I en periode kunne hun ikke andet end ligge ned. En smertefuld rygsygdom satte tv-vært Sisse Fisker ud af spillet. For en stund. I dag har hun lært at leve med sygdommen. Lider du også af rygsmerter, så får du her en række nyttige råd, så du kan komme smerterne til livs.

Da det stod værst til, kunne hun kun ligge helt stille hjemme i sofaen. Fire år i smertehelvede. Det er, hvad tv-vært SIsse Fisker har gennemlevet. Hun har fået konstateret den kroniske sygdom Modic-forandringer efter to diskusprolapser i ryggen. Men efter to års behandlinger er den populære DR-vært fortrøstningsfuld igen.

Opret abonnement på BT PLUS og læs om det smertehelvede tv-værten Sisse Fisker har været i gennem. Du får desuden en række gode råd til at lindre rygsmerte.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Artikel: 'Jeg kunne ikke løfte armen uden at det gjorde ondt'
  • Der er håb i smertehelvedet
  • Guide: Sådan lærer du at leve med smerter
  • 6 RÅD: Sådan lindrer du dine smerter

 

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


 

'Jeg kunne ikke løfte armen uden at det gjorde ondt'

 

Da det stod værst til, kunne hun kun ligge helt stille hjemme i sofaen. Fire år i smertehelvede. Det er, hvad tv-vært SIsse Fisker har gennemlevet. Hun har fået konstateret den kroniske sygdom Modic-forandringer efter to diskusprolapser i ryggen. Men efter to års behandlinger er den populære DR-vært fortrøstningsfuld igen.

BT møder Sisse Fisker i Frederiksberg Have, hvor hun er frisk, klar og fuld af energi.

Det er også sådan, danskerne har lært den 38-årige nordjyde at kende på tv-skærmen.

Uden for skærmen rutter Sisse Fisker ikke med tiden. Der er hverken tid eller lyst til at sidde hjemme og fede den.

Hun har spillet håndbold, squash, dyrket styrketræning og løbet adskillige maratonløb.

Specielt løb har været hendes foretrukne motionsform:

»Mindst hver anden morgen snørede jeg skoene og tog turen rundt om Christianshavn og Islands Brygge. En ting er, at det føles fysisk dejligt at få kroppen i gang, men det er også godt mentalt. Jeg kunne lade tankerne flyve og få renset ud fra morgenstunden. Ud i verden og være på,« fortæller Sisse Fisker.

Sisse Fisker var en ivrig løber, måske endda for ivrig, mener hun i dag, efter at en rygsygdom har sat en stopper for løberiet. Måske for altid.
Sisse Fisker var en ivrig løber, måske endda for ivrig, mener hun i dag, efter at en rygsygdom har sat en stopper for løberiet. Måske for altid. Foto: Simon Skipper
Vis mere

Hård diagnose

For knap fire år siden blev Sisse Fisker ramt af sygdom.

Hun begyndte at få store smerter i ryggen og måtte til sidst tage smertestillende piller for at kunne gå på arbejde. Men selvom hun søgte hjælp hos flere læger og specialister, kunne ingen sætte fingeren på, hvad hun fejlede. Uvisheden var hård:

»Jeg fik noget forskelligt at vide hver gang. Det var sindssygt frustrerende. Jeg har aldrig fejlet noget. Jeg var den, der kunne alt, havde overskud, arbejdede meget og dyrkede meget sport. Lige pludselig kunne jeg ikke engang løfte armen, uden det gjorde vildt ondt. Men hvorfor havde jeg ondt? Er det kræft? Er jeg ved at blive skør?,« siger hun om den svære tid.

To års smerter og stigende frustration fik til sidst Sisse Fisker til at betale en MR-scanning af sin ryg for egen regning. Og svaret var både godt og skidt.

Hun havde fået to diskusprolapser og sygdommen Modic-forandringer, hvilket er en betændelsestilstand, som kan komme efter diskusprolaps.

