For to år siden gjorde Simon Dybdahl Østerborg sin hobby til sit erhverv. Før lavede anlægsgartneren haver i Nordsjælland, i dag sælger han solskin på flaske til alle, som deler hans lidenskab for champagne. Her får du champagne-drengens fem bedste råd om champagne.
Simon Dybdahl Østerborg havde ikke de store forventninger, da autocamperen kørte ind i Champagne-distriktet. Som barn havde han besøgt området med sine forældre. Nu var han en ung mand, som kunne smage på varerne. Intil da havde hans store lidenskab været Pink Floyd-lp’er, og han rejste gerne hele Europa rundt for at købe de helt rigtige og sjældne eksemplarer. Men denne dag skulle han møde sin nye passion. Han og vennerne skulle kun gå til et par smagninger, før Simon var solgt.
Opret abonnement på PLUS og læs hele champagne-drengens historie om, hvordan han gjorde sin hobby til sit arbejde. Du får desuden hans fem bedste råd om champagne.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Simon Dybdahl Østerborg havde ikke de store forventninger, da autocamperen kørte ind i Champagne-distriktet. Som barn havde han besøgt området med sine forældre. Nu var han en ung mand, som kunne smage på varerne. Intil da havde hans store lidenskab været Pink Floyd-lp’er, og han rejste gerne hele Europa rundt for at købe de helt rigtige og sjældne eksemplarer. Men denne dag skulle han møde sin nye passion. Han og vennerne skulle kun gå til et par smagninger, før Simon var solgt.
»Det her, det kommer jeg til at gå amok i,« tænkte han. Den forudsigelse kom til at holde stik.
»Der var store smagsforskelle på champagnetyper, der var blevet til lige ved siden af hinanden. Jo mere jeg vidste om hver slags, desto mere nysgerrig blev jeg,« husker han.
I dag 13 år senere smager Simon Dybdahl Østerborg på 1.000 flasker champagne om året. Ret usædvanligt for en fyr, som egentlig er anlægsgartner.
»Jeg har været gartner siden 90erne. Det begyndte egentlig med en kaktusforretning, men jeg fik interesse for planter og gik i lære som gartner« fortæller Simon Dybdahl Østerborg i baghuset til sit parcelhus i Hvidovre.
For de dyre drenge
Her står – under lås, slå og højeste teknologi – et par tusinde flasker champagne. For baghuset har i de seneste mange år har dannet rammen om anlægsgartnerens store lidenskab: solskin på flaske. Her introducerede han ’drengeklubben’, hvor medlemmerne betalte 500 kroner om måneden, for fire gange om året at komme til en smagning, hvor der var gyldne dråber for over 100.000 kroner. Han smiler bredt ved tanken om al den champagne, mens han kærtegner en flaske, han kan nå fra sin barstol.
I 2005 blev Simon selvstændig som gartner, og det var gode tider.
»Der var masser at lave, og jeg byggede hele haver op med planter, belægninger, græsplæner og så videre. Det var typisk i Nordsjælland, hvor huset var nybygget, og der kun manglede en have.«
Forretningen gik godt, og en dag i 2013 stod Simon Dybdahl Østerborg med 150.000 kroner mellem hænderne.
Penge som han vekslede til champagne.
»Jeg kørte til Frankrig og købte 1.500 flasker. Jeg tænkte: ’Det værste, der kan ske, er, at jeg drikker hele lortet selv’.«
Men det kom han ikke til, for sammen med sin makker, Mikkel Hagerup, begyndte Simon at holde champagnesmagninger, som folk kunne komme lige ind fra gaden og deltage i.
Chance for succes
Gennem årene havde Simon Dybdahl Østerborgs havekunder hørt den glade gartner snakke løs om champagne. Gang på gang var han blevet opfordret til at begynde at importere. Men hver gang havde han afslået på grund af det bureaukrati, der følger med at skulle have en ekstra virksomhed og importere noget så told- og skattebelagt som alkohol.
Men da han først have været på champagnesmagning hos bønderne i Champagne-distriktet, var der ingen vej tilbage.
»Jeg tog chancen, for jeg kunne simpelthen ikke få nok af at smage nuancerne. Jeg begyndte faktisk at køre derned hver tredje måned for at smage på champagne og købe ind.«
I dag er den del af virksomheden, som består i at ordne folks haver, skruet ned til et minimum. Eller for motionens skyld, som Simon siger.
I stedet for primært at servicere et klientel nord for København er Simon Dybdahl Østerborg i dag alle mands leverandør af champagne.
»Herlighedsværdien er sgu steget en del. Altså folk har jo altid været glade og tilfredse med mit arbejde, og det var fedt, men nu er det ligesom at være julemanden for voksne. Det tager mig fem minutter at aflevere en kasse, men jeg kan se på folk, at de har glædet sig, lige siden de bestilte den. Det hele kører på dem, og de er fuldstændig elektriske, når jeg kommer med kasserne. Det er alle slags mennesker. Både dem, der bestiller 24 flasker uden at blinke, og dem, som har sparet sammen i lang tid til at købe to. De glæder sig lige meget.«
At det har kunnet gå så godt skyldes mest af alt, at Simons lidenskab bærer projektet. Men derudover har danskernes drikkevaner også ændret sig – meget.
