Hun fantaserede om at slå ihjel,og det lokale politi rangerede hende da også som den farligste af alle. Natten til den 28. oktober gik den uhyggelige drøm i opfyldelse, da hun lagde et bælte om halsen på den person, der skulle passe og pleje hende. Den 15-årige piges drab på socialrådgiver Anna Kristin Gillebo Backlund har rystet hele Norge.

LOG IND PÅ BT Plus og læs hele historien om tiden op til det chokerende drab, selve drabet og om, hvordan den 15-årige voksede op fra at være en glad og sjov lille pige i en kernefamilie til at være blandt Norges farligste.


Hun fantaserede om at slå ihjel,og det lokale politi rangerede hende da også som den farligste af alle. Natten til den 28. oktober gik den uhyggelige drøm i opfyldelse, da hun lagde et bælte om halsen på socialrådgiver Anna Kristin Gillebo Backlund. Drabet har rystet hele Norge.

Klokken nærmer sig to, og hun er stadig oppe. Det er der ikke noget usædvanligt i. Sådan er det ofte for hende, da hun har svært ved at sove.

Huset er af træ. Det er malet hvidt, og teglene på taget er røde. Indeni er der fire lejligheder med hver sin beboer. Børn og unge, der døgnet rundt kræver opsyn af plejere og behandlere.

Denne nat har Anna Kristin Gillebo Backlund vagten hos den 15-årige pige. Den 30-årige socialrådgiver er forholdsvis ny i jobbet, men føler så småt, at hun er begyndt at vinde tilliden hos pigen med det mørke, skulderlange hår.

Det var i dette hus, der ejes af Små Enheter, at Anna Kristin Gillebo Backlund blev dræbt en nat i oktober. Foto: Matias Rona
Det var i dette hus, der ejes af Små Enheter, at Anna Kristin Gillebo Backlund blev dræbt en nat i oktober. Foto: Matias Rona
Vis mere

På et tidspunkt spørger pigen, om hun må rede socialrådgiverens hår, og Anna Kristin Gillebo Backlund sætter sig med ryggen til mellem den 15-åriges ben. I et sikret, tilstødende lokale ligger en 30-årig plejer og sover med husets alarm.

Den 15-årige finder et bælte frem og spænder det om halsen på socialrådgiveren. Samtidig lægger hun sine ben på Anna Kristin Gillebo Backlunds skuldre.

En syg drøm er ved at gå i opfyldelse.

Kontrollerende opdragelse

15 år tidligere, i 1999, blev pigen født på Østlandet i det, man vil betegne som en normal middelklassefamilie. Faderen arbejdede som pilot, moderen, af cubansk afstamning var tilflytter fra USA, og den 15-årige voksede op som den næstældste af fire børn. På overfladen en familie, hvor alt syntes at være fryd og gammen. Og hvor pigen af sin far i dag beskrives som en ’solstråle, der som lille altid var glad’.

Senere, i retten, er der imidlertid kommet detaljer frem fra familielivet, der vidner om, at ikke alt var normalt. At moderen var ekstremt kontrollerende over for de fire børn. At børnene ikke fik lov til meget, og at de som en del af hendes opdragelsesmetode ofte blev ignoreret i længere perioder. Den 15-årige pige syntes at være den, der tacklede moderens kontroversielle opdragelse bedst. Men en undersøgelse foretaget på Bjerketun Ungdomspsykiatriske behandlingshjem har sidenhen slået fast, at det var her, i barndommen, at en del af kimen til pigens syge fantasier blev lagt.

I dag beskriver faderen ægteskabet som ’dysfunktionelt’. I 2009 blev forældrene da også skilt, og skilsmissen endte i et ‘unormalt højt’ konfliktniveau, hvor begge forældre sloges om retten til børnene, og hvor faderen med hjælp fra børneværnet i første omgang fik forældremyndigheden over de fire børn.

