Han stod som nummer fire på listen over ’Most wanted nazi war criminals’. Men nu er der sat en tyk, sort streg over hans navn. For nu er den danske naziforbryder Søren Kam død. 93 år gammel.
»Jeg er ked af det,« siger nazijæger Efraim Zuroff fra Wiesenthal Centret til BT. »Ked af at han er død. For han døde som en fri mand.«
Men ikke alene døde Søren Kam som en fri mand. Han gik også i graven som nazist.
Opret abonnement på BT PLUS og læs om Søren Kams liv som nazist under Anden Verdenskrig. Du får desuden adgang til reportager, store interviews, guider om økonomi, sundhed, træning og meget andet. 1. månd er gratis.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
»Jeg er ked af det,« siger nazijæger Efraim Zuroff fra Wiesenthal Centret til BT. »Ked af at han er død. For han døde som en fri mand.«
Men ikke alene døde Søren Kam som en fri mand. Han gik også i graven som nazist.
Det mener i hvert fald journalist og forfatter Erik Høgh-Sørensen, som har skrevet en bog om den danske nazist og ihærdigt har fulgt hans sag gennem flere årtier.
»Han var nazist til det sidste. Det er helt klart min opfattelse,« siger Erik Høgh-Sørensen.
»Med det mener jeg, at han konsekvent sagde ’Jeg fortryder. Men’. For i virkeligheden fortrød han ikke, han var meget stolt over at have fået ridderkorset af Hitler og havde ingen interesse i at frigøre sig fra sin egen fortid og de forbrydelser, han havde begået. De var en bagatel i hans verden. At have mødt Hitler var vigtigere for ham,« siger Erik Høgh-Sørensen om Søren Kam, som udgør et skamplettet kapitel i Danmarks historie. Og et kapitel, som nu ikke længere kan få en forløsende afslutning for efterkommerne af hans ofre.
Søren Kam meldte sig i sommeren 1940 – to måneder efter besættelsen – i nazisternes tjeneste. Under SS-vinger. Han var 18 år gammel og havde allerede på det tidspunkt gjort sig bemærket i Danmarks Nationalsocialistiske Ungdom. Og nu blev han sendt til østfronten, hvor Søren Kams indsats var så imponerende, at han blev sendt på officersskole og forfremmet til SS-Untersturmführer.
Koldblodig henrettelse
Når han sidenhen havnede på Wiesenthal Centrets sorte liste, skyldtes det drabet på BT-redaktør Carl Henrik Clemmensen tilbage i 1943, hvor den 21-årige Søren Kam var hjemme på orlov fra Waffen SS.
Et usædvanligt kynisk og brutalt mord, hvis man skal dømme ud fra obduktionsrapporten, som først blev offentliggjort i 1997. Her kan man læse, at Carl Henrik Clemmensen koldblodigt blev henrettet af otte pistolkugler. Som haglede ind i hans krop, mens han stod op.
Men Søren Kam blev aldrig retsforfulgt for den krigsforbrydelse, han begik sammen med de to Waffen SS-venner Flemming Helweg-Larsen og Jørgen Valdemar Bitsch. Helt frem til 1998 nægtede han sig skyldig. Og altså først med offentliggørelsen af obduktionsrapporten kom der en flig af en tilståelse frem. Nu hed forklaringen, at Clemmensen blev skudt i ’nødværge’. Selvom Clemmensen ikke bar våben.
Alligevel har juridiske teknikaliteter gang på gang forhindret, at retfærdigheden kunne ske fyldest.
For da krigen sluttede i 1945, befandt Søren Kam sig i Tyskland og blev der. Og i 1956 lykkedes det ham at få tysk statsborgerskab.
I årtier har han været bosat i den lille tyske by Kempten nær alperne og levet et fredsommeligt liv sammen med sin kone Eleonore. Og selvom hans forbrydelser har været kendt af mange i byen, har man ladet den gamle mand passe sig selv.
Få gange har fortiden banket på. Både når danske og udenlandske journalister har opsøgt ham, eller når Søren Fauli, som er efterkommer af Carl Henrik Clemmensen, har forsøgt at afkræve ham et svar. Men Søren Kam har smækket døren i.
Deltog i nazi-træf i årtier
Til gengæld har han i andre sammenhænge været uendelig stolt af sin fortid. Nemlig når de gamle nazister mødtes til det årlige træf i Ulrichsberg i Østrig.
»Der var han en stor stjerne. Han kom i mange år til træffet sammen med Gudrun Burwitz, som er Himmlers datter. Hun var dronningen af Ulrichsberg-træffet, og han var hendes væbner, hendes sekundant,« forklarer forfatter Høgh-Sørensen.
Præcis hvornår Søren Kam sidst deltog i det årlige træf, er usikkert. Men ifølge hjemmesiden haast.journalerne.dk skete det i 2000, hvor han ’for sidste gang bærer sit ridderkors til skue ved det årlige SS-Kammeratskabstræf i Østrigs mindepark for faldne i Ulrichsberg’. Førnævnte Gudrun Burwitz har haft en stor betydning for Søren Kam og den frihed, han tog med sig i graven. Hun står bag foreningen Stille Hilfe für Kriegsgefangene und Internierte, hvis formål ene og alene er at yde støtte til ’krigsfanger og internerede’.