Diagnosen var et hårdt slag for den folkekære tv-vært, der tudede hele dagen og nu skulle vænne sig til tanken om ikke at kunne komme til at løbe mere og i stedet være kronisk rygpatient.

Hun blev sygemeldt fra jobbet og begyndte på en lang antibiotika-kur, der varede i 100 dage.

Pressede kroppen

Grunden til sygdommen, mener hun selv, er en kombination af flere ting:

»Jeg pressede kroppen og løb helt sikkert alt for meget for 6-7 år siden. Det var også grunden til, at jeg ikke blev gravid. Lægerne rådede mig til at træne mindre, men jeg lyttede ikke og tænkte, at det kun er sundt at løbe og spise sundt. Men det kan også blive for sundt og for meget af det gode. For med det samme jeg stoppede med den hårde træning, blev jeg gravid med den ældste af vores drenge. Meget kort efter var jeg gravid igen. Jeg tror, at for meget træning og to fødsler inden for kort tid er skyld i, at jeg blev syg,« siger Sisse Fisker.

I dag, to år senere, har hun fået det meget bedre. Den store antibiotika-kur efter MR-scanningen virkede – og så passer hun bedre på med sin træning, der nu består af at gå, cykle og styrketræne.

Samtidig sørger hun også for at slappe af på spa-ophold med veninderne eller på ture til Vesterhavet.

Slut med daglige løbeture

Men der er stadig mange ting, hun ikke kan. Derfor skal hun forbi en kiropraktor for at få løsnet ryggen op, og så skal hun have fundet en træningsform, som er sjov, men også sund for ryggen.

Små ting som for lidt søvn, for dårlig mad og for lange arbejdsdage kan påvirke ryggen, så hun er jævnligt forbi specialister for at få tjekket op på ryggen.

Meldingerne er blandede, men mere positive end tidligere. Måske kan hun alligevel begynde at løbe lidt igen.

I dag i Frederiksberg Have er en af de gode dage uden de store smerter. Og derfor bliver Sisse Fisker fristet, da hun ser de mange løbere, der suser forbi på stierne i parken. Hun griner da også, da hun forholder sig til, at de daglige løbeture måske aldrig vender tilbage:

»For s.... jeg kunne måske godt. Det har bare været sådan en stor del af mit liv, og det er forfærdeligt at skulle acceptere, at jeg ikke kan løbe mere. Jeg bliver vildt misundelig på dem, der løber forbi, når jeg tænker på, hvad det gav mig. Jeg kan godt få en stor klump i halsen over det. Men jeg kan bare ikke. Ikke endnu. Min ryg er svag og bliver nok aldrig rigtig god. Men man skal aldrig sige aldrig,« siger hun optimistisk.

’Jeg følte mig udødelig’

Selvom det er svært at acceptere, at løbeturene sandsynligvis er fortid, har Sisse Fisker lært at leve med sygdommen og ser anderledes på livet nu:

»Jeg følte mig udødelig, da jeg løb maraton. Jeg kunne bare alt. Men da jeg var hårdest ramt, lå jeg helt stille og gloede op i loftet i tre måneder. Det gik op for mig, at jeg pludselig var afhængig af alle andre til at hente børn, gøre rent og lave mad. Det sidder helt vildt i mig her bagefter - at jeg skal være taknemmelig for, at alt kører, og at jeg er i stand til at klare mig selv og mine børn igen. Derfor forsøger jeg at nyde hver eneste dag. Det er bare for dumt, at jeg skulle helt derud, før jeg påskønnede livet, som jeg gør nu,« siger Sisse Fisker, der er lykkelig for det seneste halve år.

