Det er 20 år siden, men Torben Lund husker tydeligt den dag i foråret 1996. Den dag, han blev tvunget til at tage det ufrivillige spring. Ud af skabet som bøsse.

Sammen med sin kæreste Claus Lautrup går han rundt på en strand i badebukser på den spanske solkyst. Det homoseksuelle par nyder en tiltrængt badeferie sammen i solen, men det kunne lige så godt være et par gode venner, der går rundt dér på stranden og ligner et par badeløver -  den pæne midaldrende mand på 46, og den unge Claus på 25 år.

16. februar fortæller Torben Lund i DRKs dokumentarserie ’Sex’, om sit ufrivillige udspring. Og det er i den anledning, vi har sat ham stævne.

Dengang i 1996 var bøsse stadig en slags skældsord og homoseksualitet tabu i vide kredse.
Det var kun 15 år siden, at homoseksualitet blev fjernet fra Sundhedstyrelsens liste over sygdomme. Kun syv år tidligere - i 1989 - var registreret partnerskab blevet tilladt, og først mange år senere - i 2012 - blev kirkelige vielser af bøsser indstiftet i Danmark.

OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og få hele artiklen med den tidligere S-minister, Torben Lund, og læs hvordan det gik ham, da han sprang ud som bøsse.


Det er 20 år siden, men Torben Lund husker tydeligt den dag i foråret 1996. Den dag, han blev tvunget til at tage det ufrivillige spring. Ud af skabet som bøsse.
Sammen med sin kæreste Claus Lautrup går han rundt på en strand i badebukser på den spanske solkyst. Det homoseksuelle par nyder en tiltrængt badeferie sammen i solen, men det kunne lige så godt være et par gode venner, der går rundt dér på stranden og ligner et par badeløver -  den pæne midaldrende mand på 46, og den unge Claus på 25 år.

16. februar fortæller Torben Lund i DRKs dokumentarserie ’Sex’, om sit ufrivillige udspring. Og det er i den anledning, vi har sat ham stævne.
Dengang i 1996 var bøsse stadig en slags skældsord og homoseksualitet tabu i vide kredse.
Det var kun 15 år siden, at homoseksualitet blev fjernet fra Sundhedstyrelsens liste over sygdomme. Kun syv år tidligere - i 1989 - var registreret partnerskab blevet tilladt, og først mange år senere - i 2012 - blev kirkelige vielser af bøsser indstiftet i Danmark.


Så kæresteparret viser absolut ikke deres kærlighed offentligt på den skelsættende badeferie på Costa del Sol i 1996.
Torben Lund er på daværende tidspunkt politisk ordfører for Socialdemokratiet, og tidligere sundhedsminister fra 1993-94. Nu er det Yvonne Herløv Andersen fra CentrumDemokraterne, der har den post. Både hun og Lund er homoseksuelle, men skjuler deres seksualitet for offentligheden.
»Den nærmeste omgangskreds og det meste af familien samt journalister på Christiansborg vidste godt, at jeg havde en mandekæreste, og at jeg var bøsse.« siger Torben Lund i dag.
Men af flere forskellige grunde foretrækker den socialdemokratiske politiker at holde sit seksualliv privat.
Han har på det tidspunkt to døtre fra to forskellige ægteskaber med henholdsvis sin første hustru Hanne, som han har datteren Anne Mie med, og med sin anden hustru Sussi, som han har den dengang 10-årige datter Vibe med.
Det afgørende udspring. Halvandet år efter, at Torben Lund ufrivilligt blev ’outet’ som homoseksuel, blev Lund inviteret til hofbal af dronning Margrethe, der havde inviteret Torben Lund med ledsager Claus Lautrup. Her mødte parret op for første gang officielt som kærester.
Det afgørende udspring. Halvandet år efter, at Torben Lund ufrivilligt blev ’outet’ som homoseksuel, blev Lund inviteret til hofbal af dronning Margrethe, der havde inviteret Torben Lund med ledsager Claus Lautrup. Her mødte parret op for første gang officielt som kærester. Foto: Jørgen Jessen
Vis mere

Usikker på reaktionen i Jylland

»Min yngste datter, Vibe, vidste ikke, at jeg havde en mandlig kæreste på det tidspunkt,« fortæller Torben Lund om situationen dengang, der meget snart ville ændre sig radikalt.

Lund har på det tidspunkt en facade udadtil som succesfuld heteroseksuel politiker og siger i dag, at hans overvejelser dengang også gik på, at han ikke ville have stemplet som ’ham bøssepolitikeren’:
»Selvom der var kommet en anden åbenhed i sidste halvdel af 80’erne og i 90’erne, så var det alligevel andre tider, og jeg ville ikke identificeres som ’bøssepolitikeren’.

