Anders Matthesen insisterer på at være sig selv – uanset øretæverne, det måtte bringe med sig. Han vil ikke bryde stilheden bare for at fylde den med tom snak. Om lidt er han tilbage på scenen, hvor han føler sig mest rigtig.

Det er lige nu, han har det rigtig godt.

I stilheden før stormen.

Der hvor alting stort set er på plads, og han endnu ikke har fortrudt, at han igen har sat et monster af en maskine i svingninger, der kræver alt af ham.

Men tag ikke fejl. Anders Matthesen trives bedst med udfordringer.

I den næste uge har hans seneste show ’Shhh’ premiere i København, og derefter er det ud i landet på tur.

Det er 23 år siden, han debuterede på scenen som standup-komiker. Siden har den i dag 41-årige mand suget til sig og konstant udvidet rammerne for, hvad en standupper er og kan.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele interviewet med Anders Matthesen. Han fortæller om opgøret med normen og hvordan han gerne filosoferer over livet og sin egen og andres rolle i verden.


Anders Matthesen insisterer på at være sig selv – uanset øretæverne, det måtte bringe med sig. Han vil ikke bryde stilheden bare for at fylde den med tom snak. Om lidt er han tilbage på scenen, hvor han føler sig mest rigtig.

Det er lige nu, han har det rigtig godt.

I stilheden før stormen.

Der hvor alting stort set er på plads, og han endnu ikke har fortrudt, at han igen har sat et monster af en maskine i svingninger, der kræver alt af ham.

Men tag ikke fejl. Anders Matthesen trives bedst med udfordringer.

I den næste uge har hans seneste show ’Shhh’ premiere i København, og derefter er det ud i landet på tur.

Det er 23 år siden, han debuterede på scenen som standup-komiker. Siden har den i dag 41-årige mand suget til sig og konstant udvidet rammerne for, hvad en standupper er og kan.

Han har stået bag spillefilm, tv-julekalender og animationsfilm. Spillet revy, teater og lavet radio. Komponeret musik og udgivet hiphop-cd’er og så selvfølgelig stået bag sine egne stadig mere succesfulde show.

Anders Matthesen instruerede filmen 'Sorte kugler', som han også havde hovedrollen i. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Anders Matthesen instruerede filmen 'Sorte kugler', som han også havde hovedrollen i. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Denne gang handler det også om alt det, der har hobet sig op i hovedet på Anders Matthesen. »Verdens støj og larm« fra Facebook, mobiler, Instagram, breaking news og hashtag dit og dat, der konstant kræver opmærksomhed, så han næsten ikke kan finde ud af at navigere i det.

Hvor Anders Matthesens opmærksomhed tidligere var fokuseret på at opnå berømmelse, få den rigtige bil og en solid bankkonto, »at se rigtig ud i livet«, som han siger, er det ikke tanker om at sætte sig selv i spil på den helt rigtige måde, eller at leve op til andres forventninger, der driver ham i dag. Tværtimod.

Hvordan andre opfatter ham, er han revnende ligeglad med.

Der er noget zen over ham. En udstråling af ro.

Anders Matthesen holder en god tænkepause, hvilket han er en mester i. Selvom ordene kommer i en lind strøm, når først han er i gang.

»Den største sandhed i livet er, at det er, som det er. Livet er, som det er,« konkluderer han efter mindre end et kvarters samtale.

Anders Matthesen kan godt selv høre, at det måske er lidt store ord og holder igen en pause, inden han forsøger at forklare sig. Pointen er, at det ikke ændrer noget at ærgre sig over, at flyet er fløjet, fordi man er kommet for sent ud ad døren. Sket er sket.

»Det er, som det er. Flyet er fløjet. Kom videre.«

I stedet for at brokke sig over, at tingene ikke altid er, som han havde forventet: at der bliver sat risengrød på bordet, når man havde forventet at få kaviar, vil han hellere glæde sig over det, der trods alt er.

