En depressiv og fraværende far var årsag til, at Anne Marie fik et overdrevent behov for kontrol. Det førte til stress og depression også hos hende. Få indblik i, hvordan Anne Marie lærte at give slip og fokusere på de vigtige værdier i livet.

Læs også hvordan løb fik Anne Marie væk fra de dårlige tanker og, hvordan hun aktivt bruger løb til at forebygge stress og depression.

Det var i julen 2008. Sammen med sin kæreste, Morten, var Anne Marie på besøg hos sine forældre. Udadtil havde hun det perfekte liv. Karrieren kørte derudad. Hun havde afsluttet et succesfuldt praktikophold på Borgen efterfulgt af et efterår i USA, hvor hun havde ført valgkamp for Obama. Året før var hun blevet valgt ind i Folketinget som suppleant for De Radikale.

Få indblik i, hvordan Anne Marie lærte at give slip og fokusere på de vigtige værdier i livet. Læs også hvordan løb fik Anne Marie væk fra de dårlige tanker og, hvordan hun aktivt bruger løb til at forebygge stress og depression.

Opret abonnement på BT PLUS og læs hele dette indblik i, hvordan løb kan forebygge stress og depression. Udover det får du også en artikel om, hvor sundt løb er for krop og sind og hvordan det kan forebygge mange psykiske problemer.

Det var i julen 2008. Sammen med sin kæreste, Morten, var Anne Marie på besøg hos sine forældre. Udadtil havde hun det perfekte liv. Karrieren kørte derudad. Hun havde afsluttet et succesfuldt praktikophold på Borgen efterfulgt af et efterår i USA, hvor hun havde ført valgkamp for Obama. Året før var hun blevet valgt ind i Folketinget som suppleant for De Radikale.

Men alt var slet ikke godt. Hendes humør havde længe været skidt, hun var trist, udkørt og havde ikke lyst til noget.
Alligevel var hun og Morten løbet en tur, for det plejede at hjælpe. Skoven, der omgav dem, var stille, luften kølig, og deres ånde dannede små, hvide skyer. Morten sagde, at det var hårdt for ham, at hun havde det så skidt. Han syntes, hun burde få hjælp. Selvom han sagde det pænt, var det mere, end hun kunne magte. Det bekræftede alle hendes mørke tanker om, at hun var en kæmpe belastning, og at alle ville være bedre tjent med, at hun ikke var der.
- Jeg havde bare lyst til at løbe langt ud i skoven og aldrig nogensinde komme tilbage. Jeg var så ked af det, og kunne ikke finde ro.
I en længere periode havde hun ikke sovet ordentligt – højst fire timer hver nat. Da de kom hjem, spurgte hendes far: ’Anne Marie, skal jeg ikke køre dig på psykiatrisk skadestue?’. Hun accepterede.

Løb og familien hjalp Anne Marie Geisler, da hun blev ramt af en depression. På billedet er hun i gang med at sætte danmarksrekord i 24-timersløb. Nederst ses hun med sin far, før han blev syg. Ved siden af familien Geisler – anno 2014. Privatfoto. 

Vis mere

Fars depression

At det netop var hendes far, der tog affære, da hun havde det sværest, betød meget for Anne Marie Geisler Andersen. For det var netop faderens sygdom, der var medvirkende til den situation, hun stod i den dag i skoven.
Anne Marie Geisler Andersen var kun 14 år, da hendes far blev ramt af en svær depression.
- Min far fulgte ikke med i mit liv. Han lå bare i sengen, og min mor var meget optaget af ham. Så jeg begyndte at passe mig selv.

Anne Marie Geisler Andersen er folketingskandidat. Hun er vokset op med en svært depressiv far og har selv været ramt af stress og depression ad flere omgange. Desuden er hun diagnosticeret med ADHD. Her ses hun som barn med sin far. 

Alene til EM

Familien gled mere og mere fra hinanden. Efterhånden følte Anne Marie slet ikke, at hendes forældre kendte hende. For at holde fast i sig selv begyndte hun at gå op i at præstere. Så meget, at det grænsede til det ekstreme.
- Om det var at være god til gymnastik, eller at være god i skolen, eller god til alt andet i mit liv. Det var det eneste, jeg gik op i. Det var nok fordi, jeg ikke blev set derhjemme eller fik anerkendelse for bare at være mig. Jeg havde brug for at hævde mig for at føle, at jeg var noget værd.
Da hun som 16-årig deltog i EM i gymnastik, nævnte hun det ikke for sine forældre. De udeblev alligevel ofte, fordi faderen var for syg. Så for at skåne sig selv for skuffelsen over, at de ikke kom, spurgte hun ikke. Hun klarede sig selv.
En enkelt gang knækkede filmen. Op til sin studentereksamen havde hun knoklet så hårdt, at hun blev syg. Hun fik lov at gå om, men kom til translokationen ikke i betragtning som eleven med det højeste karaktergennemsnit. Hun havde ellers drømt om, hvordan hun skulle op på scenen og modtage sit bevis til lyden af bifald.
- Jeg troede, at jeg skulle have den anerkendelse, som jeg havde arbejdet så hårdt for. I stedet kaldte de en anden op. For en gangs skyld var hele min familie – selv min far – der.
Selvom det er mange år siden, knækker stemmen over, og hun får tårer i øjnene.
- Jeg kan stadig blive helt ked af det, når jeg tænker på det.

