens indretning med udstoppede vildsvin, elge og rovfugle står i kontrast til en stor sy-stue, der er fyldt med kjoler og tekstiler, som designeren har importeret fra Indien.
Der var nok heller ikke mange af de gamle vikinger, der gik lige så meget op i hudplejeprodukter, tandblegning eller de dekorerede kaffestel, der står sirligt på rad og række.
»Jeg skal have både det grimme og smukke omkring mig for at være i balance. Ellers tipper vægtskålen,« forklarer den 36-årige mand.
Undervejs i interviewet tjekker Jim, hvor mange mennesker der har set en video, som han lagde op på Facebook kort tid efter folketingsvalget. Her gav han en kraftig opsang til de ’klynkemostre og grædekoner’, der skrev, at de ville flytte til udlandet, efter DF var blevet landets næststørste parti.
Den er indtil videre blevet afspillet over halvanden million gange.
Med over 127.000 følgere på det sociale medie, forstår Jim Lyngvild at nå ud til masserne. Og det må man sige, at han også gør som forretningsmand og kreativ iværksætter.
Hans hudplejeprodukt-serie Raunsborg, der sælges i over 500 danske butikker, havde sidste år en tocifret millionomsætning, og næste skridt er at træde ind på markedet i Hongkong, Macau og Taiwan.
For nylig har han grundlagt bryggeriet Frejdahl i samarbejde med Vestfyens Bryghus og brygmesteren Christoph Behnke.
Derudover har Lyngvild skrevet hele 23 bøger om alt lige fra fantasy og vikingemad til heste og kronprinsesser.
Alt det får han tid til, når han ellers ikke kommenterer mode i medierne eller designer historiske kongekjoler i sit atelier.
»Det er godt, at mine hunde og min mand tvinger mig til at tage en pause i ny og næ. For ellers arbejder jeg nærmest konstant og sover ikke særligt meget.«
Problembarn med høj IQ
Multi-iværksætteren, der konstant har speederen i bund, lægger da heller ikke skjul på, at han nok havde fået et stort ADHD-stempel i panden, hvis han var opvokset i dag. Men dengang i 1980ernes Albertslund blev han i stedet kaldt problembarn og smidt fra skole til skole.
»Jeg var et virkelig besynderligt barn. Skolesystem, pædagoger, psykologer og fritidshjem sendte mig rundt som en kastebold, fordi de ikke kunne finde ud af, hvad der var galt med mig. Jeg havde problemer i klassen, jeg blev voldelig og manglede forståelse. Der var ikke den store pædagogiske indsigt dengang. I dag medicinerer man sig ud af alting, det gjorde man heldigvis ikke dengang.«
Som 10-årig blev Jim Lyngvild indlagt på børnepsykiatrisk afdeling på hospitalet Nordvang. Her blev han tilknyttet en dagskole, og han gennemgik en masse undersøgelser, der skulle fastslå, hvad han fejlede. Følelsen af at være fejlplaceret sidder stadig i ham.
»Jeg kan huske, at jeg sad i klassen og kiggede rundt og tænkte, at de andre børn var rablende vanvittige alle sammen. Der var virkelig knald på koldbøttefabrikken. Det var sådan noget med at kaste med borde og stole og råbe og skrige. Som barn kan man godt mærke, når der er noget omkring én, der ikke er, som det skal være,« fortæller Jim Lyngvild om tiden på Nordvang.
Undersøgelserne på Nordvang førte ikke til nogen diagnose. Det eneste, som lægerne var i stand til at konkludere, var, at Jim Lyngvild havde en IQ, der var væsentligt højere end andre børns.
Selv om Jim var et barn, som indimellem skulle holdes i hundesnor på gaden, så han ikke stak af, fandt han en ro og inspiration, når han besøgte mosterens antikvitetsbutik, tog på museum med sin mor eller malede porcelæn med en af pædagogerne på fritidshjemmet.
»Skønhed, æstetik og kreativ udfoldelse kom ind under huden på mig som helt lille, og her fandt jeg virkelig noget, som jeg elskede.«
Hadet til faderen
De interesser kunne dog på ingen måde ikke accepteres af faderen, som Jim Lyngvild besøgte hver 14. dag. En voldelig og destruktiv fader-figur, som er et af de mørkeste kapitler i hans liv, når han taler om det i dag.
