Han er kendt for at kende danskerne. Men selv hader Christian Grau at blive sat i bås for sin bil, båd og bolig i Charlottenlund. For han er ‘mere end det.’ Efter en skilsmisse, der gav ham dybe ridser i lakken har han fundet sine ben.

Opret abonnement på PLUS og læs hele interviewet med livstilseksperten Christian Grau, som de fleste kender fra DR's program 'Kender du typen'. Her fortæller han om, hvordan midtvejskrisen ændrede hans ellers perfekte liv, og hvordan han fandt sig selv i en sen alder.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


En åben BMW triller ind ved Hellerup Sejlklub. Dens sølvgrå lakering reflekterer solens stråler, og bilen passer perfekt mellem strandvejsvillaerne og de luksuriøse både. En bil lyver aldrig om bilistens identitet, er førerens mantra.

Han er motorredaktør på magasinet Euroman, står bag en bog om mænd og biler og har arbejdet i reklamebranchen i mange år. Det lugter lidt af selvfedme. Hans båd ligger i nabohavnen, villalejligheden har adresse i Charlottenlund, og Hellerup er et af de steder, hvor han føler sig allermest hjemme. Man kender typen.

49-årige Christian Grau stiger ud af den åbne sportsvogn. Han hilser, og trodser med det samme klicheen om den stereotype Charlottenlund-borger. For selvom det mørke hår er tilbagestrøget og glansfyldt, er han hverken frembrusende, arrogant eller ‘lidt for meget’ - som BMW’en. Faktisk er han en smule introvert. Armene er samlet bag ryggen, smilet forsigtigt, og da vi kører ud mod Strandvejen viser det sig, at hans store frygt er at løbe tør for temaer i en samtale.

Paradoksalt. For de fleste danskere kender nok bedst Christian Grau fra tv, hvor han altid har et svar på danskernes adfærd i DRs ‘Kender du typen’ eller TV2’s ‘Hjemme i Danmark,’ hvor han lige nu er aktuel.

De fleste kender Christian Grau (th) fra DR’s ‘Kender du typen’, hvor han sammen med Mads Steffensen og Anne Glad besøgte kendte danskeres hjem – her Bengt Burgs. Foto DRpresse
De fleste kender Christian Grau (th) fra DR’s ‘Kender du typen’, hvor han sammen med Mads Steffensen og Anne Glad besøgte kendte danskeres hjem – her Bengt Burgs. Foto DRpresse
Vis mere

Skilsmissen

Som livsstilsekspert kender han danskerne. Men de seneste år har Christian Grau måtte genopfinde sig selv efter en skilsmisse, der kastede ham ud i en livskrise med mange spredte identitetsbrikker. Efter tre år føler han endelig, at han er landet. Og selvom den åbne BMW kun er en testbil, lyver den ikke helt. På mange punkter afspejler den meget godt, hvor Christian Grau er lige nu - godt kørende og åben for, at livet igen kan vælte ind.

»Det har været nogle hårde år, hvor jeg har været humørlabil, uligevægtig og forvirret. At blive skilt var en stor identitetsomvæltning. Jeg så mig selv som et ‘vi’, og det tog tid at blive venner med bare at være ‘mig’,« siger han og tøver så lidt.

Hver tanke bliver tænkt to gange, når der skal sættes ord på skilsmissen. Den er svær at forklare uden at omtale den anden part for meget, føler han. Men det var en fælles beslutning at gå hver til sit. Kærligheden var blevet afløst af ‘hente og bringe-rutiner’, hvor de om aftenen skiftevis faldt i søvn på sofaen, fortæller Christian Grau.

Ved skilsmissen tog han afsked med mange gode ting og oplevede, at det sociale liv ‘slog en koldbøtte.’ Vennerne holdt op med at invitere til parmiddag. I stedet ringede de, når konen var på Fyn, og de havde en aften for sig selv.

