Som 15-årig flygtede muslimske Massoud fra det iranske præstestyre. Efter 30 år i Danmark er han konverteret og lever som kristen præst i Odense.

Oprindeligt var Massoud Fouroozandeh muslim, født og opvokset i Iran, men i december 2011 blev han ordineret som folkeskolepræst i Danmark. I dag er han præst i Odense og har døbt over 600 mennesker – langt de fleste muslimske flygtninge og indvandrere.

Opret abonnement på BT PLUS og læs Massoud Fouroozandehs fortælling om sin rejse, der begyndte i Iran tilbage i 1970 - 1. måneds abonnement er helt gratis.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


 

Massoud er helt alene hjemme i huset uden for Odense. Han tager alle sine nøgler frem. Til bilen, til huset, til fabrikken og til kontoret. Han lægger dem foran sig og knæler. For første gang i sit liv henvender han sig direkte til en gud, som ikke er Allah.

»Okay, Jesus. Hvis du virkelig er Guds søn, så vil jeg invitere dig ind i mit liv,« siger han højt fremfor sig. Nøglerne er et symbol på, at han nu overgiver alt til en gud, som han aldrig før har troet på. Nu er han i tvivl, samtidig med at han er sikker.

»I det øjeblik skete der noget stort. Jeg følte en kæmpe glæde og fred. Som om noget mørkt og tungt blev fjernet. Jeg var lettet og tænkte, at jeg var et helt nyt menneske. Men man kunne intet se udenpå,« husker Massoud Fouroozandeh.

I december 2011 blev Massoud Fouroozandeh ordineret som folkekirkepræst i Danmark. I dag har han døbt over 600 mennesker – langt de fleste muslimske flygtninge og indvandrere. Foto: Privat.
I december 2011 blev Massoud Fouroozandeh ordineret som folkekirkepræst i Danmark. I dag har han døbt over 600 mennesker – langt de fleste muslimske flygtninge og indvandrere. Foto: Privat. Foto: Claus Fisker
Vis mere

En barndom med islam

Massoud, der er født muslim i Iran, lever i dag som kristen præst i Danmark. Hans rejse begyndte i Iran i 1970.

»Jeg er opvokset i Teheran. Min mor var troende muslim, men meget åben over for andre kulturer og religioner. Min far var meget religiøs og var faktisk en af arkitekterne til revolutionen i 1979, da ayatollah Khomeini, som han senere blev sikkerhedschef for, kom til magten. Jo, vi var meget religiøse,« husker Massoud om sin barndom.

Han inviterer på kaffe og småkager på sit kontor i menighedsgården i Odense. På bordet står en vinkande fra Shiraz, som mest af alt minder om Aladdins lampe. På væggen hænger et kors. Midt imellem sidder Massoud i en grå sweatshirt, med gråsprængt skæg og en dialekt, som her 30 år efter hans ankomst til Danmark stadig afslører, at Mellemøsten var hans første hjem.

»Min mor var frisør, min far taxachauffør. De blev skilt ret kort efter, jeg var blevet født. Helt utraditionelt fik min mor forældremyndigheden over mig, men jeg så min far en gang imellem,« husker Massoud, der i dag er 45 år og selv er blevet far til to teenagedøtre.

Aldrig børnesoldat

Selv om shahen var blevet skiftet ud med præstestyret, var der ikke ro i hans barndoms Iran. I 1980 begyndte krigen mod Irak, og fem år senere, da Massoud var 15 år, manglede præstestyret i den grad soldater, at man rekrutterede drenge helt ned til 12-13 år.

Som led i sin muslimske opdragelse gik Massoud på Koranskole. På billedet er Koranskolen på udflugt, og Massoud står yderst til venstre. Foto: Privat.
Som led i sin muslimske opdragelse gik Massoud på Koranskole. På billedet er Koranskolen på udflugt, og Massoud står yderst til venstre. Foto: Privat.
Vis mere

»Det var en meningsløs krig. Jeg havde mange venner, der aldrig vendte tilbage fra den. Man sendte drenge ud i minefelter med en lille plastiknøgle om halsen og sagde til dem, at hvis de døde, kunne de åbne himlens porte med nøglen,« fortæller Massoud med en hovedrysten.

