Frygten for at miste. Det er den følelse, adoptivforældre risikerer at sidde tilbage med, når deres børn rejser ud på jagt efter de biologiske rødder.
For hvad sker der, når ens søn eller datter vender hjem med kufferten fuld af oplevelser efter det første møde med den biologiske familie?
Louise Svendsen, der er rådgivningskoordinator i Adoption og Samfund, forstår godt, at det kan være svært for nogle adoptivforældre, når adopterede går på jagt efter deres rødder.
»Man kan som adoptivforældre føle sig kasseret. Forestillingen om, at der ikke længere er brug for én, når den biologiske far eller mor er fundet, kan være svær at kapere,« siger Louise Svendsen.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs om frygten for at miste, når man er adoptivforældre. Læs om Ivan der fandt sin mor i DR1-programmet 'sporløs' og hvordan hans forældre har støttet ham i hans ønske, om at møde sin biologiske familie.
Frygten for at miste. Det er den følelse, adoptivforældre risikerer at sidde tilbage med, når deres børn rejser ud på jagt efter de biologiske rødder.
For hvad sker der, når ens søn eller datter vender hjem med kufferten fuld af oplevelser efter det første møde med den biologiske familie?
Louise Svendsen, der er rådgivningskoordinator i Adoption og Samfund, forstår godt, at det kan være svært for nogle adoptivforældre, når adopterede går på jagt efter deres rødder.
»Man kan som adoptivforældre føle sig kasseret. Forestillingen om, at der ikke længere er brug for én, når den biologiske far eller mor er fundet, kan være svær at kapere,« siger Louise Svendsen.
Par, der ønsker at adoptere, skal igennem et såkaldt undersøgelsesforløb, hvor de bliver klædt på til at være forældre. Her får de gode råd om, hvordan de tackler den situation, at deres søn eller datter på et tidspunkt i livet ønsker at kende sit biologiske ophav.
I stedet for at se den biologiske familie som en trussel, skal adoptivforældre bakke deres børn op og støtte dem i deres ønsker. Det er langt de fleste adoptivforældre dog også gode til, understreger Louise Svendsen.
»Det er jo en mulighed for barnet for at få en større viden om sig selv og sit biologiske ophav. Det skal adoptivforældre huske på, og så må man forsøge at gemme sine egne følelser lidt væk,« siger hun.
Følelser i klemme
Også adoptivbørn risikerer at have følelser i klemme. For mens de brændende ønsker sig at finde deres biologiske familie, tynger den dårlige samvittighed også.
Det forklarer adoptionsforsker Merete Laubjerg, der i mange år har forsket i internationale adoptioner til Danmark.
»Mange adopterede er bange for at såre deres adoptivforældre, når de ønsker svar på, hvor de kommer fra. De har altid fået at vide, at deres adoptivforældre har været så gode for dem, når de givet dem en bedre tilværelse. Så hos en del adopterede nager den dårlige samvittighed,« fortæller Merete Laubjerg.
For langt de fleste adopterede ebber kontakten til de biologiske forældre ud efter det første møde, fortæller Louise Svendsen.
Ivan fandt sin mor
Som adoptivbarn har Ivan Christensens tanker kredset om de skæbnetunge spørgsmål, som længe var ubesvarede: Hvem er min mor? Har jeg nogen søskende? Hvorfor havnede jeg på børnehjem?
For nylig deltog han i DR1-programmet ’Sporløs’, og her fik han med et trylleslag endelig svar på spørgsmålene. I programmet lykkedes det nemlig at finde bulgarskfødte Ivan Christensens biologiske mor, bror og øvrige familie.
»Det var en kæmpe lettelse. Nu er det hele afklaret, og jeg har endelig fået svar på de spørgsmål, jeg har tumlet med i mange år,« fortæller Ivan Christensen, der i dag bor i Faa-borg på Fyn.
Da Ivan Christensen var bare to måneder, blev han afleveret på et børnehjem i sortehavsbyen Burgas i Bulgarien. I godt tre år boede han under kummerlige forhold på børnehjemmet, inden han som treårig i år 2000 blev adopteret af Dagny og Pierre Christensen fra Faaborg.
Som deres eget barn
De har altid betragtet ham som deres eget barn, men samtidig har de også haft stor forståelse for sønnens ønske om at vide mere om sig selv.
Ivan Christensens forældre frygter ikke, at han på sigt får et så stærkt bånd til sin biologiske familie, at han glemmer dem.
»Selvfølgelig skulle han vide noget om sin baggrund, fordi vi jo ikke er hans biologiske forældre. Det har altid ligget os meget på sinde, at han skulle have lov til at finde sin biologiske familie, når han blev 18 år,« fortæller Dagny Christensen og fortsætter:
»Han er jo enebarn hos os, men han har ofte sagt, at han troede, at han havde en biologisk bror eller søster. Det viste sig jo at være rigtigt.«
Ivan Christensen har ikke set sin biologiske mor og bror siden optagelserne til ’Sporløs’ i april. Han skyper med dem, men et nyt møde er ikke aktuelt lige foreløbig.
»Min mor bor nu i Tyskland, og vi har snakket om at tage derned og besøge hende. Men det kommer ikke til at ske lige nu, for jeg vil gerne have min uddannelse på plads først,« siger Ivan Christensen.