Hun har fået det meget bedre med sin sygdom og har fået nye udfordringer på skærmen efter otte år på ’Aftenshowet’:

»Jeg har haft det fedeste halve år i mit liv. Det har været vildt sjovt at lave quizzen ’Skat eller skrammel’, men også at få lov til at rejse rundt i landet og optage det nye program ’Et glimt af Danmark’, som kommer på skærmen til august. Lige nu holder jeg fri for at skrive en bog. Det er vildt svært at skrive, men jeg elsker udfordringer og glæder mig til, at den bliver færdig. Jeg har også lavet en masse velgørenhedsarbejde i SMILfonden. Det giver bare så meget mening for mig at se indlagte børn glemme alt om deres sygdom,« siger hun og fortsætter:

»Og så er det skønt, at mine drenge er blevet store og barnevogn og bleer er smidt væk. Vi laver en hel masse ting sammen og har det så sjovt.«

Der er håb i smertehelvedet

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

Har du haft rygsmerter, får du det højst sandsynligt igen. Heldigvis kan du selv gøre en masse for at kæmpe imod, fastslår forsker.

Et jag i ryggen, når du skal løfte noget tungt eller en vedvarende smerte i lænden. Rygsmerter kommer i mange former og vil ramme 80 pct. af alle danskere i løbet af livet. Og smerterne kommer med stor sandsynlighed igen, når først du har haft dem én gang.

En undersøgelse fra Syddansk Universitet fastslår, at over halvdelen af dem, der har haft rygsmerter vil få tilbagevendende smerter i løbet af 12 måneder.

Præcis hvorfor det er så svært at slippe af med rygsmerter, er det svært at svare på, siger Peter Kent fra Syddansk Universitet, som er en af forskerne bag undersøgelsen.

»Rygproblemer er en stor udfordring, fordi smerterne rammer så mange og gør, at folk mister evnen til at arbejde og leve et godt liv. Desværre er der stadig meget, vi ikke ved om rygsmerter. Det er et svært spørgsmål, fordi smerten kan komme af mange grunde, og der er mange dele af ryggen, der kan forårsage smerte,« siger han.

Der er håb

Selvom det kan lyde dystert, er der håb. For Peter Kent og andre forskere bliver hele tiden klogere på området. Som eksempel henviser han til et andet nyt studie, der peger på en af de største årsager til, hvorfor smerterne vender tilbage.

Studiet viser en sammenhæng mellem smerterne, og måden man sidder eller bevæger sig på. Ændrer man ikke på ens bevægelsesmønstre, vil smerten komme igen.

»Med den viden kan man nu bedre hjælpe folk i problemer ved at se på, hvilke bevægelser der giver smerte,« fortæller Peter Kent, der dog stadig mener, at der er lang vej endnu før antallet af danskere, der bliver ramt af rygsmerter, er skåret ned.

I stedet hæfter han sig ved, at der er mange måder, hvorpå folk selv kan lære at leve med smerterne:

»Smerterne er meget individuelle. Derfor er der også meget, folk selv kan gøre. Det er vigtigt at forstå, at for de fleste mennnesker vil smerten forsvinde igen. De vil måske komme tilbage på et senere tidspunkt, men hvis man indser, at det for det meste er en midlertidig smerte og tænker på det bedste, så gør det livet lettere.«

Koster milliarder

Netop det mentale spiller en stor rolle. Frygten for at bevæge sig på grund af smerter, kan nemlig gøre det hele værre. I stedet for skal man forsøge at forblive aktiv, blive på arbejde og så vidt det er muligt ikke lade smerten forstyrre.

At rygsmerter forhindrer folk i at arbejde er et stort problem.

Det vurderes, at rygproblemer årligt koster samfundet 13-15 milliarder kroner i form af sygedage og behandling. Derfor efterlyser Peter Kent mere støtte til forskning på området.

»Hele området med muskel- og ledproblemer får ikke den støtte til forskning, det burde. Det er den dyreste faktor for samfundet i forhold til dens indvirkning på folks arbejdsliv og velfærd,« siger han.