Men børnene reagerede voldsomt på skilsmissen. De begyndte at skade hinanden, og særligt den 15-årige pige blev udadreagerende. En dag, da hendes to år yngre lillebror var i bad, skadede hun ham så voldsomt, at han endte på sygehuset.

’I denne sag sker søskendevolden ikke bare undtagelsesvis, men det synes at være blevet en ’normaltilstand’,’ skriver Øvre Romerike byret i den kendelse, der endte med at give moderen forældremyndigheden over lillebroderen.

I mellemtiden var moderen imidlertid flyttet hjem til USA. Og tabet af lillebroderen blev tungt for den 15-årige pige, har en mentalundersøgelse vist, og mørke tanker begyndte at dukke op i hovedet på hende. Fantasier om at slå ihjel tog form. Kort efter forsøgte hun første gang at gøre drømmen til virkelighed.

En kvinde med et stort hjerte

Anna Kristin Gillebo Backlund beskrives som en ’livsglad’ norsk kvinde, der prøvede kræfter med en håndfuld forskellige job. Først arbejdede hun for forretningsrådgiveren Indigo Lighthouse Group i London. Senere med neglepleje i en frisørsalon i Oslo og i kundeservice hos edb-firmaet IBM.

Men hun havde en helt anden lidenskab i livet. Hun ville hjælpe andre, og derfor uddannede hun sig til socialrådgiver ved Diakonhjemmets højskole i Oslo. Inden da gik hun på den kristne internatskole Kvitsund Gymnas. Allerede her viste hun lyst til at hjælpe mennesker, der havde det svært, har hendes far forklaret.

»Det blev på en måde naturligt for hende at arbejde med mennesker, der ikke havde det så godt som hende,« har han udtalt i retten.

Anna Kristin Gillebo Backlunds bror Amund Gillebo (midten) og hendes far Magne Gillebo (til højre) har begge overværet hele retssagen med den 15-årige i Asker og Bærum byret. Begge beskriver det som utrolig hårdt at sidde og se på den 15-årige drabspige. Her står de sammen med bistandsadvokat Siv Hallgren. Foto: Torstein Bøe / NTB scanpix
Anna Kristin Gillebo Backlunds bror Amund Gillebo (midten) og hendes far Magne Gillebo (til højre) har begge overværet hele retssagen med den 15-årige i Asker og Bærum byret. Begge beskriver det som utrolig hårdt at sidde og se på den 15-årige drabspige. Her står de sammen med bistandsadvokat Siv Hallgren. Foto: Torstein Bøe / NTB scanpix Foto: Torstein Bøe
Vis mere

Anna Kristin Gillebo Backlund var rejseglad og nåede at besøge 40 forskellige lande, mens hun dyrkede sin store hobby, yoga. I maj 2013 sagde hun ja til manden i sit liv. Hun blev gift i Skotland med manden, Andreas Backlund.

Anna Kristin Gillebo Backlund voksede op i ’trygge rammer’ i en ‘sammentømret’ kristen missionærfamilie. Over for BT har hendes bror Amund Gillebo beskrevet hende som et ‘livligt og kreativt menneske’, der var en fantastisk tante for sine niecer og nevøer.

Året efter at Anna Kristin Gillebo Backlund havde sagt ja til Andreas Backlund, takkede hun ja til et nyt job. Hun skulle arbejde på døgninstitutionen ’Små Enheter’ for børn og unge med psykiske lidelser. I en lejlighed i den lille flække Vollen, sydvest for Oslo, skulle hun være med til at passe på en 15-årig pige, der flere gange havde udvist voldelige tendenser.

’Tanker om at dræbe’

I 2011 flyttede den 15-årige pige, der dengang var 12 år gammel, sammen med sin far til Bærum, tæt ved Oslo. Allerede her blev datteren beskrevet som psykisk ustabil. Derfor fik børneværnet ansvaret for datteren, og gjorde huset til et beredskabshjem, hvor pigens udvikling blev fulgt nøje.

