Politikeren Alex Ahrendtsen levede en harmonisk og rar tid indtil den dag, læreren straffede ham for hans åbenmundethed. Derefter fik han paradoksalt nok alle drengene fra klassen på nakken — da de fangede ham, lagde ham på et bord og udsatte ham for chikane.
I MIT FOTOALBUM fortæller DFs kulturordfører Alex Arentsen om sin store passion for folkedans, sin kamp mod mobning og sin fromme tid i bibelkredsen.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om Alex Ahrendtsen, suppleret med masser af billeder fra det private fotoalbum.
Politikeren Alex Ahrendtsen levede en harmonisk og rar tid indtil den dag, læreren straffede ham for hans åbenmundethed. Derefter fik han paradoksalt nok alle drengene fra klassen på nakken — da de fangede ham, lagde ham på et bord og udsatte ham for chikane.
1. Kastede med træsko
Både min far og jeg har træsko på her foran huset i Rebæk ved Kolding. Det var en tradition, at han tog os børn med hen til skomageren og fik lavet træsko. Helt indtil sjette klasse havde jeg dem på, og der kunne jeg finde på at kaste træskoene efter dem, der drillede mig. Ikke mindst fordi jeg jo ikke kunne løbe dem op med træsko på.?Min far Henning flyttede selv hjemmefra, da han var 13 år, og han lærte mig om flid, arbejdsomhed og ærlighed. Han var en god fortæller, og jeg lærte meget om mennesket af ham, når han kom hjem fra arbejde og fortalte om alt det, der foregik på byggepladsen. Blandt andet at mennesket er en blanding af djævel og engel, og hos nogen er djævlen lille, og for de fleste er overvægten af englesiden stor. Men djævlen er altid hos os.
2. Mit liv ændrede sig på en enkelt dag
En enkeltstående begivenhed i mit liv, som har haft kolossal betydning, var i niende klasse, hvor alting skiftede fra den ene dag til den anden. Jeg begyndte at blive mobbet af mine bedste kammerater, som pludselig vendte sig mod mig på grund af en lærer, vi havde i indendørs fodbold. Han var en stor, rødhåret socialist med kæmpe krøller, og han hadede at tabe, men spillede selv med på det ene hold som både dommer og kaptajn. Han dømte altid sit hold til at vinde, og en dag blev jeg så rasende, at jeg råbte »din store kraftidiot« til ham. Han kom styrtende efter mig med et vildt blik i øjnene, tog kvælertag på mig, så mine briller røg af, og jeg kunne ikke få luft, og han sad oven på mig. Mine venner måtte kæmpe for at fjerne ham. Det mærkelige ved sagen var, at i omklædningsrummet blev det til, at det var mig, som havde gjort noget galt. Jeg var den spedalske, og mine tidligere kammerater gik sammen om at mobbe mig. Det kom til at betyde, at jeg blev meget ensom det sidste halvandet år i folkeskolen. Man skal have oplevet, hvad mobning er, for at forstå det. Daglige angreb ikke bare fra en lærer, men også fra klassekammeraterne, nedbryder selvværdet. Drilleri med kærlighed er i orden. Jeg blev gentagne gange fanget af kammeraterne, lagt ind på et bord i klasseværelset og udsat for deres vold og chikanerier. På billedet er det mig, der står øverst til venstre.
3. Genert og indadvendt
Man kan måske se, at min schweiziske bedstefar var skrædder med den jakke, jeg havde på her, da jeg var to år. Det første, jeg husker, er, at jeg sad i stuen en sommerdag og kiggede i avisen. Jeg var nok to år, og så kom min mors søster fra Schweiz ind og sagde på schweizertysk: »Se den søde lille trold (Knorrli, sagde hun, hvilket stadig er min mors kælenavn for mig)«, og så blev jeg vred, for jeg ville ikke forstyrres. Jeg var meget genert og indadvendt som barn. En dag tog min mor min bror Lars til lægen, fordi han var så vild. Men lægen sagde, at Lars var helt normal, men den var gal med Alex, for han er alt for stille af en dreng at være.
4. Elskede fodbold
Jeg elskede fodbold fra første øjeblik, da jeg begyndte som seksårig. Jeg brugte hele min barndom og ungdom, indtil jeg blev 19, på at spille, og Beckenbauer var mit store idol. Jeg spillede her fodbold i Oslo til Norway Cup, som var verdens største ungdomsfodboldstævne. Jeg står her nummer fire fra højre ved siden af min bror Lars, som er udlært maskinmester.
