Læge Jerk W. Langer voksede op i et hjem, hvor man havde mikrobølgeovn og Sodastreammaskine før nogen andre. Han importerede lp-plader fra udlandet og indtægterne købte han obligationer for. Jerk fortæller også her noget om en rejse til Fanø og et liveshow, der måtte opgives.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og læs meget mere om Jerk Langer suppleret med masser af billeder fra det private fotoalbum.
Læge Jerk W. Langer voksede op i et hjem, hvor man havde mikrobølgeovn og Sodastreammaskine før nogen andre. Han importerede lp-plader fra udlandet og indtægterne købte han obligationer for. Jerk fortæller også her noget om en rejse til Fanø og et liveshow, der måtte opgives.
1. Forfulgt af mors historie
Min mor Elsebeth fik mig som bare 22-årig. Hun var ungdommelig og meget på samme niveau som os børn. Hun var husmor, indtil hun i 70’erne sprang ud som lærervikar på de lokale skoler nær Skovshoved. En, der husker hende særligt godt, er Jes Dorph-Petersen fra TV2, som hun underviste. Hver gang jeg møder ham, smiler han og fortæller om det store indtryk, hun gjorde på ham, når hun som vikar tog sig af seksualundervisningen. Det var nemlig ret grænseoverskridende dengang, og det har jeg hørt for i årevis. Hun fortalte altid følgende til de store drenge i folkeskolen: »Når min dreng Jerk skal i byen, putter jeg altid et kondom i hans baglomme«. Det kom til at forfølge mig til gymnasiet, og det var nok mest ønsketænkning med det kondom.
2. Simon spies købte vores hus
Min far Ulf var kemiingeniør og arbejdede på DTU – Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Han havde også et bijob i Patentdirektoratet, hvor han testede de redningsflåder, som Paul Elvstrøm havde udviklet til færger. Desuden testede han udstyr til Bo Bedre, og det betød, at vi havde den første mikroovn i Danmark og ikke mindst en SodaStream, og det gjorde mig meget populær blandt kammeraterne på vejen. De første år boede vi i Espergærde i en gammel faldefærdig rønne, der lå, hvor Helsingør-motorvejen i dag fortsætter ud i Kongevejen. Der var masser af plads, to små søer og en kæmpe frugtplantage. En dag kom Simon Spies forbi i sin Jaguar 12 E sportsvogn og spurgte: ”Hvad skal De have for skuret, Langer”, med sin karakteristiske gnækkende stemme. Spies købte på stedet huset til sin direktør, og næste dag fik vi ny bil.
3. Ødelagde liveshow
Det er svært for mig, at lade være med at grine, når jeg tænker tilbage på dengang min familie blev fulgt af TV-Avisen. DRs stjernereporter Alice Westergaard undersøgte, om en københavnerfamilie kunne klare at holde ferie i provinsen. På Fanø blev vi børn lagt i seng, og så besøgte de voksne et ægte liveshow på denne ø, hvor der også var mange tyske turister. Min mor og Alice blev dog så berusede og larmende, at aktøren på scenen mistede kraften, og showet måtte afbrydes. Det var glade hippiedage, så vi børn fik fortalt historien næste morgen. Kort tid efter blev Alice gift med Uffe Ellemann-Jensen. Dengang havde TV-Avisen 2,5 mio. seere – de fik dog ikke selve showet at se, men kun det lettere aparte indslag om, at københavnere kunne finde på at holde ferie i Jylland. (Liveshow er ifølge wikipedia en form for optræden i en pornoklub, hvor to eller flere medvirkende indgår i et samspil med hinanden ved f.eks. at afklæde, kærtegne, vaske eller indsæbe hinanden – andre seksuelle aktiviteter. Red.)
4. Importerede plader
Jeg begyndte i 1. klasse på Skovshoved Skole allerede som femårig, fordi min farmor sagde, at jeg bare skulle i gang. Men selvom jeg var den yngste i skoleårene, var jeg alligevel den næsthøjeste. I dag er jeg 197 cm. Den højeste i klassen hed Michael, og han var ikke overdrevent dygtig i skolen, men havde høj social intelligens. Jeg hjalp ham med lektierne. I dag er han god for en mia. kr., for han var en af de tre, der skabte Pandora. Han lever et meget anonymt liv i USA – man får ikke meget ud af at google ham. Som 12-årig begyndte jeg i øvrigt at investere i værdipapirer. Jeg blev kuponklipper for de penge, jeg tjente ved at gå med aviser. Da jeg var 14, oprettede jeg en pladeimport, hvor jeg solgte lp’er til mine skolekammerater billigere end i Fona. Jeg købte dengang nogle bankaktier i Jyske Bank, som jeg har endnu.