»Man skal i stedet se sådan på det, at whauw, der er sgu risengrød. Og så er der endda kanel til! Og smør i midten, mand! Hold da kæft, nu kører det. Og på den måde har du jo adgang til lykken hele tiden,« siger Anders Matthesen med det typiske smil, der et sekund eller to opløser ansigtets alvor.

Man fornemmer, at sanserne igen er på overarbejde. På fuld tryk inde under det ultrakorte hår.

»Ja, okay, måske ikke lige frem ’lykken’... Men så i hvert fald adgang til det, der er i livet lige dér, hvor man er.«

Et strejf af generthed glider over ansigtet, men forsvinder endnu hurtigere end speed-smilet.

Han frygter tilsyneladende ikke stilheden. Og han tænker sig om, inden han taler. Han nægter at svare med en kliché. Og man fornemmer, at han ikke lader sig selv slippe med et overfladisk svar.

Så hellere holde en pause og tænke sig lidt om.

Han filosoferer gerne over livet og sin egen og andres rolle i verden.

»Man må altid spørge sig selv, hvordan i dag bliver rigtig, så tager vi i morgen bagefter og prøver at gøre den god. Og vel at mærke uden at du skal sætte dit resultat i banken på en eller anden måde. Man skulle måske begynde med at få styr på sit eget pis, så tror jeg ikke, at man kan ødelægge det så meget for andre. Det er nok det, jeg tænker mest over. Hvordan livet skal være, så man ikke spilder det.«

Søren Hauch-Fausbøll i rollen som Mogens Glistrup og Anders "Anden" Matthesen i rollen som SImon Spies i forestillingen om Simon Spies - en tur tilbage til Charterland med Østre Gasværks forestilling "Simon". Foto: Martin Sylvest Andersen
Søren Hauch-Fausbøll i rollen som Mogens Glistrup og Anders "Anden" Matthesen i rollen som SImon Spies i forestillingen om Simon Spies - en tur tilbage til Charterland med Østre Gasværks forestilling "Simon". Foto: Martin Sylvest Andersen
Vis mere

’Forvent ikke noget’

I dag er hans liv uden for scenen et liv som ægtemand og familiefar. Han er bonusfar til tvillinger, som hustruen Cemille, der også er hans instruktør og businessmanager, har fra et tidligere forhold. I 2011 blev han far til deres fælles søn Spencer.

Anders Matthesen kan godt genkende sig selv i sønnen. Men han forsøger at undgå ambitioner på Spencers vegne - selv om, det er svært.

»Det er svært ikke at have relationer til nogen, uden også at have forventninger til dem. I svage øjeblikke kan jeg godt tage mig i at sige, ’fuck, hvorfor skal han nu synes, at fodbold er fedt’. Men så tager jeg mig i at tænke, ’er det dit liv, eller er det hans?’,« siger han.

»Dine egne ambitioner eller forventninger har intet med andre mennesker at gøre. Heller ikke med dine børn. Man gør sig selv en meget stor tjeneste ved ikke at forvente noget af nogen. Altså udover at de kommer nogenlunde til tiden og opfører sig nogenlunde ordentligt.«

Forventninger var der ellers nok af til Anders Matthesen, da han var barn. Eller måske snarere til, hvad han i hvert fald ikke skulle forvente at få ud af livet.

»Jeg ville være ligesom Kimmie Larsen, som jeg troede, han hed, og så forklarede min far mig, at det måske ikke bare lige er sådan. Danmark er ikke så stort, og Kim Larsen kan måske godt leve af det, men han er nok også en af de få.«

Han smiler det dér hurtige smil igen.

Allerede fra Anders Matthesen var helt lille, var den foretagsomme dreng fra Albertslund overbevist om, at han ville optræde. Længe inden han overhovedet vidste, hvad en scene var.

Det handlede om at trykke den af. At sætte noget i gang. Om det så var at stå udklædt som indianer og gøgle med en ukulele, når folk stod og ventede på bussen, sælge nogle tegninger ved at gå rundt og ringe på dørene, eller lave nogle numre og sætte et show op sammen med sin bror.