GUIDE: Sådan lærer du at leve med smerter

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

Mindfulness
Det mentale har lige så stor betydning for rygsmerter, som den fysiske del har. Meditationsformen mindfulness har hjulpet mange med kroniske rygsmerter, fordi den hjælper patienter med at droppe bekymringerne. Det handler kort sagt om, at hvis man siger til sig selv, at smerterne ikke er slemme, så kan det lindre problemerne.

Vær social
Ved ikke at melde sig ud af sociale aktiviteter og i stedet være sammen med mennesker, undgår man at fokusere for meget på sin smerte, som derfor ikke vil føles så voldsom.

Tænk nyt
Måske kan du ikke længere spille golf eller ordne haven. Men for stadig at holde sig i gang både fysisk og socialt, kan det være, du skal prøve nye aktiviteter som svømning eller cykling.

Kend dine grænser
Lav nogle eksperimenter med dig selv og se, hvad der sker. Hvor meget af huset kan du klare at støvsuge på en gang, eller hvad sker der, hvis du går så og så langt med hunden. Undersøger du det, vil du også vide, hvad dine grænser er.

Gode vaner
Gør det til en vane at være en smule aktiv hver dag. Du kan enten selv lægge en plan for nogle gå- eller cykelture, eller du kan få en fysioterapeut til at lave et træningsprogram til dig, da rygsmerter er meget individuelle og derfor kræver tilpasning til den enkeltes behov.

Erkend
En undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at langt de fleste, der før har haft rygsmerter, vil få det igen. Derfor er det vigtigt, at du erkender, at rygsmerterne kan blive en ledsager resten af livet. Det kan give dig ro til ikke hele tiden at jagte en ny specialist eller behandlingsform.

Vær åben
Fortæl dine nærmeste, hvad du føler, og hvordan det gør ondt, så de ved, hvornår du har behov for, at de trækker sig.

 

GUIDE: Sådan lindrer du dine rygsmerter

Motionér, kvit smøgerne, spis frugt og grønt hver dag og skær ned på alkoholen. Du har formentlig hørt rådene før, men at de kan være med til at forebygge rygsmerter, er nyt. En svensk undersøgelse fra Karolinska Instituttet tidligere i år viste, at risikoen for at pådrage sig varige rygsmerter bliver reduceret med 52 pct., hvis man overholder de fire krav.

Her får du 6 gode råd til at lindre rygsmerter:

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

1. Varme
Brug en varmepude, gå i sauna eller dampbad, tag et varmt karbad, eller fokusér den varme bruser på det sted på ryggen, der gør ondt. Varmen får musklerne til at slappe af, og det kan opleves som en kortvarig smertelindring.

2. Træning
Lad ikke smerterne skræmme dig. At undgå aktivitet af frygt for, at det gør ondt værre, er forkert. Tværtimod kan fysisik aktivitet lindre. Gå, cykl, svøm eller brug strækøvelser til ryggen. Sørg for at varme op, inden du skal i haven eller lave andet fysisk arbejde.

3. Bevæg dig normalt
Din ryg heler bedst ved at være i normal bevægelse. Selvom du har ondt i ryggen, er det vigtigt, at du for så vidt muligt fortsætter arbejdet og gør det, du normalt ville gøre. Det er hverken skadeligt eller farligt at bruge ryggen, når den gør ondt.

4. Skift stillinger
Varier dine stillinger ofte. Undgå for mange stillinger, hvor ryggen er foroverbøjet. Det er bedre at stå end at sidde. Er du foran en computer, skal du rejse dig op hvert kvarter. Indstil kontorstolen, så du sidder højt. Sørg for, at knæene er lavere placeret end hoften og hold ryggen rank.

5. Drop sengen
Har man ondt i ryggen, bør man ligge mindst muligt ned. Kroppen bliver nemlig svækket, når den ligger stille. Ryggen heler hurtigere, når den er i bevægelse.

6. Smerte-stillende medicin
Receptfri smertestillende medicin kan være med til at lindre smerterne, så du kan holde ud at bevæge dig. Tag pillerne med et mellemrum på 3-4 timer, så du får den optimale effekt ud af dem.