»Alene det at anse krigsforbrydere for at være krigsfanger siger jo en del om den forening. Og deres advokat Klaus Goebel har været en meget effektiv naziadvokat, hvis job er gået ud på at stikke en kæp i hjulet på det tyske justits-system. Og han har også ydet hjælp til Søren Kam,« siger Erik Høgh-Sørensen og fortsætter:
»Han undergravede retssamfundet under krigen ved at rende rundt og være terrorist i Danmark. Og han undergravede retssamfundet efter krigen ved at retfærdiggøre sin handlinger overfor nye generationer.«
Angav 500 jøder
Mordet på BT redaktør Carl Henrik Clemmensen var ikke det eneste, nazisten Søren Kam havde på samvittigheden.
Han menes også at stå bag tyveriet af et navneregister over jøder i Danmark, som førte til, at 500 danske jøder blev sendt i kz-lejr. 42 af dem døde.
Så sent som i januar i år blev Søren Kam konfronteret med den del af sin fortid. Af en efterkommer til et af ofrene, som helt tilfældigt bor i samme by, Kempten og fandt det ubærligt at leve side om side med den krigsforbryder, som var skyld i hendes families tragedie.
I en artikel i den lokale Allgäuer Zeitung fortæller den dybt traumatiserede kvinde, Sabrina, hvordan hun i dagevis havde kredset om hans hjem, før hun fik samlet mod til at ringe på Søren Kams dør.
’Han nægtede at have noget med sagen at gøre. Men Sabrina er sikker. Hele byen ved det,’ står der i artiklen.
Hverken Sabrina eller Carl Henrik Clemmensens efterkommere nåede at få forløsning. 23. marts døde Søren Kam. Blot 14 dage efter hustruens død. Han blev 93 og døde som nazist. I frihed.
»Ingen ved, hvad han døde af,« siger nazijæger Efraim Zuroff.
»Men én ting kan man være sikker på. Han døde ikke af fortrydelse. Fortrydelse eksisterede ikke for ham. Og i dag går mit hjerte ud til ofrenes familier.«
Forbillede for nazister
Han var et nazistisk ikon, der modtog fanbreve fra nazisympatisører verden over, og som aldrig viste tegn på anger over sin deltagelse i drabet på den danske journalist Carl Henrik Clemmensen.
Sådan beskriver historiker Claus Bundgård Christensen den SS-officer Søren Kam, der ifølge en dødsannonce på den tyske avis Allgäuer Zeitungs hjemmeside er død i en alder af 93 år.
»Han var et ikon for folk, der sympatiserede med de danske østfrontsfrivillige og dem, der meldte sig til Waffen-SS. Han blev højt profileret, allerede i den samtidige nazistiske propaganda. Han blev et idol for unge danske nazister, og det blev ikke mindre, da han fik jernkorsets ridderkors – en høj dekoration, som kun syv danskere fik,« siger historikeren, der har skrevet flere bøger om de danskere, der kæmpede på tysk side under krigen.
Søren Kams erindringer udgives
Før sin død indgik Søren Kam en aftale med historikerne Mikkel Kirkebæk og John T. Lauridsen om, at de kunne udgive hans erindringer, når han var gået bort.
23. marts afgik den danske SS-officer og nazist Søren Kam ved døden. Dødsfaldet udløser offentliggørelsen af det hidtil hemmeligholdte manuskript med Søren Kams personlige erindringer.
»Vi har lige pludselig fået meget travlt,« siger historikeren Mikkel Kirkebæk, som af Søren Kam er blevet betroet at udgive erindringerne efter hans død.
»Det helt nye, som jeg fandt meget interessant, er, at der er nogle utroligt levende skildringer af kampe på østfronten, som Søren Kam har deltaget i. Han beskriver også sit møde med Hitler, da han får overleveret jernkorsets ridderkors,« siger Mikkel Kirkebæk til BT.
Dvæler ikke ved likvidering
Drabet på BTs chefredaktør Carl Henrik Clemmensen fylder til gengæld ikke meget i bogen.
»Han nævner det kun perifert, og han giver den udlægning, han har givet før,« siger Mikkel Kirkebæk.
Erindringerne bliver udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof som en såkaldt kommenteret kildeudgivelse.
»Det er Søren Kams erindringer og dermed hans version af historien. John T. Lauridsen og jeg skriver et langt, perspektiverende forord, og undervejs i manuskriptet vil der være notehenvisninger, der perspektiverer Søren Kams udlægning.«
Søren Kams selvskrevne erindringer vil blive ledsaget af billeder fra hans private fotoarkiv.
Der er ikke fastsat en dato for udgivelsen, men Mikkel Kirkebæk håber på, at bogen kan være klar til udgivelse engang i efteråret.
