Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.
I denne uge har Simon Riedel talt med Jarl Friis-Mikkelsen om nærige mennesker, at gøre sig umage og manglende selvtillid.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs denne uges ERKENDELSE med Jarl Friis-Mikkelsen og de tidligere ugers interessante indblik i kendte danskeres tanker om sig selv.
Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.
I denne uge har Simon Riedel talt med Jarl Friis-Mikkelsen om nærige mennesker, at gøre sig umage og manglende selvtillid.
Da jeg blev standset af politiet ... blev de meget overraskede og sagde: ’Nå, er det dig’. Men det hjalp ikke. Jeg havde kørt i midterbanen på motorvejen, og de havde ligget bag mig i nogen tid. Da jeg blev standset, sagde de, at jeg skulle trække ind til højre, fordi der ikke lå nogen foran mig. Jeg svarede: ’Jamen, der var jo hverken nogen i højre eller venstre bane?’. ’Nej, men det siger færdselsreglerne’, hvortil jeg sagde: ’Nå, så leder I sgu også med lys og lygte efter noget’. Vi havde en lang diskussion, men jeg fik ikke nogen bøde, bare en påtale. Det er nok 20 år siden i dag.
Det gode ved at være mig er ... mine børn, som jeg er helt vildt stolt af alle tre, og så er jeg egentlig også meget glad for mit arbejdsliv. Mine børn er fem, 11 og snart 30. Den ene i børnehave, den anden i 6. klasse, og den sidste er ved at føre slægten videre. Isabell har sin egen forretning inde i byen, der hedder Blow. Det er en hår- og skønhedssalon, en såkaldt Blow-Dry salon, hun åbnede inde i København for tre år siden, som kører rigtig godt.
De mest anstrengende mennesker er dem, der ... er nærige, simpelthen, fordi de nærige sparer også på deres humør og ikke kun på deres penge. Og så er de tilbøjelige til at holde på sig selv og kun tage fra andre. Det kan jeg ikke li’, jeg synes, man skal deltage. Det, at en person f.eks. selv spiser billigt derhjemme, det er ikke at være nærig, det er bare at være økonomisk bevidst.
Jeg er ikke meget for at indrømme det, men ... jeg er elendig på ski, og det er meget skamfuldt, når halvdelen af mig kommer fra skisportens land, for min mor var jo nordmand. Jeg løb langrend, da jeg var dreng, jeg blev jo nærmest født med ski på, men det lykkedes mig aldrig rigtig at se fiks ud med ski på. Og jeg hader også at se skisport i tv. Der er jo stort set sne hele året, og i barndommen var jeg hele tiden deroppe for at besøge familien, selv om vi havde fast bopæl i Danmark.
Nordmænd sætter ikke deres lys under en skæppe ... nej, det gør de ikke, men man siger jo også, at den næsttyndeste bog, det er Norsk Humor-bogen. De allermindst morsomme siges at være tyskerne. Men vi skal ikke være for urimelige over for nordmændene, for de har jo lavet en virkelig god serie, der hedder ’Skam’. Den ser jeg med mine børn. Det gode ved at jeg har børn i alle de aldre er, at jeg har ikke lov til at blive gammel.
Hvis jeg har skuffet en person ... har jeg virkelig prøvet at gøre det godt igen på bedste måde. Når jeg tænker på skuffelser generelt, kommer jeg i tanke om Johannes Møllehaves bog: ’Skuffelser, der gik i opfyldelse’. Mit syn på det er dog, at man tit bliver glædeligt overrasket. En gang imellem skal man gøre noget, man ikke har lyst til, det tror jeg er vigtigt. Man skal ikke være bange for, at det, man gør, ender skuffende. Man skal altid gøre sig umage, og hvis det går galt, får man en ny indsigt og lærer noget.
Det var sjovt dengang, jeg ... var med til at danne orkestret Kester i 1977, hvor jeg skrev sangen ’Bare man kan logre’, som var en parodi på Shu-bi-duas ’Vuffelivov’. Jeg tror ikke, Michael Bundesen syntes, den var så sjov. Men det var en kærlig krig, må jeg sige, for vi fik tvunget dem til at lave et godt rim: Nemlig: ’De andre og Kester er sure, vi er de eneste Shubi, der duer’. Så kom der noget positivt ud af det. I sangen efterlignede vi også Michael Bundesens københavnerdialekt, som egentlig var lidt pudsig, eftersom han kommer fra Rungsted.