5. Tog selv til Schweiz
Jeg tog selv af sted med fly til Schweiz, hvor jeg var hos mine bedsteforældre i Lenzburg. Jeg har kun gode minder derfra. Jeg var i friluftsbadet hele dagen indtil frokosten kl. 12 og derefter igen fra kl. 13. Kl. 15 kom min mormor hen i friluftsbadet med brød og chokolade, og i weekenderne var vi på vandreture i bjergene. Jeg lærte en italiensk dreng at kende, Bruno, men mine bedsteforældre var ikke så glade for det, for hans forældre skændtes og råbte hele tiden, så var det bedre, jeg legede med en schweizisk dreng, Gregor, fordi han var artig, mente de. På kanotur 8. Efter jeg havde gået på Munkensdam Gymnasium i Kolding, var vi et slæng af venner, der fandt sammen om at tage på kanotur sammen i Dalsland i Sverige i 14 dage, og det var sjovt. Jeg valgte at gå på den matematisk-fysiske linje, og det var ikke smart, for jeg var så dårlig til det og meget bedre til sprog. Men jeg ville vise min matematiklærer i folkeskolen, at jeg godt kunne. Jeg fik derfor et ikke særligt prangende gennemsnit på 8,6, og det var ikke højt i forhold til, hvad jeg fik i folkeskolen og senere på universitetet, hvor jeg læste litteratur, religionshistorie og oldgræsk.
6. Folkedanser
Her var jeg med folkedanserdragten i Rennes i Bretagne, hvor der var Européade for folkedansere fra hele Europa. Vi danskere kom gående i vores bondedragter og med træsko på, og vi skulle holde i hånd. Jeg var lidt smålun på hende ved siden af mig, men det tror jeg ikke, hun opdagede dengang i 1982, for jeg var meget genert. Min første rigtige kæreste fik jeg, da jeg var 19-20 år.
7. Den kristne kultur er ikke en selvfølge
Da jeg læste på universitetet, kom jeg med i en bibelkreds, hvor vi mødtes en gang om ugen og læste bibelstykker, drak te og spiste kage. Det var meget søde mennesker, nogle var missionske, andre baptister eller fra den almindelige folkekirke. Der lærte jeg meget om kristendom, som jeg ikke kendte fra mit socialdemokratiske hjem. Den måde, vi omgås hinanden på i Danmark, hvor vi som regel kan stole på hinanden, og hvor vi sjældent er aggressive, skyldes vores kristne kultur, også selvom folk kalder sig ateister. Det er et udtryk for historieløshed og uvidenhed, når folk tror, at den kristne måde at omgås hinanden på er en naturlov. Den kunne gø alligevel 9. Min mor Marianne har altid haft et stort hjerte for dyr, som havde det svært, eller dyr, som andre ikke kunne komme af med. Hun valgte bl.a. at tage hunden Dundee til sig. Hun sagde, at det var en race, der ikke kunne gø. Det viste sig dog ikke at holde stik, for den gøede hele tiden. Det grinede vi meget ad. Jeg var her 28 og på besøg i barndomshjemmet. I dag bor jeg i Vollsmose Sogn i et parcelhus, som jeg købte i 2006. Min ene nabo er fra Iran og den anden fra Vietnam. Jeg købte huset, fordi det havde alt, hvad jeg ønskede, spa, dejlig have og et fantastisk grønt område med en fredet ådal og tæt på bymidten i Odense. Og så fik man meget for pengene.
8. På kanotur
Efter jeg havde gået på Munkensdam Gymnasium i Kolding, var vi et slæng af venner, der fandt sammen om at tage på kanotur sammen i Dalsland i Sverige i 14 dage, og det var sjovt. Jeg valgte at gå på den matematisk-fysiske linje, og det var ikke smart, for jeg var så dårlig til det og meget bedre til sprog. Men jeg ville vise min matematiklærer i folkeskolen, at jeg godt kunne. Jeg fik derfor et ikke særligt prangende gennemsnit på 8,6, og det var ikke højt i forhold til, hvad jeg fik i folkeskolen og senere på universitetet, hvor jeg læste litteratur, religionshistorie og oldgræsk.
9. Den kunne gø alligevel
Min mor Marianne har altid haft et stort hjerte for dyr, som havde det svært, eller dyr, som andre ikke kunne komme af med. Hun valgte bl.a. at tage hunden Dundee til sig. Hun sagde, at det var en race, der ikke kunne gø. Det viste sig dog ikke at holde stik, for den gøede hele tiden. Det grinede vi meget ad. Jeg var her 28 og på besøg i barndomshjemmet. I dag bor jeg i Vollsmose Sogn i et parcelhus, som jeg købte i 2006. Min ene nabo er fra Iran og den anden fra Vietnam. Jeg købte huset, fordi det havde alt, hvad jeg ønskede, spa, dejlig have og et fantastisk grønt område med en fredet ådal og tæt på bymidten i Odense. Og så fik man meget for pengene.