Faderen, der blev kaldt ’Røde Tyr’, var en original i bybilledet, når han kom gående med spore-støvler, lædervest, pistol-hylstre og Stetson-hat gennem Albertslunds gader. For at finansiere et pille- og alkoholmisbrug arbejdede han som pornoskuespiller.
»Min far var nærmest skingrende psykopat, og han var et meget ubehageligt menneske. Han kom fra en familie, hvor mænd var de dominerende, og kvinder var nogle, man brugte. Han var en tyran over for min mor, og de blev skilt, da jeg var 7-8 år. Jeg blev syg af at være sammen med ham, for selv om jeg var hans eneste drømmesøn, var hans forventninger til mig stik modsat af mine egne. Han ville have, at jeg skulle være bokser, og det var min værste skræk. Når der var fastelavn, løj jeg og sagde, at jeg havde været Superman, selv om jeg var klædt ud som prinsesse.«
Af samme grund var homoseksualitet bestemt heller ikke et emne, som Jim Lyngvild snakkede med sin far om.
Han oplevede til gengæld en uforbeholden accept fra moderen.
»Min mor er en meget klog kvinde, og hun kunne godt mærke, hvem jeg var. Jeg kan huske en situation, hvor vi så to mænd på Strøget, der holdt hinanden i hånden, og så sagde min mor ’se, hvor smuk deres kærlighed er’. Dér mærkede jeg, at hun stod bag mig, uanset hvad.«
Faderens svigt kulminerede ved en livstruende ulykke, da han i et forsøg på at fjerne sønnens hovedpine gav ham en overdosis af stærk smertestillende medicin.
»I sine tåger gav han mig de piller, selv om han godt vidste, at det var ved at tage livet af mig.«
Da ’Røde Tyr’ døde som 37-årig, var hans 10-årige søn ikke med til begravelsen.
En drøm om politik
Når Jim Lyngvild kigger på sig selv i dag, kan han trods sin afsky godt genkende dele af faderen i sig selv.
»Et eller andet sted er jeg jo blevet lige så ekstrem som ham. Jeg gør det bare med fjer og pailletter i stedet for cowboyhat. Hele vikinge-delen tror jeg også, at jeg har fra min far. På en måde er det et lidt sjovt krydderi, at mændene i min familie altid har været skruptossede.«
Siden ungdomsårene har Lyngvilds tilværelse fortsat ad mange forskellige spor. Han har både prøvet kræfter som urmager, skrædder, skuespiller, fotograf og designer. I dag fylder creme-firmaet Raunsborg mest som indtægtskilde. Men Jim Lyngvild har en drøm i en helt anden retning: Politik. Ved næste folketingsvalg er der en vis sandsynlighed for, at vi ser Jim Lyngvild på valgplakaterne for Dansk Folkeparti, fastslår han.
»Jeg kan mærke, at det trækker mere og mere i mig, at jeg kan være med til at gøre en forskel med min stemme. Da jeg første gang sagde det til min mand, sagde han ’så er jeg her ikke mere’. Men jeg føler, at jeg har noget, jeg gerne vil ud med.«
Nationalfølelsen og fædrelandets historie har altid været vigtige værdier for Jim Lyngvild. Og det er netop danskheden, han gerne vil kæmpe for at bevare gennem Dansk Folkeparti.
Respekt for forfædrene
»Danskheden for mig er en respekt for de folk, der gik forud for mig. Mine bedste- og oldeforældre, som har været med til at skabe denne her nation. Når vi begynder at gøre Danmark til et tag-selv-bord, hvor man bare giver ud til højre og venstre, så er det at have disrespekt for de mennesker, der har kæmpet for de værdier og den rigdom, vi har i dag. Det betyder ikke, at man skal lukke sig fuldstændig af over for resten af verden, men man bliver nødt til at værne om kulturarven.«
Han har dog endnu ikke spurgt om partiets opbakning, men har allerede et nært venskab til Pia Kjærsgaard, som han mødte i forbindelse med TV3-programmet ’Til middag hos’.
»På et tidspunkt blev jeg spurgt af et andet parti, som ikke eksisterer i dag, om jeg ville stille op for dem. Der sagde Pia ’det gør du simpelthen ikke. Så kommer du til mig først.’ Så hvem ved - måske sidder jeg i Folketinget om 10 år.«
