Engang var motion kun noget, Peter Larsen så i tv. Men en helbredstest fik ham til at ændre kurs. I weekenden deltog han i Copenhagen Ironman.

For to år siden var Peter Larsen en ung fyr i 100 kilo-klassen. Flere gange havde han været på Nupo-kur og tabt sig – lidt. Men han var altid faldet tilbage i de gamle vaner igen.

For ham var sport at se Brøndby spille fodbold. Et fitness-center havde han aldrig sat sine ben i. Kort sagt: Motion var noget, de andre dyrkede.

»Jeg var en sofakartoffel,« så kort beskriver han sig selv.

Opret abonnement på PLUS og læs om hvordan Peter gik fra overvægtig til ironman.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Engang var motion kun noget, Peter Larsen så i tv. Men en helbredstest fik ham til at ændre kurs. I weekenden deltog han i Copenhagen Ironman.

For to år siden var Peter Larsen en ung fyr i 100 kilo-klassen. Flere gange havde han været på Nupo-kur og tabt sig – lidt. Men han var altid faldet tilbage i de gamle vaner igen.

For ham var sport at se Brøndby spille fodbold. Et fitness-center havde han aldrig sat sine ben i. Kort sagt: Motion var noget, de andre dyrkede.

»Jeg var en sofakartoffel,« så kort beskriver han sig selv.

»Det var en tilstand, jeg egentlig gerne ville ændre på, men jeg gjorde aldrig noget. Jeg havde simpelthen ikke rigtig fundet formlen,« siger Peter Larsen, der til daglig er analytiker i BRF Kredit.

»Jeg har altid gået med briller og været meget bange for, at de skulle gå i stykker. Jeg tror, jeg brugte dem som undskyldning for ikke at lave noget,« smiler han over dén undskyldning.

Vendepunktet kom den dag, der blev annonceret helbredstjek på arbejdespladsen. Peter Larsens test afslørede, at han spise alt for mange kulhydrater.

»Jeg var decideret usund og bad selv om at blive sendt videre til en diætist,« husker han.

30 kilo lettere

Peter Larsen skulle vise sig at blive diætistens mønsterelev. På kort tid tabte han sig voldsomt ved bare at ændre nogle få ting i sin hverdag. F.eks. skiftede han havregryn ud med skyr. Han lavede et regneark, hvor han fulgte sit bmi-tal, der raslede ned. Efterhånden som de overflødige kilo forsvandt, fik Peter Larsen mulighed for at motionere, og da en laseroperation gav ham perfekt syn – uden briller, forsvandt den sidste undskyldning.

I dag ligner den 36-årige én, der aldrig har lavet andet end at gennemføre ironman-løb. Han er solbrun efter en længere træningstur til Mallorca sammen med de andre fra tri-klubben.

»Men sådan så jeg ud,« siger han og tager sit medarbejderkort fra arbejdet frem.

Billedet viser en firskåren, mørkhåret mand, han ligner én, der klart foretrækker at spise frem for at træne. Et par små, firkantede briller giver ham et udtryk, som stemmer fint overens med en uddannelse inden for business – og en karriere i kreditanalyse. Kun de mørkebrune øjne og håret afslører, at det er den samme mand, som sidder overfor i en lejlighed i Ørestaden lidt syd for Københavns centrum.

»Det var mest for sjov, men jeg begyndte at cykle lidt. F.eks. Sjælsø Rundt, som er sådan et lidt hyggeligt cykelløb uden for København,« forklarer han.

Peter Pedal

Først da Peter Larsen fik en ny kollega – en kvinde, der dyrkede triatlon – kom der ekstra fart på hans cykel. Kollegaen stillede op til en ironman i 2013, og det inspirerede Peter Larsen. Da den lokale cykelforhandler holdt outlet, slog han til og købte sin første triatloncykel.

Han kigger over i hjørnet af lejligheden, hvor tre cykler – af den dyre slags – står linet op.

»Det rigtige antal af cykler er N + 1, hvor N står for det nuværende antal af cykler,« griner han.