Christian Grau.
Christian Grau. Foto: Sophia Lydolph
Vis mere

»Christian er skilt, så han vil helt sikkert i byen, tænkte de vel. Det vil han også nogle gange, men ikke nødvendigvis hver gang,« siger Christian Grau og tænker lidt over den næste sætning.

»Jeg synes, det var en modig beslutning at blive skilt. Mange var nok kørt videre. Men når det er sagt, blev jeg jo ikke gift for at blive skilt igen. Når man så står alene, skal man redefinere sig selv, finde ud af, hvad man vil, hvad man kan og åbenbart ikke kan,« siger han.

Hans evige problem er, at han ‘tænker alting sønder og sammen’, som han formulerer det. Vrider sit hoved med bekymringer og ikke mindst beslutninger. Store som små. Skal han handle i Irma eller Netto, tage til koncert eller gå til fest i weekenden? Og hvordan lever man nu også lige op til sine egne høje krav til sig selv som far, når foredrag og tv-optagelser kommer i vejen for de faste aftaler? Et wake-up-call for et år siden gav den nødvendige ro og retning for Christian Grau.

Vendepunktet

Han var alene i bilen den dag. Tappet for energi efter et foredrag og på vej direkte til den sydvestjyske by Oksbøl, hvor han skulle på optagelse på en militærkaserne til sit og Anders Breinholts nye bilprogram ‘Vi elsker biler’.

De andre fra programmet var kørt i forvejen i ‘alle mulige skønne køretøjer.’ Tilbage stod en firehjulstrækker af modellen Land Rover Defender til Christian Grau. Verdens mest irriterende og mest ukomfortable bil konkluderende han kort før midnat på vej over Fyn. Hvorfor skulle han køre i den åndssvage bil? Han blev mere og mere hidsig, men pludselig slog det ham: Der var intet i det scenarie, han ikke burde elske.

»Jeg skulle til Vestjylland, køre tank, lave biltv og have det sjovt med Anders. På papiret var det en drøm, der gik i opfyldelse, og så sad jeg alligevel der og nedsmeltede. Så er det man tænker: Okay, enten er du snotforkælet eller også er du altså ved at blive seriøst stresset,« siger Christian Grau.

Der på vejen gik det op for ham, at han havde ‘spændt buen for hårdt i for lang tid.’ Som nytårsforsæt lovede han derfor sig selv at organisere sit liv, så der blev plads til at nyde alle de gode ting, det indeholder. At bremse når det begynder at køre for stærkt og huske at finde tid til bare at være sig selv. For skal han bevare sig selv, har han også brug for at lade op, når der har været mange mennesker omkring ham. Sådan har det egentligt været, siden han var barn.

»At holde foredrag og lave fjernsyn har gjort mig mere udadvendt. Men som udgangspunkt er jeg stadig den meget generte dreng,« siger Christian Grau.

Livsstilsekspert Christian Grau.
Livsstilsekspert Christian Grau. Foto: Sophia Lydolph
Vis mere

Barndommen

Vi ruller ud af den nordlige ende af Strandvejen og når byen, hvor det hele startede: Nivå. Gårdhavehusene med de gule mursten og røde tage ligger stadig side og side. Tanken bag dem var kollektivistisk, fortæller Christian Grau, da BMW’en drejer ind i barndomskvarteret. Her havde hver familie sit eget hus, og så var der fælles områder, hvor man ofte spiste og festede sammen.

»Kulturradikalt af helved til,« siger Christian Grau og griner.

Hans forældre var privilegerede akademikere – henholdsvis læge og bibliotekar – som følte en umiddelbart paradoksal solidaritet med arbejderklassen. De var ikke hippier, men var revet med af tidens strømninger og ville gerne dyrke kollektivismen, men samtidig kunne lukke deres egen dør.

»Det er nok der, jeg har det fra,« tilføjer Christian Grau med et smil, da vi kører rundt ved den fælles parkeringsplads.