Min mor vidste heller ikke, hvordan situationen var, og hun ville ikke være glad for, at det blev offentligt kendt,« siger Torben Lund, der havde en sidste overvejelse om det at springe ud som homoseksuel.
Han var opstillet i den jyske kreds Vejle, hvor holdningen kunne være en anden end i det mere spraglede og mangfoldige København, hvor han boede og arbejdede til daglig:
»Jeg var ret usikker på, hvordan min kreds i Vejle ville reagere på sådan en melding,« fortæller Torben Lund, der pludselig befandt sig i en situation, hvor han ikke længere selv kunne styre begivenhedernes udvikling, og ikke selv længere havde kontrol over, hvad han ville fortælle offentligheden.
Bølgerne gik højt i den socialdemokratiske gruppe, hvor Lund var gruppeleder for den bramfri EU-skeptiker Freddy Blak og den nye pige på posten, senere statsminister Helle Thorning-Schmidt. De var så uenige om både stil og selve politikken, at der måtte et forsoningsmøde til.
Bølgerne gik højt i den socialdemokratiske gruppe, hvor Lund var gruppeleder for den bramfri EU-skeptiker Freddy Blak og den nye pige på posten, senere statsminister Helle Thorning-Schmidt. De var så uenige om både stil og selve politikken, at der måtte et forsoningsmøde til. Foto: Lina Kastrup
Vis mere

’Velkendt rygte’

På solferien på Costa Del Sol tikker således en hastemelding fra den socialdemokratiske pressetjeneste ind på Torben Lunds telefon.
På TV2-Nyhederne har stationens politiske kommentator netop afsløret, at det er et velkendt rygte på Christiansborg, at Torben Lund er homoseksuel.
Bomben er sprunget i forbindelse med bogen ’I statens tjeneste’. Her beskylder den detroniserede medicinaldirektør Palle Juul-Jensen de to tidligere sundhedsministre for, at deres seksualitet har haft indflydelse på penge-politikken vedrørende bekæmpelsen af aids og hiv.


»På TV2-Nyhederne havde de bedt den daværende politiske analytiker Kaare R. Schou om at fortolke Palle Juul-Jensens bog, og det var ham, der frit og frejdigt stillede sig op og sagde, at det var et velkendt rygte på Christiansborg, at Yvonne Herløv er lesbisk, og Torben Lund er bøsse. Det stod han og sagde åbent i fjernsynet. Og så kørte det ellers derudaf.«
Her 21 år efter, hvor Torben Lund sidder i sin og ægtemanden Claus’ højloftede lejlighed på Frederiksberg med kig til Københavns søer, har han overskud til at smile ad den absurde situation.
Men dengang var det knap så sjovt:
»Claus blev ligbleg. Han var kun 25 på det tidspunkt, og var dårligt nok sprunget ud. Han var helt rundt på gulvet. Hvad skulle der nu til at ske,« siger Torben Lund, der selv fik travlt med at ringe til sin eks-kone, så hun kunne tale med deres fælles datter, Vibe på 10, før hun fik serveret nyheden om sin far på spisesedlerne og på direkte tv.
Samtidig bad han sine folk i Danmark holde det hemmeligt, hvor han var på ferie - og med hvem.