»I vores forældres generation var nationalsporten jo at tage ned over grænsen og købe seks flasker rødvin for 100 kroner. Du ved den med den skæve hals, den drak alle. Men jeg tror, at vores generation vil have kvalitet i både møbler og drikkevarer.«
Intet uden omkostninger
At champagne – og drømmen om at få alle til at drikke den – har haft en pris, lader han skinne igennem.
»Min kone siger, at jeg elsker champagne højere, end jeg elsker hende. Vi er ikke skilt endnu,« siger han og kigger frem for sig. For første gang i interviewet virker det som om, Simon Østerborg ikke rigtigt har mere at sige om den sag.
»Men det her er mig. De kalder mig ’champagne-autisten’, fordi jeg kan huske hver eneste flaske, jeg har her,« siger han og kigger ud over det lille lokale, hvor kasse er stablet oven på kasse, reolerne bugner, og et større antal køleskabe kører for at holde Simon Dybdahl Østerborgs fineste flasker på rette temperatur.
»Som Churchill sagde: ’In victory I deserve it, in defeat I need it’. Du bliver bare glad hver gang, du drikker champagne. Det er jo solskin på flaske. Prøv at drikke det om morgenen. Din dag bliver bare helt anderledes. Eller om sommeren på terrassen. Om vinteren vil jeg hellere have en bombastisk pinot noir,« siger han og nævner de forskellige champagnetyper, han bedst kan lide til forskellige lejligheder
Hans franske dialekt lyder lidt, som Børge fra Olsenbanden ville udtale Magasin. Simon har aldrig haft en fransktime. Alligevel er han efterhånden blevet venner med nogle af de mest eksklusive franske champagnebønder.
»Jeg kører selv rundt til dem og beder om at købe 60 flasker af den og 200 af den. De var jo vant til at se mænd over 50, der kom i jakkesæt. Jeg kommer bare, som jeg er,« siger Simon og kigger ned af sig selv.
Han er klædt i gummisko, løse bukser og en hættetrøje. Eller som ’en forvokset skater’, som han selv siger.
»I starten gik jeg ind til dem og sagde: ’Okay, jeg har smagt din 76er og din 82er. Hvad kan jeg købe nu? De fik et chok. Men de syntes vist, at jeg var sjov og anderledes. Jeg har styr på det og er ikke et af de der ’rich kids’ fra Rusland, der bare kommer ned for at drikke sig i hegnet i dyr champagne. Nu kender de mig efterhånden og betragter mig nærmest som familie. Ellers får du simpelthen ikke lov til at købe deres champagne. De er en meget privilegeret flok, men jeg får nogle gange lov til at købe op imod 20 pct. af deres produktion. Nu kalder de mig connaisseur Dybdahl,« griner han.
’Det går aldrig galt med en champagne fra 2008’
Her får du Simon Dybdahl Østerborgs fem bedste råd om champagne.
1. Hvordan vælger man en champagne?
»Find den drue, du bedst kan lide. Der er groft sagt tre at vælge imellem: Pinot noir, pinot meunier og chardonnay. Når du har fundet din drue, kan du begynde at eksperimentere med årgange. Champagne er ligesom mælk. Selv om det kommer fra samme ko, er der stor forskel på letmælk og kærnemælk. Gå gerne efter champagne fra 2008, som var det bedste år siden 1976. Du går aldrig galt i byen med en champagne fra 2008.«
2. Hvor længe kan man gemme champagne?
»Længe. Men du kan godt risikere, at en champagne fra før 1950 er død, det vil sige, at boblerne er gået ud. Hvis du skal gemme din champagne og ikke har et rigtigt vinkøleskab, så gem den i dit klædeskab, hvor temperaturen er nogenlunde konstant, og der er mørkt. De bedste vilkår for champagne er otte grader og mørke.«
3. Hvad skal der stå på etiketten?
»Champagne. Ellers er det ikke champagne. Der er intet over, men en masse nedenunder. Crémant er en mousserende vin fra Frankrig, men den kommer ikke fra Champagne-distriktet. Crémant kan være o.k., men det er en urskov at finde rundt i. Veuve Clicquot og Moët et Chandon ville jeg holde mig fra. De er alt for unge, og det gør dem sure. Hvis du vil have en af de to, så vent et par år med at drikke den. Står der Cristal eller Dom Perignon, er det ofte god champagne, men du betaler over 1.000 kr. for en flaske.«
4. Hvornår skal man drikke hvilken type champagne?
»Om sommeren kan jeg bedst lide chardonnay, som er let, luftig og læskende. Det er solskin på flaske, men den skal være mindst fem år gammel. Om vinteren kan jeg bedre lide pinot noir, som godt må være ung, for den er hurtig til at få en god smag.«
5. Hvad skal man gøre, hvis man vil vide endnu mere?
»Man ringer til mig.«
Kilde: Simon Dybdahl Østerborg, Vintagechampagne.dk