Opdragelsen var meget liberal. Frihed under ansvar, lød det fra forældrene, der blev skilt, da Christian Grau var omkring fem år. Som barn kunne han bedst lide at lege med biler eller spille musik. Kun meget sjældent gjorde han sig bemærket. Fra sit værelse kunne han lytte med, når forældrene havde gæster. Han havde tit lyst til at gå derind, men den lille generte dreng kunne næsten ikke få sig selv til det.

»I dag stiller jeg mig gerne op foran 400 mennesker og taler i en time. Men som udgangspunkt har jeg stadig den her generthed, hvor jeg midt i en samtale kan tænke: Åh nej, hvornår løber vi tør for temaer?,« siger Christian Grau og vender igen BMW’en mod den mere prominente del af Strandvejen.

Bilen lyver aldrig

Han er helt bevidst om, hvad det ‘velfriserede’ Charlottenlund siger om ‘hans type.’ Det er klicheerne, der får Christian Grau til at sukke dybt. For selvom han med egne ord er privilegeret og en kæmpe livsnyder, passer den ‘ærkeborgerlige del’ ikke på ham, og den ‘fascistisk velklippede hæk’ har han slet ikke.

Ifølge ham burde man i stedet kigge nærmere på bilen for at gennemskue manden. I Christian Graus garage står der tre styks. En Volkswagen Up, en blå Jaguar XK8 og en Alfa Romeo fra 1973. Lige nu føler han sig mest som den sidste.

Christian Grau med sin blå Jaguar XK8 fra 1996. Da der ikke længere var brug for en stor bil til barnevogne og babysæder, følte han med egne ord ‘en ekstrem trang til at købe en åndssvag bil.’ Foto Nils Meilvang
Christian Grau med sin blå Jaguar XK8 fra 1996. Da der ikke længere var brug for en stor bil til barnevogne og babysæder, følte han med egne ord ‘en ekstrem trang til at købe en åndssvag bil.’ Foto Nils Meilvang
Vis mere

»Alfaen er fantastisk, når den kører, men en gang imellem brokker den sig. Så skal den have lidt kærlighed og opmærksomhed. Det er en kompliceret bil, ligesom jeg er en mega kompliceret type, fuld af livsglæde, men også tænksom og temperamentsfuld,« siger Christian Grau.

Han er dog ikke i tvivl om, at Jaguaren er den bil, hvor det meste af hans historie ligger plantet. Lige nu står den blå sportsvogn i garagen uden nummerplader. Den skal sælges. I tre år var det dog hans eneste bil og fungerede som familiebil med cykler i bagagerummet, konen i passagersædet og to børn bagi. Den fik nogle ridser, men det var en god tid. Nu må den videre, siger Christian Grau.

Store krav til livet

Han ved, hvor svært det er at sige farvel til noget, der rummer en stor del af ens livshistorie. Tager han ekspert-brillerne på, vil han sige, at danskernes mange skilsmisser skyldes, at vi vil det hele.

»Vi stiller store krav til livet. Og når det ikke spiller, så opgiver vi - eller skifter ud. Nu er jeg jo ingen rollemodel. Men det er synd. For familien er en fantastisk institution, hvor man har hinanden og kan dele oplevelser,« siger han.

I 2012 blev Christian Grau skilt. Hveranden uge er han dog stadig fuldtidsfar med stort F for Pelle på 8 år og August på 12 år. Her er de tidligere i juni måned til gallapremiere på filmen ‘Sommeren 92’. Foto Jens Nørgaard Larsen
I 2012 blev Christian Grau skilt. Hveranden uge er han dog stadig fuldtidsfar med stort F for Pelle på 8 år og August på 12 år. Her er de tidligere i juni måned til gallapremiere på filmen ‘Sommeren 92’. Foto Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Ordene bliver igen valgt med omhu. I forhold til den der kontinuitet, der er i en familie føles det næsten skizofrent at leve som fraskilt, siger han. At være familiefar med stort F den ene uge, og den anden uge være overladt helt til sig selv. Omvendt har han heller ikke lyst til at kaste sig ud i kærligheden igen - ikke lige foreløbig.