Alligevel varede det ikke længe, før pigen forsøgte at dræbe for første gang. En nat i 2012 listede hun ind i faderens soveværelse. Her sov han intetanende om, hvad der snart skulle ske, sammen med sin nye kæreste. I mørket strøg den 15-årige pige en tændstik og førte den ned til dynen. Ilden fik aldrig fat i dynebetrækket, men hendes far vågnede med det samme til den mærkelige lugt af svovl.

Hans datter var ikke til at komme i kontakt med. Tændstikkerne på gulvet ved siden af sengen og den mærkelige lugt lod ingen tvivl tilbage hos faderen om, hvad der var foregået.

»Så fortalte hun, at hun har haft tanker om at dræbe. Hun ville sætte ild til os, og så skulle hele huset brænde ned. Hun ville gøre det samme hos sin mor. Derefter ville hun gå ud i skoven og leve som en fri kriger,« har faderen forklaret om situationen i retten.

Kort tid efter drabsforsøget blev den 15-årige pige indlagt og overført til Bjerketun Ungdomspsykiatriske behandlingshjem i Bærum ved Oslo. Hun blev indlogeret på et værelse med helt hvide vægge, som hun ødelagde, så personalet blev nødt til at beklæde alle væggene med træplader. Over for personalet opførte hun sig voldeligt, og flere gange forsøgte hun at flygte. Derfor var der strenge regler for hende.

Alt, hvad der kunne bruges som våben, blev fjernet fra pigens værelse. Døren blev fjernet, så personalet konstant kunne holde øje med hende. Fire mennesker overvågede hvert et skridt hun tog, og selv ikke på toilettet var hun alene. I en videodagbog har pigen selv beskrevet, at hun heller ikke måtte have kontakt til de andre børn og unge på stedet.

Angreb med økse og machete

I løbet af tiden på Bjerketun fik hun en enkelt gang lov til at besøge faderen i Bærum. Besøget endte med endnu et drabsforsøg.

Bag en dør i faderens hus gemte den 15-årige pige sig. I stilhed ventede hun med en økse i hånden. Da hendes far gik forbi døren, sprang hun frem med øksen og slog ud efter ham. Ved et lykketræf undveg faderen øksen, som han hurtigt fik taget fra datteren, inden turen gik tilbage til det ungdomspsykiatriske hjem.

Sydvest for Oslo ligger den lille by Vollen. Her har behandlingscentret Små Enheter et hus til børn og unge i byen.

Da BT besøgte stedet en almindelig torsdag formiddag i juni, var der stille, og det eneste, der hørtes ude foran huset, var vinden i de mange træer og rislen fra en bæk, der løber tæt forbi huset og ud i Oslofjorden. I huset er der plads til fire psykisk syge børn og unge, der døgnet rundt kræver opsyn fra plejere og behandlere.

Det lille idylliske samfund i Vollen blev ramt af en tragedie i oktober, da den 30-årige socialrådgiver blev dræbt på brutal vis. Drabet har chokeret flere naboer, der har udtrykt bekymring over at have de unge og børnene boende i baghaven. Foto: Matias Rona
Det lille idylliske samfund i Vollen blev ramt af en tragedie i oktober, da den 30-årige socialrådgiver blev dræbt på brutal vis. Drabet har chokeret flere naboer, der har udtrykt bekymring over at have de unge og børnene boende i baghaven. Foto: Matias Rona
Vis mere

Det var her, den 15-årige pige i oktober 2013 flyttede ind. I begyndelsen gik det godt. Men en dag i juli fandt hun en machete, som det lykkedes hende at få med ind i sin lejlighed. Da en plejer opdagede den, gik hun med raske skridt hen mod ham, mens hun truende hævede macheten til hovedhøjde.

Med pigen løbende efter sig lykkedes det plejeren at komme i sikkerhed bag en låst dør, hvor han kunne ringe efter politiet. Med skjold, stave og peberspray bevægede betjentene sig ind i huset, hvor de mødte den 15-årige pige, der flere gange slog ud efter dem, inden politiet fik pacificeret hende og lagt hende i håndjern.

I retten har en betjent forklaret, at pigen fremstod ’upåvirket af episoden’ og ’grindede af de betjente, som stod med deres skjolde’.

Men det skulle ikke blive sidste gang, hun forsøgte at dræbe den lørdag i juli. Iført håndjern blev hun placeret på bagsædet i en politibil, og på et splitsekund smed hun kæden fra håndjernene rundt om halsen på en kvindelig betjent og forsøgte - uden held - at kvæle hende.

I august kunne den 15-årige pige alligevel vende tilbage til lejligheden i huset i Vollen. Politiet var i højeste alarmberedskab og anså hende som den farligste person i området. Derfor blev plejerne på Små Enheter udstyret med en overfaldsalarm direkte til politistationen.

Nyt job

En mentalundersøgelsen af pigen slog fast, at der var en ’moderat risiko for flere voldelige episoder’, og det blev besluttet, at bemandingen i lejligheden skulle øges. For at få den udvidede vagtplan til at gå op, blev der ansat en plejer mere.

Den 18. august - en måned efter episoden med macheten på Små Enheter - havde socialrådgiveren Anna Kristin Gillebo Backlund sin første vagt i lejligheden i Vollen. Tidligere samme dag havde hun fået en kort oplæring fra en kollega i, hvordan hun skulle håndtere en af områdets farligste personer - den 15-årige pige.

Jobbet kunne hun godt lide, men der gik ikke længe, før hun begyndte at grue for at gå på arbejde. I retten har pårørende fortalt, at hun måtte kæmpe for at få en fast kontrakt med Små Enheter, og forholdene i huset beskrev hun som ‘noget rod’. I retten har pårørende fortalt, at Anna Kristin Gillebo Backlund ikke følte, der var ordentligt styr på tingene, og flere gange blev hun opfordret af sin mand til at sige op. Men lysten til at hjælpe mennesker, der havde det svært, fik hende til at fortsætte.

Den uddannede socialrådgiver Anna Kristin Gillebo Backlund var i oktober på arbejde i lejlighederne i Små Enheter, hvor hun passede på en 15-årig. Den selvsamme pige tog livet af den 30-årige socialrådgiver den aften. Foto: NTB/Scanpix
Den uddannede socialrådgiver Anna Kristin Gillebo Backlund var i oktober på arbejde i lejlighederne i Små Enheter, hvor hun passede på en 15-årig. Den selvsamme pige tog livet af den 30-årige socialrådgiver den aften. Foto: NTB/Scanpix Foto: Privat
Vis mere

Oprindeligt var det meningen, at Anna Kristin Gillebo Backlund skulle have nattevagten, mens pigen sov. Det viste sig dog hurtigt, at den 15-årige pige ikke sov meget om natten, men i stedet sad og påførte sig selv skader på. Derfor kom de to til at have en del kontakt i løbet af de lange nattetimer. En kontakt, der senere er blevet beskrevet som ’ret god’. Den 15-årige har også fortalt, at hun syntes godt om den nye 30-årige plejer i huset.

Anna Kristin Gillebo Backlund fortalte også sin mand og en veninde, at hun efter par måneder havde opbygget en god tillid til den 15-årige pige. En tillid, der skulle vise sig at være en del af en kynisk kalkuleret plan.

Bælte og kniv

Sikkerheden blev øget i Små Enheters lejligheder i Vollen efter episoden med macheten. Den 15-årige drømte stadig og fortalte nu åbent om lysten til at dræbe. I en dagbog beskrev hun på skræmmende vis lysten til det. Og i samme dagbog udpegede hun sig et offer: Anna Kristin Gillebo Backlund.

Den 30-årige socialrådgiver kunne hun godt lide, men hun var fysisk underlegen sammenlignet med de andre ansatte, og for det meste var de to også alene. Det gav en større chance for, at et drab skulle lykkedes, har hun beskrevet i dagbogen.

Natten til 28. oktober havde den 15-årige pige svært ved at sove. Det var ikke unormalt, og som så ofte før lå hun på sit værelse og bankede hovedet ind i væggen. Efter nogen tid gik hun hen og bankede på døren ind til rummet, hvor Anna Kristin Gillebo Backlund befandt sig. Stilfærdigt spurgte hun, om hun måtte rede hendes hår.

Tilbage på pigens værelse satte plejeren sig med ryggen til mellem hendes ben og lod håret falde, så teenageren kunne rede det. I mellemtiden havde den 15-årige pige skaffet sig et bælte. Det fandt hun frem og spændte rundt om halsen på socialrådgiveren. Samtidig lagde hun sine ben på hendes skuldre. Sådan fortsatte hun til Anna Kristin Gillebo Backlund mistede bevidstheden.

Husets overfaldsalarm kunne socialrådgiveren ikke bruge. Det var bestemt, at den skulle ligge i husets sikre og aflåste rum, hvor en 30-årig mandlig kollega i dette øjeblik lå og sov. I løbet af natten vågnede han og hørte nogle lyde. Lyde, han senere i retten har beskrevet som ’diffuse’.

I en lykkerus

Imens havde den 15-årige pige taget nøglerne fra den nu bevidstløse Anna Kristin Gillebo Backlund. Hun åbnede et aflåst skab med knive og andre genstande, som husets beboer eikke måtte få fingre i. Med en kniv i hånden gik hun så tilbage til sit offer og stak hende flere gange.

Omkring en halv time efter - klokken to om natten - traskede den 15-årige pige hen til lejlighedens aflåste soveværelse, hvor den 30-årige mandlige plejer sov trygt. Hun havde stadig kniven i hånden, da hun bankede på døren.

Da han åbnede, stod hun smilende og fortalte, at hun havde slået Anna ihjel.

»Hun var næsten i en lykkerus. En blanding af adrenalin og lykkerus, vil jeg sige,« har den mandlige plejer forklaret i retten.

Et kort øjebliks panik hos plejeren blev afløst af tvungen ro, og han fik taget kniven fra pigen. Inde på værelset fandt han Anna Kristin Gillebo Backlund livløs på gulvet. Der var ingen livstegn at spore, og han ringede hurtigt til politiet. Få minutter efter var betjentene ved huset, hvor de kunne konstatere, at Anna Kristin Gillebo Backlund var død.

Den 15-åriges syge drøm var blevet til virkelighed.

Om morgenen den 29. oktober bliver liget af Anna Kristin Gillebo Backlund båret ud af huset på Sjøvollveien i Vollen sydvest for Oslo. Foto: Roger Neumann
Om morgenen den 29. oktober bliver liget af Anna Kristin Gillebo Backlund båret ud af huset på Sjøvollveien i Vollen sydvest for Oslo. Foto: Roger Neumann Foto: Neumann, Roger
Vis mere

På grund af pigens unge alder har det ikke været tilladt for pressen at opholde sig i retssal nummer 11 i Asker og Bærum byret, hvor sagen har kørt de seneste to uger. I sal nummer 12, der er placeret lige ved siden af, har et bredt udbud af norske journalister kunnet følge sagen på et stort lærred, hvor den 15-årige pige har siddet stille og hørt på folk snakke om hende.

Endnu mere stille har Anna Kristin Gillebo Backlunds far og storebror, Magne og Amund Gillebo, siddet. Begge iført mørk blazer og skjorte var de to tydeligt berørte over at høre, hvordan deres kære mistede livet.

Journalist på Dagbladet i Oslo Anders Holth Johansen, der har fulgt sagen tæt, fortæller, at sagen ikke blot har rystet familien, men hele landet.

»Det var en stor sag, der berørte hele Norge tilbage i oktober. Både på grund af pigens unge alder og så fordi det skete på en institution. Det chokerede landet, og det gør det stadig nu, hvor sagen er ved at finde sin afslutning,« siger han.

I november blev den 30-årige socialrådgiver begravet. Kirken måtte sætte flere hundrede ekstra stole frem, da folk stimlede der til for at vise hende den sidste ære. Foto: Torstein Bøe / NTB Scanpix
I november blev den 30-årige socialrådgiver begravet. Kirken måtte sætte flere hundrede ekstra stole frem, da folk stimlede der til for at vise hende den sidste ære. Foto: Torstein Bøe / NTB Scanpix Foto: Bøe, Torstein
Vis mere

I fredags blev sagen afsluttet. Tilbage er kun dommen, som formentlig falder i løbet af den kommende uge. Anklager Erik Førde har krævet pigen idømt forvaring i 10 år for, hvad han kalder ‘overlagt mord’. Det er ingen personer under 18 nogensinde blevet idømt i Norge.

I Danmark er omkring 650 børn anbragt på landets sikrede døgninstitutioner, der minder om det, den 15-årige norske pige boede på.

Jan Birnbaum Kristensen er klinikchef ved ​​Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på afdelingen i Glostrup, og ifølge ham er det ikke utænkeligt, at en sag som den, der har rystet Norge kunne finde sted i Danmark.

»Vi har jo unge voldskriminelle i Danmark, så jeg vil mene, at der i få tilfælde er unge, der er lige så farlige som tilfældet fra Norge. Nogle gange bliver man jo drabsmand ved et ’uheld’. Et knivstik for at skade en anden kan jo ramme uheldigt, så der er risiko for at dræbe. Og vi har meget voldsomme unge herhjemme, så der er en risiko,« siger klinikchefen.

Det samme i Danmark

Måden, vi behandler psykisk syge unge på i Danmark, adskiller sig ikke synderligt fra, hvordan pigen i Norge blev behandlet. Jan Birnbaum Kristensen forklarer, at hvis et barn herhjemme gik med en drøm om at dræbe og forsøgte på det, ville en anbringelse på en af landets otte sikrede ungdomsinstitutioner blive aktuel. Hvis en psykiatrisk sygdom er en medvirkende årsag, ville første skridt være en pædagogisk behandling af barnet. Næste skridt ville være en medicinering af børnene for at undgå, at det f.eks. endte som drabsmand.

Tilbage i Norge står en 15-årige pige anklaget som morder. Hvordan endte hun her? Det findes der ikke noget enkelt svar på.

Omfattende svigt i en tidlig alder fra forældrene vil ofte føre til åbenlyse psykiske problemer, lyder en af forklaringerne fra Jan Birnbaum Kristensen, der understreger, at han ikke har et indgående kendskab til den konkrete sag. Et anden forklaring på de tanker, den 15-pige havde, kan være skizofreni eller anden psykose, siger han.

Kan hun så nogensinde få et normalt liv? Det er ikke utænkeligt, vurderer Jan Birnbaum Kristensen.

»Hvis hun får stillet den rigtige diagnose og får den rette medicinske og udviklingsstøttende behandling, er der stadig en mulighed for, at hun kan komme rigtig godt videre i sit liv.«

I Norge lykkedes det ikke at forhindre et drab, selvom alle var klar over, hvor farlig den 15-årige pige var. Det har medført en voldsom kritik af sikkerheden på behandlingsinstitutioner for børn og unge i Norge.

Små Enheter har siden indrømmet, at Anna Kristin Gillebo Backlund ikke skulle have været alene på værelset med pigen den nat i oktober. Den nat, hvor en syg fantasi i en bare 15-årig piges hoved overgik virkeligheden.