Tirsdag den 8. november 2016 kom det frem, at den 66-årige tidligere politiker Peter Brixtofte blev fundet død i sit hjem i Farum. Det bekræftede hans døtre Vibeke Brixtofte, Signe Brixtofte og Marie Magne Larsen. I forbindelse med BT's 100 års fødselsdag tidligere på året havde BT sat ham stævne til en snak om de afsløringer, der efterfølgende kostede ham karrieren. Du kan læse eller genlæse BT's Andreas Karkers interview med Peter Brixtofte her.
BTs afsløringer kostede Peter Brixtofte karrieren. Her 14 år efter skandalen angrer den 66-årige tidligere bykonge i Farum ikke. Tværtimod
Vi spiser carpaccio og friturestegt camembert på Farums ældste restaurant Tante Maren i Farum Hovedgade. Dertil drikker vi danskvand.
Anledningen er, at BT fylder 100 år. Og BT og Peter Brixtofte har det til fælles, at BTs måske bedste artikel-serie nogensinde var identisk med den værste historie i Peter Brixtoftes liv. Den vendte hans tilværelse på hovedet, den ødelagde hans karriere.
Det var ikke bare en af de bedste serier i BTs historie, det var en af de bedste historier i dansk presse overhovedet i mange år. En kendt og populær bykonge, der blev afsløret i svindel, druk og magtmisbrug, det var noget, enhver kunne forstå.
BT-journalisterne fik Cavling-prisen, den fineste pris, en dansk journalist kan få. Peter Brixtofte mistede sin borgmesterpost, sit medlemskab af Folketinget og røg i fængsel.
Han er i dag blevet 66 år. Han fastholder stadig – 16 år senere – at han stort set er uskyldig, men erkender, at han i begyndelsen fejltolkede, hvor hårdt et angreb han var under.
»Da BT begyndte at skrive de kritiske artikler, troede jeg, det ville vare nogle dage, og så ville det gå over. Sådan plejede det at være. Jeg var helt uforberedt på, at de ville blive ved så længe og have nye historier hver dag,« siger Peter Brixtofte:.
»Det var unfair, fordi BT hver dag havde en ny historie med en ny vinkel. Samtidig med at jeg svarede på dagens artikel, så havde de en ny historie. Så jeg fik aldrig rigtig lov til at svare.
Og den øvrige presse fulgte bare efter. Det var som at se et miniputhold spille fodbold. Bortset fra målmændene, så løber alle 20 spillere og flytter sig med bolden rundt på banen i stedet for at placere sig forskelligt og strategisk. Journalisterne løb efter hinanden, og det gør de også i andre sager. Det gik for stærkt til, at jeg kunne nå at lave et modspil,« fortæller Brixtofte.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele interviewet med Peter Brixtofte. Her afslører han blandt andet, hvordan han 14 år efter Farum-skandalen ikke fortryder en skid (og meget mere) ...
Tirsdag den 8. november 2016 kom det frem, at den 66-årige tidligere politiker Peter Brixtofte blev fundet død i sit hjem i Farum. Det bekræftede hans døtre Vibeke Brixtofte, Signe Brixtofte og Marie Magne Larsen. I forbindelse med BT's 100 års fødselsdag tidligere på året havde BT sat ham stævne til en snak om de afsløringer, der efterfølgende kostede ham karrieren. Du kan læse eller genlæse BT's Andreas Karkers interview med Peter Brixtofte her.
BTs afsløringer kostede Peter Brixtofte karrieren. Her 14 år efter skandalen angrer den 66-årige tidligere bykonge i Farum ikke. Tværtimod
Vi spiser carpaccio og friturestegt camembert på Farums ældste restaurant Tante Maren i Farum Hovedgade. Dertil drikker vi danskvand.
Anledningen er, at BT fylder 100 år. Og BT og Peter Brixtofte har det til fælles, at BTs måske bedste artikel-serie nogensinde var identisk med den værste historie i Peter Brixtoftes liv. Den vendte hans tilværelse på hovedet, den ødelagde hans karriere.
Det var ikke bare en af de bedste serier i BTs historie, det var en af de bedste historier i dansk presse overhovedet i mange år. En kendt og populær bykonge, der blev afsløret i svindel, druk og magtmisbrug, det var noget, enhver kunne forstå.
BT-journalisterne fik Cavling-prisen, den fineste pris, en dansk journalist kan få. Peter Brixtofte mistede sin borgmesterpost, sit medlemskab af Folketinget og røg i fængsel.
Han er i dag blevet 66 år. Han fastholder stadig – 16 år senere – at han stort set er uskyldig, men erkender, at han i begyndelsen fejltolkede, hvor hårdt et angreb han var under.
»Da BT begyndte at skrive de kritiske artikler, troede jeg, det ville vare nogle dage, og så ville det gå over. Sådan plejede det at være. Jeg var helt uforberedt på, at de ville blive ved så længe og have nye historier hver dag,« siger Peter Brixtofte:.