Hans mor skulle ikke nyde noget af at sende sin søn af sted til en tvivlsom karriere som børnesoldat. I stedet arrangerede hun, at han kunne flygte ud af landet.

»Min far måtte ikke vide noget. Det var så uheldigt, at jeg havde brækket benet, men min mor fik sendt mig af sted med nogle menneskesmuglere i en ambulance, men jeg skulle selv gå i ti dage over de kurdiske bjerge – med et brækket ben,« siger Massoud og mindes den lange tur.

Fra Istanbul var det meningen, at han skulle tage et fly og med hjælp af et falsk pas komme til Østberlin, hvorfra han mente, at han ret ubesværet kunne komme til Danmark.

»Jeg var så nervøs i flyet Jeg tænkte hele tiden på, om jeg ville blive sendt hjem til Iran igen. Men pludselig hørte jeg stewardessen sige i højtaleren, at de på grund af ekstremt meget is på landingsbanen var nødt til at flyve til København og lande der,« husker han og smiler.

»Det var et mirakel,« siger Massoud, som ikke har været tilbage i sit fødeland siden.

Massoud fotograferet i 1984 med sin niece. Året efter flygtede han til Danmark for at undgå at blive soldat i krigen mod Irak. Foto: Privat.
Massoud fotograferet i 1984 med sin niece. Året efter flygtede han til Danmark for at undgå at blive soldat i krigen mod Irak. Foto: Privat.
Vis mere

Goddag i Disneyland

I midt-80’ernes Danmark gik folk og hyggede sig. Busserne kom til tiden. Og husene var pæne og ordentlige i forhold til Teheran, hvor der boede 14 millioner mennesker.

»Danmark var sådan et Barbieland. Få måneder efter jeg var ankommet, var det jul, og hele landet duftede af kage. Det var ligesom at komme til Disneyland. Her var så rent, at jeg spekulerede over, om I mon vaskede husene hver dag,« griner han.

I Danmark faldt den unge Massoud hurtigt til. Han lærte dansk, tog studentereksamen, læste økonomi og fik med tiden sin egen virksomhed, som producerede fødevarer. Hans mor blev familiesammenført med ham og lod sig også integrere i det danske samfund med sprog, kage og hygge. Men ikke nok med det, hun begyndte også at tage kristendommen til sig.

»Jeg vidste ikke ret meget om kristendommen. Egentlig syntes jeg, at det kristne budskab var en lille smule tandløst. Danmark var så sekulært. Danskerne var jo bare kristne af kultur. I Iran er religionen en del af din personlighed. Jeg kunne godt se, at min far og mine koranskolelærere havde haft ret om de vantro. Jeg så kun alt det negative.«

Mors bibel

Men hjemme hos Massouds mor mødtes en gruppe hardcore kristne, og moderen var sikker på, at det kristne budskab var noget for hendes søn, også selvom han nægtede.

»Jeg blev ved med at sige til hende: Nej, mor, vi er muslimer. Da hun gav mig en bibel, blev jeg sur. Nej, Gud har ikke en søn. Gud er aldrig blevet gift, og han har derfor aldrig fået børn.«

Men Massouds mor insisterede.

»Til sidst tog jeg imod Bibelen og tog den med hjem. Jeg ville finde dens svage punkter og bruge dem. Jeg læste Bibelen systematisk med mine mest kritiske briller på. På samme tid blev jeg både frastødt og tiltrukket. Jeg kunne mærke islam forlade min krop, men jeg kunne også mærke den frihed, der lå i Bibelen. Alene historien om den fortabte søn, der vender tilbage, og Gud løber ham i møde og omfavner ham. Det var en helt anden gud end den Allah, jeg kendte. Allah er streng og hård, og islam er fuld af sanktioner. Allah peger altid fingre og skælder ud.«

Massoud begyndte at gå til møderne i sin mors hjem, holdt samtidig op med at bede fem gange om dagen, og dagen kom, hvor han inviterede Jesus ind i sit liv.

»Mange kalder det at blive genfødt. Jeg lagde nøglerne foran mig for at vise, at jeg ville give ham alt. Ligesom når man beder, så holder du hænderne sammen og rækker dem ud mod Gud,« siger Massoud og efterligner bevægelsen.