»Og det samme gjorde jeg med rejseselskabet. Jeg havde ikke lyst til at kommentere sagen og beskyldningerne fra Palle Juul-Jensen. Han var blevet fyret af Yvonne Herløv Andersen og var også skidesur på mig. I bogen beskyldte han os for at være styret af vores seksualitet, når der blev bevilget penge til bekæmpelse af aids. Jeg kunne slet ikke forstå, at han kunne finde på at blande de to ting sammen, og jeg blev både meget ked af det – og samtidig meget vred,« siger Torben Lund, der besluttede sig for ikke at kommentere beskyldningerne, og gik i flyverskjul i forhold til pressen.
Men Lund og kæresten Claus kunne ikke skjule sig på ferien, hvor de pludselig var tvunget ud af skabet, og på Costa del Sol vrimlede det med danskere på stranden.
Igen har Torben Lund overskud til at smile ad den prekære situation, parret uforvarende var blevet bragt i:
»Da vi gik på stranden samme dag, som aviserne var landet dernede, lå alle og kiggede i BT og Ekstra Bladet. Og der var helt stille på stranden, da vi kom gående i vores badebukser. Så vi vendte om og tog tilbage til hotellet igen.«
Siden han var teenager, havde Torben Lund levet med sin seksualitet skjult for offentligheden. Det var nu slut.
Men det var først halvandet år senere, han var parat til at vise omverdenen, hvem han i virkeligheden var. Og til det formål skulle han få en hånd fra en uventet kant. Nemlig dronning Margrethe.
Torben Lund var sundhedsminister i 1993-94, og blev afløst af socialminister Yvonne Herløv Andersen (CD). Han var skjult bøsse, hun skjult lesbisk, men begge blev ’outet’ to år senere, da den fyrede medicinaldirektør Palle Juul-Jensen beskyldte dem for, at deres seksualitet påvirkede deres bevillinger til bekæmpelse af aids og hivV-virus. 
Torben Lund var sundhedsminister i 1993-94, og blev afløst af socialminister Yvonne Herløv Andersen (CD). Han var skjult bøsse, hun skjult lesbisk, men begge blev ’outet’ to år senere, da den fyrede medicinaldirektør Palle Juul-Jensen beskyldte dem for, at deres seksualitet påvirkede deres bevillinger til bekæmpelse af aids og hivV-virus.  Foto: Kurt Petersen
Vis mere

Biseksuel som ung

Allerede som teenager følte Torben Lund sig tiltrukket af mænd, men han blev ikke fuldtonet homoseksuel, før han havde været gennem to ægteskaber og fået to børn.
»I alle årene siden jeg var teenager, har jeg været tiltrukket af både fyre og piger. Jeg var vel i ordets egentlige forstand biseksuel som ung,« siger Torben Lund.
Han læste jura ved Aarhus Universitet og mødte piger, som han havde affærer med og blev forelsket i.
»I mit hoved forestillede jeg mig hele tiden, at jeg skulle have kone, barn, hus og alt det der. Jeg var forelsket i piger og tiltrukket af piger, lige så vel som jeg også kunne føle mig tiltrukket af fyre. Og dem havde jeg så nogle oplevelser med indimellem. Det var bare ret tilfældigt, og det udviklede sig ikke til mere dengang. Men behovet for mit eget køn blev stærkere og stærkere. Det udviklede sig med årene, og derfor endte det, som det gjorde,« siger Torben Lund, der betegner sine yngre år som ’et fantastisk godt liv’.

Foto: Bax Lindhart
Vis mere

Fortrængning

»Jeg er indimellem blevet spurgt om jeg ikke var frustreret over, at jeg skulle skjule en del af min seksualitet, eller om jeg ikke var ærgerlig over, at jeg ikke levede det der vilde liv med fyre og fri sex og sådan noget. Men nej, det er slet ikke min verden. Det, der var tale om, var en fortrængning og en forstillelse, hvor jeg hele tiden skubbede det med fyrene i baggrunden. Men jeg har aldrig været frustreret over det, og det har aldrig været et psykisk problem,« siger Torben Lund, der dog lidt ærgerlig husker tilbage på en uforløst episode med en historisk politiker, dengang Lund var et ungt, fremstormende medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Vejle, hvor han er vokset op.
»Det har vel været i begyndelsen af 70’erne, og vi havde besøg af en kendt politiker, der kiggede meget på mig under mødet. Senere da vi kom ind bagved, brugte han lige så meget tid på mig som på alle de andre tilsammen. Han var en meget flot mand, og jeg følte mig absolut tiltrukket af ham.


På et tidspunkt spurgte han, om jeg ikke kunne vise vej til Hotel Australia, hvor han boede. Men desværre var der et af bestyrelsesmedlemmerne, der sagde, at det jo slet ikke var samme vej, som jeg skulle, og at det var da bedre, hvis en anden fulgte ham derned. Det var jeg meget frustreret over, for det hele endte jo så desværre i ingenting. Jeg er ellers sikker på, at han gerne ville have snakket med mig under mere private former.«
Torben Lund smiler ved tanken om affæren med den legendariske politiker, der aldrig blev forløst.
Det blev til gengæld forholdet til hans første mandekæreste, Lars-Bo, som Lund mødte i 1986.