Han insisterer på ikke at lave om på sig selv for at tækkes andre. Til regentparrets aftenselskab for kultur og sport i 2009 holdt han sin stil med et par røde sneakers til en ellers formel påklædning. Foto: Jeppe Michael Jensen
Han insisterer på ikke at lave om på sig selv for at tækkes andre. Til regentparrets aftenselskab for kultur og sport i 2009 holdt han sin stil med et par røde sneakers til en ellers formel påklædning. Foto: Jeppe Michael Jensen
Vis mere

Oprør mod ’normal’

Hvis der er noget, man ikke skal sige til Anders Matthesen, så er det, hvad man normalt gør eller bør gøre. Eller påstå, at der er noget, der ikke kan lade sig gøre.

»Nej, det accepterer jeg altså ikke. Showet ’Tal for dig selv’ blev sat i gang, fordi alle påstod, at standup ikke er sjovt, hvis det er positivt. ’Hvad snakker du om?’ udsprang af et dogme om, at man ikke kan synge sange og klæde sig ud i standup. Det skulle jeg fandme nok selv bestemme,« griner manden, der trives bedst i bevægelse mod strømmen.

»Jeg tror, at det har været meget sundt at bryde alle de konventioner og dogmer og ikke lade sig fange af dem. Det gjorde sig også gældende i det rap-miljø, hvor jeg kom fra. Hvis man ikke fulgte modeluner og strømninger, så var man en nar. Der var fyldt med smagsdommere. Det har jeg aldrig brudt mig om,« siger Anders Matthesen, der, siden han var helt lille, har været sikker på, at han nok skulle finde sin egen vej.

Hans oprør var at insistere på at ville leve af et kreativt arbejde og selv skabe det hele. Selv bestemme. At gå sine egne veje og gøre noget andet end det, der var forventet. Han var stædig og overbevist om, at han nok skulle finde sin egen vej.

De første mange år blev han ofte grundigt misforstået på grund af sit bramfri sprog og ligefremme attitude på scenen. Det gjorde det ikke meget bedre, at en af hans i dag mest notorisk berømte karakterer, Stewart Stardust, bandede og svovlede værre end Kaptajn Haddock og slyngede vildt om sig med sexistiske og voldsforherligende grovheder.

Anders Matthesen som Stewart Stardust blæser på ølflasker. Foto: Kaspar Wenstrup
Anders Matthesen som Stewart Stardust blæser på ølflasker. Foto: Kaspar Wenstrup
Vis mere

»Da jeg begyndte, var der rigtigt mange, der troede, at jeg ikke kunne lide børn, eller at jeg var mandschauvinist. Sådan tror jeg ikke, at det er mere. Jeg er blevet ved med at være mig selv i det. Man skal ikke gøre noget for at pynte sig, og man skal ikke skrive større checks ud, end der er dækning for. Til gengæld skal man tale ordentligt til hinanden og opføre sig ordentligt overfor andre mennesker,« siger Anders Matthesen, der aldrig har været tilhænger af at ’frisere’ sit sprog eller opføre sig anderledes for at tilpasse sig forholdene.

»Jeg er ligeglad med, om folk synes, jeg er arrogant eller uhøflig. Jeg snakker ikke om vejret for at bryde stilheden.«

Ikke at pynte på den, han er, eller fylde stilheden ud med tom snak, er en af »de helt store ting i livet«, for ham. Ikke at stå i kulissen og øve sig på at være menneske, før han møder andre.

»Jeg prøver ikke at gøre mig bedre, end jeg er. Og jeg kan godt lide idéen om, at jeg ikke lige har gurglet hals og fundet en blazer frem, der gør noget godt for mig, inden jeg går på. Så er det altså mere enkelt og sjovere at gå ind på scenen i træsko og med morgenhår. Jeg går ind som mig selv, og jeg bliver nødt til at være fuldstændig ærlig hver gang. Det skal være sådan, som jeg har det, og så må jeg tage den kindfed, der kommer indimellem.«

Om han får en øretæve af sit publikum eller anmelderne, vil tiden vise, siger Anders Matthesen.