»Jeg følte det som om, jeg gik i en tunnel og kom nærmere og nærmere lyset. Jeg blev meget gladere, og mine medarbejdere bemærkede, at jeg hele tiden gik og smilede og roste dem. Alle kunne se, at jeg havde forandret mig.«

Vred og skuffet far

Men en dag ringede Massouds far fra Teheran. Han havde hørt, at Massoud var begyndt at gå i kirke og spurgte, om det var rigtigt.

»Jeg var nødt til at sige sandheden. Inden han lagde røret på, sagde han, at jeg ikke længere var hans søn,« siger Massoud og stirrer frem for sig.

Forholdet til faderen var på standby. Også Massouds storesøster i Teheran nægtede at tale med ham. Hun sagde, at hun følte sig beskidt bare ved at tale med ham.

»Der gik otte-ni måneder, inden jeg hørte fra min far igen. Det var juleaften, da telefonen ringede. Det var min far – fra Iran. Han ringede og sagde ’Goddag, min søn. Jeg vil blot ønske dig glædelig jul.’ Det er den bedste julegave, jeg nogensinde har fået,« siger Massoud, som i dag har et rimeligt forhold til sin far, som han dog kun har set en enkelt gang siden flugten i 1985.

»Han besøgte mig i Danmark. Faktisk tog jeg et billede af ham ved et alter. Det var stort,« husker Massoud, som i 1997 grundlagde bevægelsen ’Church of Love’, en kristen valgmenighed, som bl.a. har medlemmer, der er flygtninge eller indvandrere.

Efter at have pendlet i otte år mellem hjemmet i Odense og teologistudiet i Aarhus kunne Massoud i 2011 kalde sig sognepræst.

I dag kan han med stolthed sige, at han har døbt over 600 muslimer, som er konverteret til kristendommen, selv om det også har givet ham mange fjender. På grund af overfald og trusler, går han altid med en alarm i lommen, ligesom han bor på en hemmelig adresse. Men det er det hele værd, hvis han kan forkynde det kristne budskab.

I december 2011 blev Massoud Fouroozandeh ordineret som folkekirkepræst i Danmark. I dag har han døbt over 600 mennesker – langt de fleste muslimske flygtninge og indvandrere. Foto: Privat.
I december 2011 blev Massoud Fouroozandeh ordineret som folkekirkepræst i Danmark. I dag har han døbt over 600 mennesker – langt de fleste muslimske flygtninge og indvandrere. Foto: Privat.
Vis mere

»I dag ved jeg, at jeg ikke kunne være blevet lige så lykkelig som muslim. Kristendommen handler om ubetinget kærlighed og forsoning. Islam handler om noget helt andet. Jesus døde på korset for mennesker, mens Muhammed slog ihjel for selv at overleve. Det er de to religioners dna, og det påvirker de mennesker, der tror på dem.«

Med den tro må man også forvente, at Massoud er et andet menneske som kristen præst, end han var som muslimsk forretningsmand.

»Ja, man ændrer personlighed, når man bliver kristen, for man får et nyt værdisæt. Kristendom handler f.eks. om tilgivelse. Jeg ved, at jeg selv har brug for at blive tilgivet nogle gange. Derfor er jeg også forpligtet til at tilgive. Bl.a. har jeg tilgivet min far. Jeg var i lang tid bitter over min opvækst. Bitter over det, der var sket i Iran under revolutionen, og hans måde at håndtere mit skifte til kristendommen. Men det har jeg tilgivet ham i dag.«

I december 2011 blev Massoud Fouroozandeh ordineret som folkekirkepræst i Danmark. I dag har han døbt over 600 mennesker, hvor langt de fleste er muslimske flygtninge og indvandrere. Oprindeligt er han muslim fra Iran. Foto: Privat.
I december 2011 blev Massoud Fouroozandeh ordineret som folkekirkepræst i Danmark. I dag har han døbt over 600 mennesker, hvor langt de fleste er muslimske flygtninge og indvandrere. Oprindeligt er han muslim fra Iran. Foto: Privat. Foto: Claus Fisker
Vis mere

Se her Massoud fortælle om sit liv i kirken: