Robert, alias Dovne-Robert lå ikke på den lade side i sine unge år, og pigerne var ikke afvisende. Men det var ikke kun et liv i sus og dus, for han blev smidt ud af skolen, da han hævnede sig på en klassekammerat med et knytnæveslag.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og læs meget mere om Robert Nielsen suppleret med masser af billeder fra det private fotoalbum.
Robert, alias Dovne-Robert lå ikke på den lade side i sine unge år, og pigerne var ikke afvisende.
Men det var ikke kun et liv i sus og dus, for han blev smidt ud af skolen, da han hævnede sig på en klassekammerat med et knytnæveslag.
1. Tak til ødelagt kondom
Jeg er resultatet af et kondom, der gik i stykker, har min mor fortalt mig. Hun var en ung hippiepige, som var i seng med min far to gange, og de var ikke i et forhold. Barndomsårene foregik i Odense , min mor Hanne var studerende og senere skolelærer. Hun blev mor til mig, da hun var 22 år, og mormor var også 22, da hun blev mor. Da jeg var 21, holdt jeg den i bukserne et helt år, jeg var bange for, at familietraditionen ville fortsætte. Jeg havde nemlig gjort en pige gravid, da jeg var 13, og hun var 14, og det blev jeg bestemt ikke populær på. Vi boede i et stort byhus i Odense a la Kartoffelrækkerne i København, i begyndelsen lejede vi stueetagen ud til andre flippere og boede selv på første sal. Alle gårdens unger var inde hos os, og når solen skinnede, lå der nøgne hashrygende hippier i haven. Min mor røg pibe med almindelig tobak, det var lidt oprørsk. I dag er hun pensionist og 71, og har arbejdet som speciallærer i hele sit liv.
2. Rev vindue med i faldet
Her var familien i Ebeltoft foran Fregatten Jylland. Jeg kan ikke huske, om jeg var inde i den, men jeg ved, at det koster kassen i dag at se den. Det burde være gratis, for det er jo et nationalt klenodie af stor betydning. Som barn var jeg sådan én, der kravlede op i et træ, hvis der var et i nærheden, og jeg tilbragte min 9 års fødselsdag på hospitalet, fordi jeg rev en 25 kilos vindueskarm løs, da jeg faldt ud ad vinduet, og den landede oven på mig.
3. Græd over ensom bankrøver
Jeg læste aviser fra omkring 3. klasse, det var især Information. Den allerførste ting, jeg læste, var, at en gammel mand havde begået bankrøveri, men blev fanget tyve meter længere henne ad gaden af politiet. Han græd og sagde, han var så ensom, og derfor ville han gerne i fængsel. Den lille historie fik mig til at græde, ni år gammel. Min morfar Henry, på billedet, var altmuligmand på samme plejehjem, hvor min mormor var bogholder i Lyngby, nemlig Nybrogårds plejehjem.
4. Populær og kvik
Jeg var en glad og kvik dreng i skolen, altid den første til at række hånden op i de første klasser, indtil læreren begyndte ikke at tage mig, fordi han vidste, jeg kunne svaret. Så brugte jeg en anden taktik og rakte kun hånden op, når ingen andre gjorde det. Jeg elskede at gå i skole, jeg var populær i de mindre klasser og kunne løbe hurtigt.
5. Pjækkede for at gå på biblioteket
I syvende klasse begyndte jeg at pjække fra skole og skrev selv sedler hjemmefra med min mors underskrift. En dag blev jeg trukket op til skoleinspektørens kontor sammen med min mor, og der viste skoleinspektøren de mange falske underskrifter. Jeg måtte jo fortælle sandheden: Jeg tog af sted til skole hver dag, men gik i stedet over på biblioteket og læste – alt lige fra tegneserier til tykke bøger. Bagefter fik jeg en valgfri pjækkedag hver uge, hvor jeg kunne komme på biblioteket. Jeg begyndte at have faste kærester fra 15-årsalderen, jeg var klassens morsomme dreng og havde masser af selvironi, man scorer jo piger på at få dem til at slappe af og grine. Da jeg holdt 21 års fødselsdag, fandt jeg sammen med en pige, hun var den store kærlighed og rimeligt ung, cirka 16 år. Desværre gik der kludder i det igen, og hun blev gravid og fik en abort.
6. De store tævede de små
Jeg gik på en skole, hvor det var accepteret, at de større elever nærmest systematisk bankede dem, der var mindre. På et tidspunkt havde tre drenge lokket mig i baghold, og to holdt mig, mens den tredje gav mig øretæver. En af dem gik i min klasse, og da jeg kom over til undervisning, knækkede filmen for mig, og jeg smadrede ham nogle på skallen, så han blødte foran hele klassen og råbte: »Nu skal du dø, dit fede svin«. Jeg har ellers stort set aldrig været i slåskamp, men der knækkede filmen, og derfor blev jeg smidt ud af skolen. Derefter kom jeg på Tvinds efterskole.
7. Har aldrig færdiggjort en uddannelse
Vi havde alle sammen bundesligagarn dengang, det tilbagestrøgede hår, kort foran og langt i nakken. Jeg hørte ACDC, Motörhead, Scorpions, Led Zeppelin og Deep Purple. Der er både gode og dårlige ting at sige om Tvind. Når jeg møder folk, der ikke kan li’ Tvind, fortæller jeg om de gode ting og omvendt. Det gode er, at man tvinges til at være sammen med andre. Man kan ikke blive smidt ud. På Tvind er det hele meget topstyret, og det var tit et problem for de dygtige lærere, som vidste bedre. På et tidspunkt var vi alle sammen i Marokko i to måneder, og de eneste farlige personer, jeg mødte der, var de psykopater, som var blevet smidt ud af folkeskolerne. Tvindskolen var som kommunens affaldsplads. Men jeg fik oplevet verden og kom ud med 9,6 i snit, 17 år gammel. Jeg har siden gået på flere forskellige universitetsuddannelser. Det sjoveste var at læse filosofi, det gav mig et begrebsapparat til at analysere mig selv og verden. Videnskabsteori syntes jeg var noget af det mest interessante, men jeg har aldrig færdiggjort nogen af uddannelserne.
8. Sorte penge
Jeg var gift med brasilianske Denize, og hver søndag besøgte vi min mormor og morfar, som boede i en ældrebolig i Lyngby og spiste middag. Jeg tog som regel noget mad med til undulaten. Dengang var jeg gulvsliber for et firma, mens jeg læste filosofi, tjente jeg sorte penge på det, og så var jeg også ansat i et gulvsliberfirma et år.
9. På forsiden af The New York Times
Jeg havnede på forsiden af The New York Times i 2013, efter jeg havde haft besøg en af kvindelig journalist fra avisen. Ja, der sad en amerikaner i min lejlighed på Nørrebro og interviewede mig i mere end en time, og jeg blev fotograferet på Assistens Kirkegård. Mit budskab i artiklen var, at jeg ikke ville have et lortejob, og det skyldtes ikke så meget arbejdets art, men det at man behandles respektløst af chefer, når man har et lortejob. Jeg vil ikke finde mig i en chef, der siger: »Nu skal du kraftedeme gå ud og feje, Robert«. Det er det, der gør dårlige job dårlige, sammen med at man aldrig får ros.
