Vinduerne er skudsikre, og et overvågningskamera er rettet direkte mod indgangen, hvor en tung metaldør kun kan åbnes med den rigtige kode. Udefra er der intet, der afslører, at den anonyme bygning et sted på Sjælland huser 23 unge indvandrer-unge på flugt fra deres familier.

Adressen er hemmelig. Vi må ikke komme dertil i taxa, for det må ikke rygtes, hvor Danmarks eneste topsikre opholdssted for indvandrer-unge ligger. De kvinder og mænd, som bor her i RED-Safehouse, er alle i fare for at blive opsøgt af de familiemedlemmer, de er flygtet fra.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs om 19-årige Yasmin, som er på flugt fra sin egen familie, og om hendes liv på en hemmelig adresse et sted på Sjælland.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Vinduerne er skudsikre, og et overvågningskamera er rettet direkte mod indgangen, hvor en tung metaldør kun kan åbnes med den rigtige kode. Udefra er der intet, der afslører, at den anonyme bygning et sted på Sjælland huser 23 unge indvandrer-unge på flugt fra deres familier.

Adressen er hemmelig. Vi må ikke komme dertil i taxa, for det må ikke rygtes, hvor Danmarks eneste topsikre opholdssted for indvandrer-unge ligger. De kvinder og mænd, som bor her i RED-Safehouse, er alle i fare for at blive opsøgt af de familiemedlemmer, de er flygtet fra.

Sidste år modtog det døgnbemandede center 272 henvendelser fra etniske unge, som stod i alvorlige æreskonflikter. Ofte havde de været udsat for psykisk og fysisk vold i deres familier, og mange frygtede at blive tvangsgiftet bort af deres forældre.

En af de nuværende beboere er 19-årige Yasmin, som kom til bostedet for nylig. Hun er opvokset i Danmark, men hendes tyrkiske forældre havde bestemt, at hun skulle giftes med en af deres egne. En ti år ældre tyrkisk mand.

Sikkerhedsslusen i huset. I de ti år, RED-Safehouse har eksisteret, er det kun sket én gang, at nogen har fundet frem til stedet. Selv dem, der har været her for år tilbage, og som gerne vil hilse på, har i dag svært ved at finde det. Foto: RED-Safehouse
Sikkerhedsslusen i huset. I de ti år, RED-Safehouse har eksisteret, er det kun sket én gang, at nogen har fundet frem til stedet. Selv dem, der har været her for år tilbage, og som gerne vil hilse på, har i dag svært ved at finde det. Foto: RED-Safehouse
Vis mere

»Han havde anmodet mine forældre om min hånd, og selv om jeg sagde til mine forældre, at jeg ikke ville, at han var for gammel, at jeg ikke var klar, så kunne jeg ikke gøre noget. De havde allerede købt lejlighed og møbler til os,« fortæller Yasmin, hvis navn er opdigtet af hensyn til hendes sikkerhed.

Hvert et skridt blev overvåget

Hun er klædt i jeans og har håret slået ud. Hvordan hun ellers ser ud, må ikke komme frem. Men hendes historie ligner de andre kvinders på stedet. De er opvokset i Danmark, men er børn af indvandrerforældre, og fælles for dem er, at de er blevet holdt i strenge sociale regimer bag hjemmets fire vægge, hvor hjemkomsttider, omgangskredse og hvert et skridt er blev overvåget af deres forældre. Fik de danske kærester, eller blev de for danske, har mange forældre som Yasmins forsøgt at genvinde kontrollen ved at arrangere et ægteskab.


Yasmin og kæresten bor i dag begge på krisecentret. De har mulighed for at bevæge sig uden for huset, som er omkranset af en høj hæk, så ingen kan se dem. Af og til går de også en tur, når mørket er faldet på. Foto: RED-Safehouse
Yasmin og kæresten bor i dag begge på krisecentret. De har mulighed for at bevæge sig uden for huset, som er omkranset af en høj hæk, så ingen kan se dem. Af og til går de også en tur, når mørket er faldet på. Foto: RED-Safehouse
Vis mere

For hendes forældre blev ægteskabet en hastesag, da det kom dem for øre, at Yasmin havde fundet en dansk kæreste på sit studium. Brylluppet skulle faktisk stå i denne uge, men Yasmin besluttede i stedet at stikke af fra den far, hun ellers aldrig havde turdet sige imod. Hun betroede sine forældres planer til sin studievejleder, der via rådgivningstjenesten Etnisk Ung fik sat en aftale med RED-Safehouse op. To dage senere pakkede hun sin skoletaske, men ikke med bøger, men derimod med tøj, telefon og de allermest nødvendige ejendele, og i stedet for at gå i skole tog hun toget til en station, hvor hun efter aftale blev hentet og kørt til der, hvor hun er i dag.

»Mit hjerte bankede helt vildt, og jeg var vildt bange for, at min mor måske skulle opdage mig på vej til stationen. Hele mit liv er jeg vokset op med, at mine forældre skulle vide, hvor jeg var. Jeg kunne ikke gå uden for en dør, uden at de skulle vide, hvor jeg skulle hen. Var min telefon uden for net eller løbet tør for strøm, kunne de finde på at ringe og spørge, hvor jeg var, selv om jeg bare sad i skolen. Den dag jeg forsvandt, skiftede jeg simkort i min telefon, og bagefter fik jeg at vide, at min mor var mødt op i skolen samme dag, fordi hun ikke kunne komme i kontakt med mig,« fortæller hun.

Yasmin må ifølge reglerne ikke få besøg på RED-Safehouse, og hun må ikke fortælle andre, hvor hun er. Gps- en i hendes telefon skal være slået fra, så familien ikke pludselig opdager hendes skjulested.

»Min bror har skrevet til mig på Facebook og plaget mig om at komme hjem. Det gør ondt, men hvad kan jeg bruge det til, at de først viser kærlighed, når jeg er væk? Min far har før truet med at sende mig hjem til vores land, og jeg ved da godt, hvis jeg tager hjem nu, så sender han mig væk.«

Mænd må alt – kvinder intet

Yasmin frygtede også, at de kunne finde på at opsøge hendes kæreste, og derfor har han også fået ophold i huset i dag, hvor de har et værelse sammen i parafdelingen. Yasmin og kæresten har mulighed for at bevæge sig uden for huset, som er omkranset af en høj hæk, så ingen kan se dem. Af og til går de også en tur, når mørket er faldet på. Kærestens forældre er fuldt ud orienteret om deres situation og støtter deres valg.

»Alt er så dobbeltmoralsk hos os. Mænd må alt, men kvinder må ikke en skid. Min bror måtte gerne have danske kærester, men jeg var uren. Jeg blev engang ‘busted’ sammen med en anden kæreste, og min far mistede tilliden til mig. Hans store datter havde gjort ham til grin. Jeg havde ødelagt hans ære, sagde han.«

I dag tror hun ikke, at hendes far nogensinde kommer til at forlige sig med, at hun har valgt, som hun har. Hun efterlod ham og moderen et langt brev, hvori hun sagde farvel – og bad om tilgivelse.

»Han er jo stadig min far, og jeg elsker ham, men jeg tror ikke, at vi kan få kontakt igen. Jeg håber, at jeg en dag kan ses med min mor igen. Jeg savner at høre hendes stemme,« siger hun og smiler.

Yasmin har endnu kun været på RED-Safehouse i kort tid, men de fleste unge bliver der mellem fire og otte måneder. Hun regner først med at vende tilbage til sit studie næste år, men hun håber, at hun kan få et job uden for opholdsstedet, så hun og kæresten kan få råd til en lejelejlighed en dag.

»Jeg drømmer om at leve et normalt liv, hvor jeg kan gå på gaden med min kæreste i hånden. Jeg vil gerne have børn en dag, men hvis jeg får en pige, vil jeg aldrig give hende et så lukket liv som mit. Hun skal bestemme over sit eget liv og leve som i 2015. Og hun skal altid turde sige alt til sin mor.«