B.S. Christiansen beundrer danske kvinders styrke, mens mændene er faldet af på den. Når det ene køn forandrer sig, må det andet nødvendigvis følge med, mener han. Og opfordrer mændene til at tage sig sammen.

Aktuelt ruller TV2-serien ’BS & manddomsprøven’ over skærmen hver mandag i bedste sendetid. Her kæmper otte usikre og mere eller mindre hjælpeløse mænd en stærkt udfordrende kamp mod sig selv og naturen på i øde ø-stat Palau i Stillehavet – ikke mindre end 11.000 kilometer væk fra konen, børnene, forældremøderne, indkøbssedlerne, samtalekøkkenet, støvsugeren og vasketøjskurven.

B.S. Christiansen – eller i daglig tale BS – eller skrevet ud: Bjarne Slot Christiansen – opremser en række eksempler på, hvad der har tegnet billedet af den danske mand over de seneste generationer. Det er en fortælling om, at det ikke er lige let at leve op til manderollen.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om B.S. Christiansen, det nye program på TV2 og om hans beundren af danske stærke kvinder - her har du friluftsnørden helt tæt på. Læs hele interviewet...

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


B.S. Christiansen beundrer danske kvinders styrke, mens mændene er faldet af på den. Når det ene køn forandrer sig, må det andet nødvendigvis følge med, mener han. Og opfordrer mændene til at tage sig sammen.

Danske kvinder er beundringsværdige. Fantastiske. Stærke. I et hastigt udviklet samfund har de siden 1970erne formået at stå ved sig selv som kvinder, og som det naturligste i verden har de taget teten i daginstitutionerne, i skolen og – ikke mindst – i parforholdet. Det efterlader i mange tilfælde den danske mand i en ramponeret udgave, som hverken han selv eller hans kvinde bryder sig særlig meget om. Det mener B.S. Christiansen.

Selv er han gift, far til fire, tidligere jægersoldat, forfatter, flittigt brugt coach, vejleder og foredragsholder for erhvervslivet og i sportens verden. Desuden er han tilrettelægger og medvirkende i en række tv-programmer med motivation, ledelse og menneskelig udvikling som omdrejningspunkt.

Aktuelt ruller TV2-serien ’BS & manddomsprøven’ over skærmen hver mandag i bedste sendetid. Her kæmper otte usikre og mere eller mindre hjælpeløse mænd en stærkt udfordrende kamp mod sig selv og naturen på i øde ø-stat Palau i Stillehavet – ikke mindre end 11.000 kilometer væk fra konen, børnene, forældremøderne, indkøbssedlerne, samtalekøkkenet, støvsugeren og vasketøjskurven.

Det gør de i håb om at komme ud af det dødvande, deres daglige liv er havnet i: et liv hvor de mangler energi, selvtillid og langtfra er den person og mand, de måske engang var. Og som de gerne vil finde tilbage til.

Om det er mændene selv eller deres koner, der har tilmeldt dem programmet, melder historien ikke noget om.

Et råt liv

Det hele foregår foran kameraet og med B.S. Christiansen på behørig afstand. Kun hvis det er absolut nødvendigt, kommer han dem til hjælp. Selv må mændene tage en række beslutninger om de mest basale ting. Hvilket flere af dem tydeligvis ikke er vant til hjemmefra, hvor de for længst har lagt ansvaret fra sig.

»Når jeg er ude at holde foredrag, er der en del kvinder, der spørger, om jeg ikke kan gøre deres mand til en rigtig mand. Så spørger jeg dem: ’Hvad er en rigtig mand?’ De svarer, at det i hvert fald ikke er ham, de har derhjemme, for han har efterhånden ikke en mening om noget som helst. Han tager aldrig initiativ og er ikke spontan. Mange kvinder længes jo efter mænd, der tager initiativ og viser handlekraft. Og som samtidig er i stand til at udtrykke deres følelser. Mænd som de indimellem kan læne sig ind i. Mange kvinder lever jo et ’råt’ liv med fart på og store præstationskrav på arbejdsmarkedet - og som mor. De er ’på’ hele tiden, og de knokler. Der er utrolig mange ting, de skal leve op til, for at de føler sig som en succes, og de er ekstremt hårde ved sig selv. Alt skal være perfekt. De skal være supermødre, gøre karriere, være gode veninder, have et smukt hjem, servere økologisk mad, og så skal de også se lækre ud. Det er jo helt umuligt at leve op til det hele på én gang. Nogle gange kunne det være rart for kvinderne at kunne læne sig ind til en mand og få lov at føle sig som en feminin kvinde, der ikke behøver at klare hele verden på den halve tid, men som kan få støtte af en stor, bred skulder, hvor der nok skal blive passet på én, og hvor der er én, som lytter og forsikrer hende om, at det hele nok skal gå,« siger den 63-årige jyde til BT. Og uddyber:

»De danske kvinder er siden kvindefrigørelsen i 70erne blevet meget selvstændige, økonomisk uafhængige og har udviklet sig enormt. Og hurra for det. Jeg elsker vores selvstændige danske kvinder. Gid der måtte blive flere af dem over hele verden. Det har vi stærkt brug for. Men når det ene køn i et samfund forandrer sig, må det andet nødvendigvis også forandre sig. Sådan er det også i et parforhold. Samtidig har den teknologiske udvikling stort set overflødiggjort mandens fysiske styrke. Så manderollen har været under pres fra flere sider samtidig. Det er som om, at vi mænd bare er fulgt med udviklingen som en slags forvandlingskugler præget af omstændighederne.«

B.S. Christiansen med sin hustru Karin Slot Christiansen ved Årets Sportsgalla 2007 i Herning. Foto Ernst van Norde
B.S. Christiansen med sin hustru Karin Slot Christiansen ved Årets Sportsgalla 2007 i Herning. Foto Ernst van Norde
Vis mere

B.S. Christiansen – eller i daglig tale BS – eller skrevet ud: Bjarne Slot Christiansen – opremser en række eksempler på, hvad der har tegnet billedet af den danske mand over de seneste generationer. Det er en fortælling om, at det ikke er lige let at leve op til manderollen.

»Først skulle vi være bløde i islandsk sweater og med langt hår. Så skulle vi med babyen i hørslynge på maven gå på tvungen barsel. Så skulle vi være metroseksuelle og fjerne hår fra brystkassen. Før vi pludselig skulle være macho igen. På intet tidspunkt er vi standset op og har bevidst taget stilling til, hvordan vi gerne vil være som mænd. Det har vi ladet kvinderne definere. Det er ikke kvindernes skyld. Men vores egen. Jeg håber at kunne inspirere til, at vi mænd tager stilling til, hvordan vi gerne vil være mænd – uden at miste vores handlekraft, initiativ og vilje. For det kræver stærke mænd at matche stærke kvinder,« siger han.

Plads til dig og mig

Han føler selv, at han har formået at finde den rette balance i sit eget liv med parforhold og en stor familie med hustru, tre sønner og en datter.

Men lægger ikke skjul på, at det altid vil kræve en vis mængde kompromiser, når der skal være plads til alle – både fysisk og mentalt.

B.S. Christiansen er sparringspartner og mentaltræner for Glen Riddersholm og hans superliga-hold. Samarbejdet begyndte da guldtræneren stod i spidsen for FC Midtjylland og gjorde holdet til danske mestre. Nu er BS fulgt med og fortsætter arbejdet sammen med Riddersholm i den aarhusianske traditionsklub AGF. Foto Claus Bech
B.S. Christiansen er sparringspartner og mentaltræner for Glen Riddersholm og hans superliga-hold. Samarbejdet begyndte da guldtræneren stod i spidsen for FC Midtjylland og gjorde holdet til danske mestre. Nu er BS fulgt med og fortsætter arbejdet sammen med Riddersholm i den aarhusianske traditionsklub AGF. Foto Claus Bech
Vis mere

»Jeg har en meget sød og forstående hustru. Vi har fra begyndelsen af vores nu 18-årige ægteskab formået at give hinanden plads til det, vi hver især gerne vil i livet. Vi har været meget gode til jævnligt at tage nogle dybe samtaler om, hvordan vi synes det går, og om vi er tilfredse eller utilfredse. Er der noget, vi gerne vil ændre, gør vi det. Og vi støtter hinanden. Kærlighed er først og fremmest en beslutning, og det er nogle gange hårdt arbejde. For det kræver, at man indimellem står op for sig selv – og må tage diskussionerne. Hvis man bare lader stå til og giver den anden ret for at få fred, er det min erfaring, at det giver kæmpe bagslag på et eller andet tidspunkt. For så akkumuleres frustrationerne og utilfredsheden – og det bliver giftigt for den nære, dybe relation. Det går begge veje. Et godt liv skal man kæmpe for hver dag. Det gælder også i parforholdet og kærlighedslivet. Men tør man blive i parforholdet, give hinanden plads og frihed til at udvikle sig og vokse sammen. Tage de små opgør, før de ender i kold krig, så er der et kæmpe udviklingspotentiale i parforholdet,« mener han.