Han var blevet skilt fra sin første hustru, Hanne, og på det tidpunkt vidste noget af familien og en del af bekendtskabskredsen godt, at Torben Lund var mest til mænd. Til gengæld var det en hemmelighed for hans første datter, Anne Mie, der dengang var 10 år og hørte ham tale med sin nye mandekæreste i telefonen:
»Da jeg er færdig med at snakke i telefon med ham, spørger Anne Mie, om hun må ringe til sin mor. Og i telefonen hører jeg hende sige, at hun skal fortælle hende noget om mig. ’Jeg tror, at far har fået en ny kæreste - og det er ikke en dame’, siger hun. Så blev jeg enig med mig selv om, at der nok var noget, jeg skulle have snakket med resten af familien og hende om,« smiler Torben Lund.
Tolv år senere - i foråret 1998 - har meget forandret sig. Også selvom det kun er halvandet år siden, Torben Lund og hans kæreste Claus Lautrup blev hevet ud af skabet mod deres vilje, mens de var på solferie.

Ind ad døren dumper en invitation fra Amalienborg. Hr. Torben Lund med ledsager er inviteret til hofbal.
»Jeg havde været der alene før, men nu ville Claus gerne med, for det havde han aldrig prøvet,« siger Torben Lund, der tilmelder sig selv med sin kæreste, som han i mellemtiden er flyttet sammen med.
Men de er stadig ikke officielt registreret som et par.
»Den første reaktion var et spørgsmål om, vi vidste, hvilken fest det var. Det gjorde vi. Og så røg den videre til hoffet.«
Kort tid efter ringer dronning Margrethes ceremonimester Christian Eugen-Olsen til Torben Lund, hvis første tanke er, at det er et problem, at parret ikke har indgået registreret partnerskab:
»Så da vi ikke ville lave nogen ballade, sagde jeg til Eugen-Olsen, at vi bare stille og roligt ville melde afbud, hvis det var et problem.«
Foto: Bax Lindhart
Vis mere

Godt modtaget på Amalienborg

Men ceremonimesteren ringede kun op, fordi der på Amalienborg lå en stak henvendelser fra pressen om det homoseksuelle par.
»’Og jeg vil være sikker på, at jeg svarer dem helt korrekt’, sagde Eugen-Olsen og tilføjede så, at han i øvrigt havde talt med majestætren samme morgen, og at hun glædede sig til at se Claus og mig til hofbal,« fortæller Torben Lund, der betegner det som en lettelse den dag, de trådte frem sammen som par til Dronningens hofbal i Riddersalen.
»Vi blev rigtig godt modtaget. Og  det at vi nu kunne være åbne om det, var faktisk en kæmpe lettelse,« siger Torben Lund.
»Det værste var nemlig den forstillelse, jeg havde gået rundt med alene. At man skulle dække over det liv, man egentlig havde, og det man foretog sig i sin fritid. Man løj jo hele tiden, og alt blev pakket ind for at dække over, hvad man i virkeligheden foretog sig. Somme tider kunne man dårligt nok huske, hvad man havde løjet om, og hvilken historier man havde fortalt. Så det var en kæmpe lettelse. Og heldigvis var reaktionerne bare så positive. Det væltede ind med henvendelser. Ikke bare i breve, men også når vi mødte folk rundt omkring. Heller ikke i min kreds i Vejle, var der nogen mislyde. Jeg hørte intet negativt. Det var faktisk en stor, stor lettelse i mit liv.«
Torben Lund kigger sig omkring i det højloftede rum, der er stuen i hans lejlighed. Her er han nu pensioneret som 66-årig og nyder sit liv.

Foto: Bax Lindhart
Vis mere

Hjemmegående

På 20. år er han kæreste med Claus Lautrup, som han stadig bor sammen med. I dag er de gift, og de fleste bekendte fra dengang, der mente, at aldersforskellen på 21 år var lige lovlig stor, er gået fra hinanden.
»Da vi mødte hinanden var der flere, der sagde, at de ikke regnede med, at det gik – netop på grund af aldersforskellen. De fleste er er sjovt nok gået fra hinanden eller skilt i dag,« smiler Torben Lund.
»Det er ikke noget, vi hoverer over, men bare noget vi synes er lidt sjovt. særligt fordi vi alllerede nu er begyndt at snakke om sølvbryllup,« siger Torben Lund, der er ganske tilfreds med at bruge meget af sin tid på at studere litteratur på hobby-plan og på at være hjemmegående med ansvar for hushold og madlavning.
»Der er jævnligt nogle yngre folk, der spørger mig til råds i forhold til, om de skal springe ud. Det er jo meget individuelt, for alles liv er så forskellige. Men hvis jeg udelukkende kigger på mine egne erfaringer, så var det en kæmpe lettelse at få det sagt. Og skulle der så være en eller anden enkelt idiot, der ikke synes, det er okay. Så er vedkommende alligevel ikke værd at have som ven.«

Første del af DR Ks serie ’Sex’ bliver vist d. 9. februar 20.30

Foto: Bax Lindhart
Vis mere