Enhedslistens miljøordfører Maria Reumert Gjerding lærte en masse ting på Rudolf Steiner-skolen, som hun undrede sig over dengang. Også at spille violin i skolens kæmpe orkester, hvor det nok ikke lød helt perfekt. Men i dag, hvor hun kæmper sig gennem bunker af papir, er hun glad for at have været i skolens smedje iført kedeldragt.
Følg hendes liv i billeder og få blandt andet et indblik i, hvordan hun har dyrket kampsport i mange år, er vokset op i en bæredygtig og miljøbevidst familie, hvordan hun valgte at blive konfirmeret for festens skyld og senre blev student med blomster i håret fra Rudolf Steinar skole og meget, meget mere ...
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og læs meget mere om Maria Reumert Gjerding suppleret med masser af billeder fra det private fotoalbum.
Enhedslistens miljøordfører Maria Reumert Gjerding lærte en masse ting på Rudolf Steiner-skolen, som hun undrede sig over dengang. Også at spille violin i skolens kæmpe orkester, hvor det nok ikke lød helt perfekt. Men i dag, hvor hun kæmper sig gennem bunker af papir, er hun glad for at have været i skolens smedje iført kedeldragt.
1. En sammentømret flok
Her sad jeg med min lillebror Sebastian, og han fik ymer ved spisebordet i huset i Emdrup i Københavns nordvestkvarter. Jeg er storesøster til tre søskende. Sebastian, der er fem år yngre end jeg, lillesøster Helena, der kom to år efter og siden Alexander, som er tolv år yngre end mig. Selvom der er mange år imellem os, er vi en sammentømret flok, der altid er der for hinanden. Også i dag, hvor vi alle er voksne. Min far Søren er ingeniør og har siden 1980 arbejdet med vindmøller som international ekspert med eget konsulentfirma. Han rådgiver om, hvor det er bedst at sætte vindmøller op i forhold til vindforholdene. Mens han rejste, passede min seje sygeplejerske-mor Trine både arbejde, hjem og fire børn. At miljøet og klimaet er noget, der er vigtigt at kæmpe for, tror jeg er grundlagt i mig, fra jeg var spæd.
2. Et bæredygtigt spor
Jeg har jo været meget engageret i landbrugsdebatten, derfor synes jeg, det her billede er sjovt. Det er fra en biodynamisk gård på Sjælland, hvor jeg tit kom med min familie og børnehaven. Det vigtigste, vi kan gøre for landbruget lige nu, er at række hånden ud til landmændene og hjælpe dem over i et økologisk og bæredygtigt spor. Der er ingen fremtid for det sorte, naturødelæggende konventionelle landbrug. Når man finder ud af, hvor meget gift der bliver brugt i det konventionelle landbrug, og hvor horribel dyrevelfærden er, kan jeg blive helt vred over, at økologi skal være så dyrt. Det skal vi gøre noget ved.
3. Med på fars rejser
Her var jeg 12 år og i Californien med min far på en af hans rejser. Han prioriterede at tage os alle fire børn med på skift, og det var en rejse, jeg aldrig glemmer. Modstandere af vindmøller har i årevis forsøgt at skabe en myte om, at vindmøller er en dårlig forretning. Men det har de aldrig været. Tværtimod er vindenergi nu en af de billigste energiformer overhovedet.
4. Brug modstanderens kræfter
Jeg har dyrket kampsporten Goshin-jitsu i 16 år, jeg begyndte sammen med en god veninde, da jeg var 14 år. Goshin-jitsu betyder selvforsvarskunsten og er en kampsportsgren med teknikker fra karate, judo, jiu-jitsu og aikido. Mens alle mine søskende og min far har spillet ishockey, har kampsport mere været noget for mig. Jeg ville gerne dyrke en sport, der var krævende, og som man også kunne bruge til noget og lære fra sig. Jeg har undervist i selvforsvar på både børnehold og kvindehold, og det har virkelig givet meget mening for mig. Princippet i selvforsvar er, at man skal kunne bruge kræfterne fra en stærk modstander til at få ham eller hende til selv at falde. Et princip, der også har vist sig nyttigt at overføre til politik.