5. Mere end 400 maratonløb
Da jeg læste til lægeeksamen foregik på det plænen i solen og med Billed-Bladet i nærheden. Men efterhånden som jeg blev ældre, begyndte jeg også at dyrke mere motion. I dag har jeg har løbet mere end 400 maratonløb. Det hurtigste på 3 timer og 25 minutter. Et maraton bliver aldrig som en ’walk in the park’. Man bliver hver gang træt undervejs og undrer sig over, hvad man laver. Man vil gerne give op, men er nødt til at overvinde sig selv, ikke for at imponere andre, men for ikke at skuffe sig selv. Der er ikke nogen, der flytter benene for dig. Den overvindelse kan man bruge i andre sammenhænge. Jeg er i dag i bedre form, end da jeg var 22. Faktisk var jeg storryger, til jeg blev 23 – jeg røg gerne 20 Camel uden filter om dagen. Midt i en læseferie i lægestudiet holdt jeg op med at ryge. Jeg har fuld forståelse for, hvor svært det er, for selv her 30 år senere kan jeg stadig føle trang til at få en cigaret, men jeg tager aldrig nogensinde en festsmøg, for jeg tror ikke, jeg ville kunne styre det. Indadvendt 8. Her var jeg på ferie i Marokko med en pige. Jeg husker meget af min ungdom, som her: Tænkende, reflekterende, på et eksotisk rejsemål, og egentlig uden behov for kontakt med mennesker omkring mig. Nogle vil sige, at sådan er jeg stadigvæk. I dag sætter vi bare fjollede diagnoser på: Introvert/indadvendt. Sønderjysk for Erik 9. Jeg var gæst på Roskilde Festival første gang i 1977 og har været der 11 gange siden. I dag er jeg dog mere til Smukfest i Skanderborg, hvor jeg overnatter i pensionistafdelingen med fred og ro og daglig rengøring. Man bliver mere magelig med årene. Forresten er mit navn Jerk en gammel sønderjysk version af navnet Erik, og jeg ved godt, hvad det betyder på engelsk. Nogle mennesker tror, de kommer med den store åbenbaring, når de fortæller mig det.
6. Kramme-kuren
Allerede mens jeg læste medicin, begyndte jeg at skrive til Illustreret Videnskab, Iform og Lademanns Forlag. Min eksamen blev med det samme fejret på redaktionen hos udgiveren Bonnier. Siden udviklede det sig til tusindvis af artikler, bøger, radio og tv. Lige nu TV2 med ’En kur, der dur’. Jeg holder foredrag over hele landet om at leve sundt, og jeg er stolt af at have opfundet ordet KRAM, for kost, rygning, alkohol og motion, for den forkortelse har været med til at redde mange menneskeliv.
7. Droppede stetoskopet
Da jeg havde uddannet mig i syv år, tog jeg en stor beslutning og skiftede stetoskopet ud med en pc. Jeg skulle ikke være hospitalslæge eller forsker, men derimod sundhedsformidler. Jeg ville skrive, tale og optræde med sundhed. Her sad jeg foran min første computer, der havde Word Perfect og to floppy discs på 360 kb. Senere købte jeg en harddisk på 20 MB. Den kostede en formue – 11.000 kr. Den ville kunne opbevare cirka fem billeder i dag. Min glæde og bekymring 10. Det ændrede fuldstændigt min livsopfattelse, da jeg blev far i 1993, her med min datter Catherine. Mine børn er den største kilde til glæde og min evige bekymring. I dag er de sendt ud i livet, og jeg gjorde det, så godt jeg kunne – og glæder mig til at begynde forfra med børnebørn.
8. Indadvendt
Her var jeg på ferie i Marokko med en pige. Jeg husker meget af min ungdom, som her: Tænkende, reflekterende, på et eksotisk rejsemål, og egentlig uden behov for kontakt med mennesker omkring mig. Nogle vil sige, at sådan er jeg stadigvæk. I dag sætter vi bare fjollede diagnoser på: Introvert/indadvendt.
9. Sønderjysk for Erik
Jeg var gæst på Roskilde Festival første gang i 1977 og har været der 11 gange siden. I dag er jeg dog mere til Smukfest i Skanderborg, hvor jeg overnatter i pensionistafdelingen med fred og ro og daglig rengøring. Man bliver mere magelig med årene. Forresten er mit navn Jerk en gammel sønderjysk version af navnet Erik, og jeg ved godt, hvad det betyder på engelsk. Nogle mennesker tror, de kommer med den store åbenbaring, når de fortæller mig det.
10. Min glæde og bekymring
Det ændrede fuldstændigt min livsopfattelse, da jeg blev far i 1993, her med min datter Catherine. Mine børn er den største kilde til glæde og min evige bekymring. I dag er de sendt ud i livet, og jeg gjorde det, så godt jeg kunne – og glæder mig til at begynde forfra med børnebørn.