Han lægger ikke skjul på, at han synes, danske kvinder generelt er løbet fra mændene, har taget teten og er helt fremme i de højhælede. På BS’ egen ’hjemmebane’ er fordelingen pænt ligelig i forholdet, synes han. Både hvad angår beslutninger, ansvar og noget så lavpraktisk som indretning.

Klichéen om nipsting og fløjspuder i overflod kan mange danske mænd formentlig godt nikke genkendende til.

»Herhjemme fylder jeg det halve, tror jeg. I vores have er der både roser, hængekøje og tovklatrebane. Jeg synes, vi har fundet en god stil og ramt en god balance mellem maskulint og feminint. Vi prøver at omgive os med smukke ting, der betyder noget. Lige fra børnenes tegninger til gaver fra venner og ting fra naturen. Der er både plads til mit kronhjortegevir, nogle af mine soldater-udmærkelser og en rustik brændespand, gamle indiske figurer og kelimtæpper. Det er vigtigt for min hustru og mig, at vi begge føler os godt tilpas. En gang imellem er hun efter mig, fordi hun synes, jeg roder lidt rigeligt. Det har hun ret i. Så rydder jeg op – uden at der bliver hysterisk ordentligt. Vi skal jo begge være her,« som han siger.

Jeg får fred

Ifølge B.S. Christiansen kan danske mænd først og fremmest takke sig selv for, at de i mange tilfælde ikke kan følge med kvinderne. Det stærke køn har overhalet mændene – uden at mændene helt har opdaget det. Eller også har de, men har resigneret undervejs. Måske for at få fred.

Artiklen fortsætter under billedet

Fra tv-serien ’Bubber & BS på afveje’, hvor Bubber – ligesom mændene i den aktuelle serie ’BS & manddomsprøven’ –skulle lære at hanke op i sig selv. Foto Bax Lindhardt
Fra tv-serien ’Bubber & BS på afveje’, hvor Bubber – ligesom mændene i den aktuelle serie ’BS & manddomsprøven’ –skulle lære at hanke op i sig selv. Foto Bax Lindhardt
Vis mere

Det skyldes, lyder den tidligere elitesoldats pointe, bl.a. at den såkaldt moderne mand ofte har en tendens til ikke at konfrontere problemerne – eller virkeligheden – om man vil. Måske fordi mændene ofte er bange for konsekvenserne. Men det er altafgørende, at man(d) tager ansvar for sit eget liv, understreger han.

»Mange mænd er gået i stå. De lader stå til i deres liv. De lader kvinderne om at træffe beslutningerne. Vi mænd har alle fået en kuglegrill, men vi har det med at spørge konen, hvornår bøfferne har fået nok. Jeg er ikke ekspert, men jeg tror, det handler om, at mange af de mænd, der er familiefædre, er vokset op og til dels opdraget i skoler og institutioner, der er præget af feminine værdier. De har været omgivet af kvinder igennem deres opvækst. Jeg tror dog, at det er ved at blive ’bedre’. I hvert fald oplever jeg, at mange institutioner er bevidste om, at børnene også skal have mandlige rollemodeller at spejle sig i. Men der er et par generationer eller tre, som er vokset op i miljøer, der har været styret af kvinder. Både mødrene, i børnehaven og i skolen.«

B.S. Christiansen og de otte mænd på den øde ø i ø-gruppen Palau i Stillehavet, hvor optagelserne til ’BS & Manddomsprøven’ er lavet. Foto BS & Co
B.S. Christiansen og de otte mænd på den øde ø i ø-gruppen Palau i Stillehavet, hvor optagelserne til ’BS & Manddomsprøven’ er lavet. Foto BS & Co
Vis mere

En anden af B.S. Christiansens pointer i forhold til den moderne manderolle er, at mænd generelt er for dårlige til at give udtryk for følelser og dermed også for dårlige til at komme ud med de ting, der trænger sig på.