Jeg vil aldrig glemme Peter Frödin for ... det han gjorde for mig i København i 1999, hvor vi begge var til fest en aften. Peter var taget hjem, men kom kørende tilbage og sagde: ’Du skal bare komme med. Der er sket noget med din far, jeg kører dig ud på hospitalet’. Andre havde forsøgt at få kontakt med mig uden held, men Peter var blevet sporet og ringet op med en meddelelse om, at min far var gået i koma. Han kørte mig ud til hospitalet, hvor det så sort ud for min far, der havde fået insulinchok. Men gudskelov overlevede han og levede en hel del år længere. Det vil jeg aldrig glemme Peter for. Dengang kendte vi ikke hinanden så godt. Men dér viste han, hvilken slags ven han var – og er.
Det var svært at holde grimassen ... i programmet ’Danmark har Talent’, hvor en kvindelig deltager skulle synge, og pludselig, uden nogen vidste det, dedikerede hun sangen til mig, gik hen til mig og sang den direkte ind i mit ansigt. Hun sang: ’Jeg tænder på dig’ og fixerede mig med blikket, mens jeg givetvis fik kulør i ansigtet. Det viste sig, hun havde haft en ’fling’ på mig i 28 år. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle stille op, jeg både grinede og græd, for jeg var rimeligt påvirket af det. Hun sang med hjertet, og det var et meget rørende øjeblik, og bagefter sagde hun: ’Kan du ikke huske mig?’ Så blev de andre dommere jo nysgerrige. Hun fortalte mig, at hun havde været aftenstuepige på Grand Hotel i Odense, hvor Ole Stephensen og jeg havde optrådt, og det fik Peter Frödin jo til at være noget sjofelt. Så kunne vi grine lidt ad det.
Jeg er meget stolt af mine børn ... og desuden at jeg har sagt ja til nogle opgaver, som jeg egentlig ikke magtede, men lærte alligevel. Jeg er stolt af, at jeg har turde tage springet ud i noget nyt – og jeg føler mig meget privilegeret, når jeg bliver spurgt.
Jeg er dog knap så stolt af ... mine to forliste ægteskaber.
Men jeg er talentløs indenfor ... elektronik, brugsanvisninger, og jeg er en teknikmongol. Regler har jeg heller ikke meget forstand på. I gamle dage gjorde vi grin med svenskerne, fordi de havde så mange regler, og vi kaldte landet for Forbudssverige. Men det er som om, vi er blevet lige sådan i Danmark. Jeg forstår ikke, når man indskrænker folks ret til at ryge i deres eget hjem – og endnu værre, når det også er forbudt at ryge udendørs. Det er lidt ligesom at sige: Du må ikke tænke her.
Jeg kunne ikke falde i søvn, da ... fra nytårsaften 1999 til i dag. Jeg føler aldrig, jeg får sovet, selv om min kone siger, at jeg gør det. Jeg arbejder tit om aftenen, når de andre sover, og går sent i seng. Sagen er den, at jeg i 15 år, indtil 1999, hver aften tog nogle antihistaminpiller mod allergi, som virkede søvndyssende. Det stoppede jeg med fra den ene dag til den anden, og siden da har jeg vistnok ikke sovet ...
Vedrørende min selvtillid kan jeg sige ... at jeg ikke har haft den store selvtillid på noget område før meget sent, da jeg blev omkring 50 år. Jeg har altid været i tvivl, men har aldrig været bange. Generelt tror jeg, det er sundt ikke at være for sikker på sig selv. Jeg tror, som Kierkegaard sagde: ’Der bør tvivles om alt’. Det har jeg altid været meget god til og læremestre har gennem tiden sagt til mig: ’Nu må du sgu se at få noget selvtillid’.
Jeg vil gerne huskes for ... min alsidighed. Min nysgerrighed og min taknemmelighed. Til dem, der synes, jeg er hypokonder, vil jeg bare sige, at på min gravsten skal der stå: ’Hvad sagde jeg?’
