’Café Hack’-værten Søren Dahl har altid kæmpet med sit selvværd

Han er en af landets bedste talkshowværter med et ugentligt lyttertal på én millon, når DRs P4 søndag formiddag sender ’Café Hack’. Kendte i alle afskygninger har i årevis valfartet til den lille café i Aarhus for at fortælle Søren Dahl om deres liv.

»Der er ingen tvivl om, at jeg især som barn har følt, at fordi jeg var rødhåret, gik i søndagsskole, og fordi mine forældre ikke tjente så mange penge, at jeg så skulle gøre mig gældende,« fortæller værten bag et af landets mest populære radioprogrammer, ‘Café Hack’.

Søren Dahls barndoms trængsler og glæder, hans snørklede vej ind i showbizz og ikke mindst problematiske forhold til kvinder fortæller han åbenhjertigt om her i interviewet og i bogen ‘Med fanden i hælene’.

»Jeg vil ikke sige, at jeg fortryder noget. Men jeg er også nødt til at indrømme, at der er noget, som ikke er lykkedes så godt for mig (...)«

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele interviewet med den talentfulde radio-vært Søren Dahl. Her erkender han blankt, at hans store arbejdspres og de mange ture på landevejene har været med til at få hans parforhold til at briste ...


’Café Hack’-værten Søren Dahl har altid kæmpet med sit selvværd

Han er en af landets bedste talkshowværter med et ugentligt lyttertal på én millon, når DRs P4 søndag formiddag sender ’Café Hack’. Kendte i alle afskygninger har i årevis valfartet til den lille café i Aarhus for at fortælle Søren Dahl om deres liv. Alligevel kæmper han stadig mod mantraet fra barndomsegnen om, at man skal gøre sig fortjent.

Han kom til verden som det sjette, rødhårede barn af en hjemmesygeplejerske og en farvehandler i det stormomsuste Thy, hvor træerne krummer sig under den barske og evige vestenvind, hvor vidderne synes uendelige, og hvor Vesterhavets brølende bølger slår ind på stranden ved Klitmøller. Hvor Indre Missions dogmer fik folk til ydmygt at bøje nakken og janteloven blev håndhævet.

Det var også i barndommen, at kimen til Søren Dahls evige indre kamp med sit lave selvværd og evige trang til at overbevise omverdenen om, at han var – og er – god nok, blev lagt.

Søren Dahl, vært på ’Cafe Hack’ har på trods af gedigne succeseer især i sit arbejdsliv, altid følt sig tynget af barndommens mantra fra Thy om, at man skal gøre sig fortjent til tingene. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Søren Dahl, vært på ’Cafe Hack’ har på trods af gedigne succeseer især i sit arbejdsliv, altid følt sig tynget af barndommens mantra fra Thy om, at man skal gøre sig fortjent til tingene. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

»Der er ingen tvivl om, at jeg især som barn har følt, at fordi jeg var rødhåret, gik i søndagsskole, og fordi mine forældre ikke tjente så mange penge, at jeg så skulle gøre mig gældende,« fortæller værten bag et af landets mest populære radioprogrammer, ‘Café Hack’.

For på trods af at han blev optaget på Det Kgl. Musikkonservatorium i København med 13 i både teori og praksis, er vært på Café Hack på 14. år, har optrådt med store koryfæer som Jacob Haugaard og Finn Nørbygaard samt De Nattergale og har skrevet musik til teaterforestillinger, film og balletter, så har han i det meste af sit voksenliv været præget af følelsen af, at han skulle gøre det ekstra godt. At han skulle yde noget ekstra for at gøre sig fortjent til sine mange succeser.

»Jeg måtte tage mange omveje, før jeg søgte ind på konservatoriet. For det var jo ikke noget for mig. Det var kun for kendte københavnske kunstneres børn,« fortæller han med et skævt smil.

Djævlens værk

Søren Dahls barndoms trængsler og glæder, hans snørklede vej ind i showbizz og ikke mindst problematiske forhold til kvinder fortæller han åbenhjertigt om i bogen ‘Med fanden i hælene’.

Søren Dahls mor kom fra en indremissionsk familie, hvor alt, hvad kødets lyst og dansant angik, var djævlens værk. Mens faderen var en typisk thybo, der ikke smed om sig med unødig tale. Pengene i det trængte, men ellers så hjertevarme hjem var få. Derfor måtte den bette Søren Dahl ofte overtage sin fem år ældre brors tøj, der langtfra var moderne, når det blev trukket ned over hans strittende og ræverøde manke.

Der har været mange sten på Søren Dahls vej. I dag er den 58-årige musikere, kapelmester og radiovært single. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Der har været mange sten på Søren Dahls vej. I dag er den 58-årige musikere, kapelmester og radiovært single. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Et oplagt mobbeoffer på Borgerskolen i Thisted. Men fordi han allerede fra første skoledag lærte at sige fra og være fremme i skoene, blev han aldrig prügelknabe for de andre børn.

»Til gengæld følte jeg, at jeg skulle byde ind med andre ting og hele tiden gøre mig umage. Kimen til, hvordan mit liv har været, blev helt sikkert lagt dér,« nikker han.

Gråt hår og blød stemme

BT har sat værten stævne på en københavnsk café i indre by. I dag er det røde hår gråt, og dét, der er tilbage, stritter heller ikke som en flænset sofa.

Men den bløde stemme med det umiskendeligt jyske præg, der hver søndag formiddag strømmer ud af radioen til en million lyttere, er den samme.

Samme ‘Café Hack’ er med årene blevet Søren Dahls redningsplanke fra hans egen rigide selvopfattelse. For nu har han – endelig – fundet sin rette hylde.

»I de senere år har jeg med Café Hack følt, at det, jeg bidrager med til fællesskabet, er o.k.,« smiler han og tilstår, at han stadig i ny og næ skal sige til sig selv, at det, han laver, er godt nok.

Godt nok var det til gengæld ikke sidste sommer. Da blev Søren Dahl efter 12 års parforhold single. Igen. I forvejen har han haft to længerevarende forhold – blandt andet med kvinden, der er mor til de to sønner på 17 og 15 år.

Søren Dahl, vært på radio-talkshowet ’Café Hack’, har på trods af succes i sit arbejdsliv altid følt sig tynget af barndommens mantra fra Thy om, at man skal gøre sig fortjent til alt.
Søren Dahl, vært på radio-talkshowet ’Café Hack’, har på trods af succes i sit arbejdsliv altid følt sig tynget af barndommens mantra fra Thy om, at man skal gøre sig fortjent til alt.
Vis mere

Hvert brud har været hårdt for musikeren. Og han erkender da også blankt, at hans store arbejdspres og de mange ture på landevejene har været med til at få hans parforhold til at briste:

»Jeg vil ikke sige, at jeg fortryder noget. Men jeg er også nødt til at indrømme, at der er noget, som ikke er lykkedes så godt for mig.«

Slikker stadig sårene

Bruddet med kæresten Tine har været hårdt. For den 58-årige radiovært, musiker og kapelmester havde regnet med, det var hende, han skulle blive gammel med. Nu et år senere slikker han stadig sårene og er bestemt ikke på udkig efter en ny kvinde i sit liv. I stedet har han fokus på sine drenge og sine fem søskende, som han har et nært forhold til.

»Men jeg ville være ulykkelig, hvis jeg som gammel skulle sidde alene tilbage. Det kan jeg slet ikke forestille mig,« siger han og tilføjer efter en kort tænkepause:

»Nej, det håber jeg ved gud ikke.«