5. Lærte at kæmpe
Her er jeg til 1. maj med mine forældre. Vi boede på Nørrebro, da jeg var lille, og vi var altid meget ude. Jeg kan huske, at min far hentede mig på cykel fra børnehave, og så kørte vi rundt i byen, lige fra Christiania til Amalienborg. Og selvfølgelig var vi med til både pinsekarneval og 1. maj. Det var sande festdage. Selvom mine forældre er meget socialt og miljømæssigt bevidste, vil jeg ikke sige, at jeg er vokset op i et venstreorienteret hjem. Jeg tror snarere, at mine forældre har lært mig, at man skal kæmpe for det, man tror på, og gøre oprør mod de ting i samfundet, man finder forkerte og uretfærdige.
6. Kærlighed til naturen
Her var familien på ferie i Norge, og jeg havde mine gode Converse-’vandresko’ på. Ferierne var ofte ture, hvor vi sov i telt og sejlede i kano. Når jeg kigger tilbage i familiealbummene, er der billeder fra teltture forskellige steder i Europa eller i kano i den svenske natur. Den kærlighed til naturen, der fylder så meget i mit politiske liv i dag, er stensikkert noget, der er grundlagt i min barndom. Jeg kan helt komme til at savne at være væk med min familie i ti dage uden wifi, iPads og telefoner. Så ville der ikke være så meget andet at lave end at tale sammen.
7. Vi prøvede ... og havde det sjovt
Jeg gik på en Rudolf Steinerskole, og der skal man lære at spille på et instrument. Jeg spillede faktisk violin i ni år og fremførte både Brahms og Beethoven i symfoniorkestret på skolen. Jeg tror ikke, selve koncerterne var værd at prale af, men vi prøvede, og vi havde det sjovt. Det var en udfordring at sidde i et orkester og lære at spille sammen – fire klasser med 70-80 elever. Det er virkelig en særlig oplevelse at forsøge at få de mange forskellige instrumenter og stemmer til at spille sammen i fællesskab – også selvom det lyder skrækkeligt, fordi halvdelen spiller falsk. Jeg synes, det er fantastisk at have lært at spille musik. Senere har jeg lært mig selv at spille klaver, for når først man kan nodesystemet, kan man også nemmere lære at spille andre instrumenter.
8. Blomster i håret
I stedet for studenterhuen får man en blomsterkrans på Rudolf Steiner-skolen, når man er færdig. Jeg gik fra første til 12. klasse på Vidarskolen, som svarer til folkeskole og gymnasium. På skolen får man ikke karakterer og afholder aldrig eksaminer. Når man går på en Steiner-skole, er der mange ting, man undrer sig over. For eksempel hvorfor man skal lære at spinde uld på en rok? Eller sy sine egne sko. Eller smede i jern, kobber og sølv i en smedje. Men håndværk fylder rigtig meget i undervisningen, og alle elever lærer grundlæggende håndværksmæssige færdigheder. Jeg synes, det er en kæmpe styrke, at der i Steiner, skolen lægges stort set lige så meget vægt på de håndværksmæssige færdigheder som på de boglige. Det kunne resten af samfundet lære af. Og selvom jeg i dag bruger langt mere tid på at læse kæmpe bunker papir end på at save, snitte og svejse, synes jeg, det er en stor styrke, at jeg har lært at bruge mine hænder. Også selvom jeg som 16-årig iført kedeldragt i skolens smedje, med sveden løbende af panden, undrede mig over, hvad i alverden jeg dog lavede dér.
9. Konservativ mormor
Min mormor syntes, at folk på venstrefløjen var nogle værre nogen. Hun var selv konservativ. Jeg lærte meget af min mormor. Hun gik meget op i grundlæggende gode manerer og i, at man skulle se ordentlig ud. Jeg husker tydeligt, at når jeg besøgte hende, var det første, hun gjorde, altid at tage sin stålkam frem og rede mit meget lange hår. Det gjorde nas, men der var ikke andet at gøre end at bide det i sig, indtil hun var færdig og ikke længere syntes, at jeg lignede en sjuske.
10. Konfirmeret for festens skyld
Her var jeg lige blevet konfirmeret og går med lillebror Sebastian og lillesøster Helena. Jeg valgte at blive konfirmeret sammen med min gode veninde Kirsten, og det var nok mere udsigten til en god fest, hvor jeg kunne samle hele min store familie, der gav mig lyst til at blive konfirmeret, end religiøse overvejelser. Den dag i dag husker jeg festen og talerne tydeligt – hvad jeg fik i gave, har jeg til gengæld overhovedet ingen erindring om.