Anne Marie Geisler Andersen er folketingskandidat. Hun er vokset op med en svært depressiv far og har selv været ramt af stress og depression ad flere omgange. Desuden er hun diagnosticeret med ADHD. Men hun er en fighter - har bl.a. været psykiatriordfører for De Radikale, løbet 24-timers løb og er på landsholdet i ultraløb. Hun sidder nu i Borgerrepræsentationen.

Overdreven præstation

Da Anne Marie Geisler i 2002 beghyndte på RUC, fortsatte hendes sygelige behov for at være bedst. Hun ville have topkarakter i alle fag og være med til alle sociale arrangementer. Ved siden af skolen havde hun frivilligt arbejde, job i et fitnesscenter og var lærervikar på en skole. Heller ikke i fritiden gik hun på kompromis.
- Jeg gik ud hver fredag og lørdag og drak mig helt ned, og tvang mig selv til at læse lørdag og søndag, men jeg faldt jo hele tiden i søvn over bøgerne. Jeg var virkelig ikke sød ved mig selv, men jeg kunne ikke sige nej, jeg skulle være med til det hele.
Det hårde liv førte til Anne Maries første depression i 2003. Hun isolerede sig, var ked af det hele tiden, kunne ikke komme ud af sengen om morgenen eller falde i søvn om aftenen. Lægen konstaterede en moderat depression, hun fik medicin og psykologhjælp. Tog sit liv op til revision og besluttede at gå ind i politik.
- Jeg havde oplevet min fars sygdom. Da jeg selv blev ramt, kunne jeg se, at der var brug for fokus. Jeg ville gerne skabe bedre forhold for folk med psykisk sygdom.
Selvom depressionen havde lært hende faresignalerne, at kende, kørte hun alligevel sig selv for hårdt, og i 2008 gik det galt igen. Det hele kulminerede den vinterdag i skoven, hvor hun endte på psykiatrisk skadestue.
Igen fik hun konstateret en moderat depression. Men denne gang var vejen ud af mørket anderledes. Denne gang skulle hun for første gang ikke kæmpe alene, for Morten var der for hende. For første gang har hun én at støtte sig til.
- Det, at jeg havde Morten, betød rigtig meget. Han sørgede for, at der var noget stabilt i mit liv. Samtidig styrkede han mit selvværd, fordi jeg oplevede, at et andet menneske kunne elske mig for den, jeg var, uden at jeg behøvede at præstere. At jeg var værd at elske. Det betød også, at jeg lærte at acceptere mig selv og kunne slappe af.

Danmarksrekord i 24-timersløb
Danmarksrekord i 24-timersløb
Vis mere

Lært at prioritere

I dag er hun gravid med deres tredje barn. Maven er så småt begyndt at strutte. Netop moderrollen har haft stor betydning for, at hun er nået dertil, hvor hun er – at hun har lært at prioritere.
- Første gang jeg blev gravid, kunne jeg mærke, hvor vigtigt det var, at jeg passede på mig selv. Derfor trak jeg mig i en periode fra Folketinget. Endelig lærte jeg at mærke efter, og det føltes ikke rigtigt at skulle det hele på én gang. Det har jeg forsøgt hele mit liv, men nu var det ikke kun mig selv, det gik ud over, men også mit barn.
Anne Marie Geisler føler sig stadig mere robust. Hun kan se, at familien trives. Og selvom der kommer et nyt medlem til foråret, synes det ikke urealistisk for hende at stille op til Folketinget igen, for hun har lært at lempe på sine krav til sig selv.
- Nu kan jeg mærke, hvis jeg gør ting, jeg ikke har lyst til. Jeg får simpelthen ondt i maven. Jeg har fundet mine værdier og ved, hvad der er vigtigst for mig.
Noget af det, der er vigtigt for Anne Marie, er at bruge sine erfaringer til at hjælpe andre. Det gør hun blandt andet ved at holde foredrag og bidrage til debatten som politiker. Og så har hun udgivet en hudløst ærlig bog om sin opvækst og livet med stress og depressioner.
Ligesom den dag i skoven, hvor en løbetur ledte til tanker og handling, bruger hun i dag løbet aktivt i sin forebyggelse af stress. Løb har vist sig at være én af de ting, der holder sygdommen på afstand, og hun prioriterer det højt.
- Mit løb betyder sindssygt meget. Alt faktisk. Det er min medicin, der gør, at jeg får overskud, føler mig handlekraftig og kan se en løsning på mine udfordringer. Når jeg føler mig fysisk stærk, føler jeg mig også mentalt stærk.

Anne Marie Geisler Andersen er folketingskandidat. Hun er vokset op med en svært depressiv far og har selv været ramt af stress og depression ad flere omgange. Desuden er hun diagnosticeret med ADHD. Men hun er en fighter - har bl.a. været psykiatriordfører for De Radikale, løbet 24-timers løb og er på landsholdet i ultraløb. Hun sidder nu i Borgerrepræsentationen. Her ses hun med sin datter Mila. 

Anne Marie Geisler
Anne Marie Geisler
Vis mere