»Vi mænd er ikke så kompetente som kvinderne til at tale om følelser og dét, der er svært i tilværelsen. Mange går rundt for sig selv med deres indre smerte – og så er det svært for andre at hjælpe og det er svært at udvikle sig. Som mænd kan vi først og fremmest begynde at tale med hinanden om, hvordan vi egentlig gerne vil være mænd. Altså – hvad vil det sige at være en mand? Lever vi det liv, vi gerne vil? Eller lever vi et liv, som er dikteret af andre? Spiller vi en rolle på andres scene? Det handler jo om at gå i dialog med sig selv og med de mænd, man holder af, og få defineret sig selv som mand. På den måde finder man et autentisk, maskulint ståsted. Jeg oplever, at mange mænd i dag ikke er glade. De føler ikke, at de lever det liv, de gerne vil. Men de har svært ved at se andre muligheder. For de har ladet stå til i lang tid. En del mænd er sunket ned i en form for passivitet, nærmest tenderende en deprimeret tilstand. Og det skammer de sig så over,« lyder analysen fra B.S. Christiansen.

Mænd med følelser

Den pointe fik han bekræftet, da han lavede programserien ’BS & recepten på lykke’, hvor han sammen med et ekspert-team hjalp fire unge kvinder med at trappe ud af deres antidepressive medicin og gav dem værktøjer til at tackle livets op- og nedture uden de såkaldte ’lykkepiller’.

»Der skal også være plads til mandens hjortegevir og fodboldpokal, det hele må ikke drukne i velourpuder og indisk sølvnips,« slutter B.S Christiansen interviewet med.
»Der skal også være plads til mandens hjortegevir og fodboldpokal, det hele må ikke drukne i velourpuder og indisk sølvnips,« slutter B.S Christiansen interviewet med.
Vis mere

Programmerne var omdiskuterede, for der var delte meninger om, hvorvidt coaching kunne gøre det ud for medicin. I dag tre år efter mødes B.S. stadig fra tid til anden med de fire kvinder. De trives fortsat uden anti-depressiv medicin.

»Efter de programmer skrev mange mænd til mig. De var flove over at være kede af det og ’nede’. De gav udtryk for, at det i samfundet anses som ikke-maskulint, hvis en mand ikke er glad og føler sig ’ovenpå’. De følte, at det blev tolket som et svaghedstegn af omgivelserne, derfor holdt de deres kæft med, hvor dårligt de havde det. Det var faktisk den feedback, der var startskuddet til mine tanker om mænds rolle i dag. Vi mænd skal blive bedre til at tage fat i hinanden og spørge: ’Hey – hvordan går du lige og har det? Jeg synes, at jeg kan mærke på dig, at der er noget, der trykker’. Og vi skal turde sige, at det ikke går så godt derhjemme, eller at man er nedtrykt. Det er modigt at tale om følelser – at turde sige: ’Jeg har det ad pommern til’. Det er ikke skamfuldt eller ’umaskulint’ at række hånden ud og bede om hjælp. Tværtimod,« siger han.

Hvis danske mænd blev bedre til at få fat i den del af sig selv – blev bedre til at holde fast i, hvem de egentlig er – ville parforholdet også have bedre vilkår, mener han.

Selv om den tidligere elitesoldat tydeligvis ikke er bleg for at give sine ’artsfæller’ et par resolutte, men kærlige spark bagi, slipper kvinderne heller ikke for et godt råd:

»De kan jo øve sig i at give mændene mere plads. I højere grad lade mændene være mænd. Også derhjemme. Kvinder er enormt selvkørende – det er godt og fantastisk. Men kvinderne har jo ikke en hævdvunden ret til at bestemme alt, fra indretning af hjemmet til styring af weekend-aktiviteter for hele familien. Manden må tage sig plads – og kvinden må give ham den – i et respektfuldt samspil. Der skal også være plads til mandens hjortegevir og fodboldpokal, det hele må ikke drukne i velourpuder og indisk sølvnips. Og i family-planneren er det altså okay, at han skriver ’fodboldkamp med gutterne’ ind i weekenden. Uden at ligge på knæ og bede kæresten om lov på forhånd.«