Peter Larsen kunne ikke stille op til ironman i hverken 2013 eller 2014. Formen var langtfra på plads, men han tog både en halv ironman i 2014. Og tidligere i år gennemførte han cykelløbet La Marmotte i Frankrig, hvor deltagerne får lov at prøve kræfter med nogle af de bjerge, som de professionelle ryttere kæmper sig op ad i Tour de France. Da de to konkurrencer var vel overstået, var det næste naturlige skridt at købe et startnummer til Ironman 2015 i København.

»Min bror og svigerinde begyndte at dyrke triatlon sammen med mig, og det blev et fællesskab. Vi skulle forklare venner og familie, at de ikke ville komme til at se os meget i det næste halve år, men jeg håber, jeg ser dem på lørdag på ruten,« smiler han håbefuldt.

I lang tid har hverdagen ikke bestået af meget andet en dtræning.

»Jeg arbejder, træner og sover. Det bliver nok svært at komme over på den anden side af min ironman. Mange får det, man kalder ’ironman blues’.«

I dag tæller Peter Larsen ikke, hvor mange timer han træner, for med det sociale fællesskab i triatlonklubben er træningen ikke en pligt. Og når han cykler de 20 kilometer til arbejde hver dag, føles det ikke som træning, men som transport.

»Jeg har lært at sige ’måske kan jeg godt, hvis jeg træner,’ i stedet for at sige ’jeg kan ikke’. Jeg hviler mere i mig selv. Før i tiden havde jeg en tendens til at sige ting – bare for at fremhæve mig selv. Det har jeg pludselig ikke behov for.«

Træning fremfor tømmermænd

Svømningen har været den største hurdle for at komme med på triatlon-vognen. Peter Larsen tror aldrig, at svømning bliver hans yndlingsdisciplin, men de 3,8 kilometer, han skulle svømme, regnede han ikke med blev et problem.

»Jeg har fundet ud af, at jeg kan meget mere, end jeg troede. Jeg kan nu se, at det før var hovedet, der satte begrænsningerne. Jeg kæmper stadig med det. Når jeg har ondt af mig selv omkring 17 kilometer-mærket, kan jeg godt komme i tvivl, om jeg kan holde mig kørende.«

Men der er pludselig noget andet at stå imod med, for Peter Larsens fysiske form er ekstraordinær.

»Tidligere var jeg i risiko for en række livsstilssygdomme. Heldigvis havde jeg det mentale overskud – og en velvillig arbejdsgiver, som gav mig muligheden for at gøre noget ved det,« siger Peter Larsen.

Peter Larsen har været overvægtig en stor del af sit liv. For to år siden begyndte han hos en diætist og kom i gang med at motionere. Indtil videre har han gennemført en halv ironman samt cykelløbet La Mormotte i Frankrig. Privatfoto
Peter Larsen har været overvægtig en stor del af sit liv. For to år siden begyndte han hos en diætist og kom i gang med at motionere. Indtil videre har han gennemført en halv ironman samt cykelløbet La Mormotte i Frankrig. Privatfoto
Vis mere

Han anerkender, at triatlonlivet giver visse begrænsninger:

»Jeg kan ikke drikke mig i hegnet hver weekend, men jeg drak faktisk heller ikke så meget før i tiden. Jeg havde forudset konsekvenserne af at gå ind i triatlon. Hvis jeg drikker, mister jeg træningsdage, ligesom hvis jeg bliver forkølet eller får en skade. Det er noget, der stresser mig, og derfor er det et fravalg,« siger han og tænker sig om.

»Jeg får meget mere ud af at træne, end jeg fik ud af den frihed, jeg havde før.«

Selvom han en dag skulle komme dertil, at han skar ned på træningen, ville han aldrig havne passiv foran fjernsynet igen.

»Jeg falder aldrig tilbage. Det skyldes også, at hele mit nye netværk er træningstosser som jeg selv. Jeg glæder mig da til, at jeg kan holde fri efter på søndag, men jeg vil gerne fortsætte med triatlon de næste år, og så nytter det ikke, at kiloene sniger sig tilbage på kroppen.«