Kæmper for nærvær

»På scenen,« svarer han prompte på spørgsmålet om, hvornår han har det allerbedst:

»Det er der, jeg føler mig mest rigtig. Jeg bilder mig ind, at det er fordi, jeg føler et nærvær med publikum. Og det bliver større med årene. Når man selv slapper af og kan være til stede, så er det en virkelig dejlig nærværende oplevelse. Men det er nok også fordi, det bare føles dejligt, når folk klapper og griner.«

Mange ville nok svare, at de har det allerbedst, når de er sammen med deres børn eller deres kæreste og venner?

»Nå, ja, når du nu siger det sådan, så har jeg det også allerbedst dér. Der er jo mange ting i livet, jeg nyder. At sidde og tale med min far en hel dag eller drikke nogle bajere med nogle venner. Det samme når jeg er på ferie med kæresten og børnene, eller bare er sammen med dem til hverdag,« siger Anders Matthesen.

På trods af at det er de øjeblikke, han holder mest af, er det også nærværet, han kæmper lidt med. Følelsen af at være til stede. Både som far og som menneske.

»Nærvær er nok noget, jeg normalt kan have det lidt svært med. Jeg er ikke den allermest nærværende person i verden til daglig,« siger Anders Matthesen,

»Jeg lægger mig ikke til at sove, når jeg går i seng. Så ligger jeg i stedet og tænker. Og når ungerne rigtig hygger, og jeg synes det kører, så kan jeg jo godt lige smutte ind og skrive lidt for mig selv. Så nærvær er noget, jeg søger efter, og det er en kæmpe udfordring med al den larm, der er.«

Men han er godt klar over, at han selv skaber en stor del af larmen i sit liv.

Anders Matthesen er aktuel i nyt show 'Shh', der får premiere den 2. september 2016.
Anders Matthesen er aktuel i nyt show 'Shh', der får premiere den 2. september 2016.
Vis mere

Som når han på toilettet tjekker sms’er. Eller bruger en hel nat på at se ’sjove’ klip på YouTube. Det hele drukner i lort og underholdning, som han siger.

»Der er noget manisk over det. Jeg kan snart ikke finde ud af, hvad jeg selv synes er vigtigt. Vi skal ind på nettet, for der er en hund i Rusland, der er væltet på en sjov måde. Jeg føler mig ristet inde i skallen af alt det, der trænger sig på. Og jeg er jo ikke for god selv, og er slem til at sms’e, mens jeg taler med andre. Det er en afhængighed af noget, der smager af noget. Jeg er kæmpe misbruger af verdens larm.«

Så du leder i virkeligheden efter at kunne være til stede i tomheden?

»Ja, helt sikkert. Det der med at drikke en kop varm te eller sidde og slappe af og meditere, det har jeg sgu svært ved. Så jeg er faktisk ikke den rigtige til at belære nogen om indre støj og stilhed. Men jeg kan udstille mit eget abesind og mit eget vanvid. Så kan det være, at nogen kan genkende noget. Om ikke andet kan det være, at folk bare kan grine ad det. Det er vel bedre end ingenting,« siger Anders Matthesen.

Paradoksalt nok har han det bedst, når der er så lidt tryk på tankerne som muligt. Når der bliver så tomt som muligt indeni, og tiden næsten går i stå:

»Jeg kan godt lide den vægtløshed, der opstår, når der bliver stille inde i hovedet. Den tomhed, hvor timerne bare går, og jeg har siddet og lavet noget musik og har været totalt til stede imens. Sådan kan jeg også have det på de rigtig gode aftener på scenen. Det kommer rullende på de gode aftener, når tanken slipper, og man kan mærke de gode vibrationer fra publikum. Der hvor tiden bliver væk, det er ret særligt.«