»Jeg synes, at kernefamilien er en fantastisk institution og den ultimative måde at være sammen på. Når den ikke lykkedes for mig, har jeg besluttet, at mit liv skal være anderledes. Jeg vil leve på en anden måde og få det bedste ud af det. Der var en situation efter skilsmissen, hvor jeg tog mig selv i at sidde i en seng med anden kvinde, to kopper kaffe og hver vores sektion af en søndagsavis.Da tænkte jeg: ‘okay gik jeg gennem alt det lort bare for at sidde her – igen’. Ikke fordi det ikke var hyggeligt, men nu hvor kernefamilien kiksede for mig, føler jeg, at jeg må tage konsekvensen og få noget andet ud at livet. Leve lidt løsere og mere sanseligt,« siger Christian Grau.

Et gammelt røvhul

Den 49-årige livsstilsekspert er dog ikke blind for sin alder. ‘Skægget er jo efterhånden mere gråt end sort,’ som han selv formulerer det. Det irriterer ham. Han føler sig ikke som en på snart 50 år, dog heller ikke som én på 25 år.

»For mig er det tanken om det, der kommer. Det bliver mere og mere selvlysende klart, at man er et gammelt røvhul,« siger Christian Grau og griner.

Han ser midtlivskrisen hos mange mænd i 40’erne. ‘Motionsbølger, der rammer, når håret falder af, maven vokser, og de erkender deres egen dødelighed’, som han beskriver det. At kalde det en krise er dog misforstået, synes han.

»Det er en sund øvelse at kigge på sit liv og se, om man kan tilføje noget bedre. Hellere stille spørgsmål midt i livet end bare at køre fuldstændig stabilt videre af en vej, der ikke fører det rigtige sted hen,« siger Christian Grau.

Han mener, at folk skal være glade for deres midtvejskriser. For de er et udtryk for, at tingene måske ikke er perfekte, men at man stadig kan nå at ændre dem.

Den sølvgrå sportsvogn ruller igen ind på parkeringspladsen ved Hellerup Sejlklub. En mand er ved at gøre sin båd klar til en tur på havet. Christian Grau indrømmer gerne, at Hellerups muligheder, for at man kan nyde livet, passer ham godt.

Grau er livssnyder og vil have det bedste ud af hvert øjeblik. Han nyder at rejse, køre åben bil eller tage på havet i sin båd. Foto Asger Ladefoged
Grau er livssnyder og vil have det bedste ud af hvert øjeblik. Han nyder at rejse, køre åben bil eller tage på havet i sin båd. Foto Asger Ladefoged
Vis mere

»Jeg har den livsfilosofi, at livet er et spørgsmål om tid, og at man skal hælde noget godt i tiden. Jeg har måtte begrave to venner. Så man skal altså ikke tage noget for givet, men gøre tingene, mens man kan,« siger han

Selv måler Christian Grau blandt andet sit liv ud fra en liste over de biler, han gerne vil nå at eje, før han dør. Alfa Romeoen er krydset af. Den var en gammel drengedrøm. Næste gang skal han have en porsche, så̊ en ‘røvkedelig’ koreansk bil, som han kan køre rundt i med sin teleslynge, saå en rolator og så̊ direkte ind i ligvognen, som han selv formulerer det med et glimt i øjet. Porschen må gerne være en ‘Boxster’ – ‘køreglad bil, to sæder, solskin ind og masser af livsglæde,’ siger han.

»Det der med at være tilstede i nuet. Det får du virkelig foræret, når du kører i en åben bil. Alle sanseindtryk bliver mere intense, og du står til ansvar, fordi folk kan se dig. Man kan ikke bare gemme sig i en kasse og råbe af de andre trafikanter,« siger Christian Grau og slukker den brummende BMW.