»Det var unfair, fordi BT hver dag havde en ny historie med en ny vinkel. Samtidig med at jeg svarede på dagens artikel, så havde de en ny historie. Så jeg fik aldrig rigtig lov til at svare.
Og den øvrige presse fulgte bare efter. Det var som at se et miniputhold spille fodbold. Bortset fra målmændene, så løber alle 20 spillere og flytter sig med bolden rundt på banen i stedet for at placere sig forskelligt og strategisk. Journalisterne løb efter hinanden, og det gør de også i andre sager. Det gik for stærkt til, at jeg kunne nå at lave et modspil,« fortæller Brixtofte.
»Hej, hej,« siger han til nogle andre gæster, der venligt hilser tilbage.
»Kan jeg få en danskvand til,« siger han til servitricen.
Tonen mellem de to afslører, at hun ser ham ofte.
Han er ikke holdt op med at drikke rødvin, men han har rationeret den kraftigt.
»En gang imellem drikker jeg meget, og så tager jeg nogle lange pauser, så gennemsnittet er i orden i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Man skal også passe mere på, når man bliver ældre, det er jeg fuldt opmærksom på. Og jeg har tænkt mig at blive gammel. Jeg har min mors gener, og hun fylder 95,« siger 66-årige Peter Brixtofte.
En flig af historien
På BT gik der i 2001 to journalister rundt på hver deres redaktion. De kendte ikke hinanden. Fælles for dem var, at de hver især vidste noget om Peter Brixtofte. Hver havde de en flig af historien, men først når man kombinerede deres viden, havde man stof til artikler, der skulle få tronen under en sand bykonge til at vakle.
Chefredaktionen havde sat den nyansatte journalist Morten Pihl til at kulegrave Peter Brixtoftes embedsførelse og økonomi, efter at kommunens regnskab for 2000 afslørede et stort forbrug på borgmesterens repræsentationskonto.
Pihl skrev også nogle kritiske artikler, men de havde ikke den store effekt.
Peter Brixtofte fik et fantastisk valg i Farum 17. november 2001. Venstre satte sig på ti af byrådets 15 pladser. Det var derfor en desillusioneret journalist, der i januar 2002 blev kaldt til møde med chefredaktør Kristian Lund og sportschef Peter Brüchmann. Sidstnævnte kunne fortælle, at en af hans sportsjournalister havde fremskaffet så belastende oplysninger om Peter Brixtofte, at enevældens dage i Farum kunne være slut.
Morten Pihl var skeptisk.
»Jeg vil se det, før jeg tror det,« sagde han.
Redaktionschef Tage Otkjær sagde på et møde med den politiske redaktion, at der var en sag på vej, der kunne blive enden for Peter Brixtofte. Rundt om bordet tvivlede alle. Masser af medier havde prøvet at fange den populære Farum-borgmester på det forkerte ben, men det var aldrig lykkedes.
Brixtofte og BT mødes igen
Brixtofte fik en mail – for han plejer ikke at tage telefonen – hvor ønsket om et fødselsdagsinterview blev fremlagt.
42 minutter senere kom svaret:
»Det vil jeg meget gerne. Du kan foreslå et tidspunkt. Mvh. Peter.«
Man kunne forestille sig dem, som ville have takket nej. At tale med det medie, der bragte ham til fald . . .
Men ikke Peter Brixtofte. Han er politiker og kommunikator helt ned i sit dna, og den slags bryder sig sjældent om at holde kæft.
Og han er kommet videre. Har skrevet to bøger, siden han kom ud af fængslet, en om Horserød, hvor han afsonede, og en om Venstre-legenden Poul Hartling, som han beundrer.
Artiklen fortsætter under billedet
Det er mig, der har inviteret på frokost, men det er ham, der har valgt restauranten. Jeg ville gerne have spist i Restaurant Sepp i Farum Park. ‘Gerningsstedet’, hvor de dyre rødvine og lakseanretninger blev fortæret i festligt lag, og hvor regningerne angiveligt blev forvandlet til såkaldte ‘dagsarrangementer’, så det så ud, som om kommunale medarbejdere havde været til arbejdsrelaterede møder.
Men det har Brixtofte ikke lyst til, og årgangsvinene gider han slet ikke tale om.
»Læs rapporten fra Farum-kommissionen. Hvis den var blevet offentliggjort tidligere, var jeg aldrig blevet dømt. Så havde der slet ikke været nogen sag,« siger han.
Ramte med et brag
I efteråret 2001 arbejdede BTs sportsjournalist Jakob Priess-Sørensen på en historie om, at Farum Boldklub trak en fusion med Lyngby FC ud i håb om, at konkurrenten ville gå konkurs. I den forbindelse begyndte en kilde at løfte sløret for Brixtoftes kæmperegninger. Efter nytår blev Pihl og Priess koblet sammen af BTs chefredaktion. De fik frie hænder til at researche, til de var klar med en kontant afsløring. De forberedte strategisk en række forskellige afsløringer, for at de fra begyndelsen kunne holde dampen oppe og fastholde momentum i forhold til de andre aviser. Planen lykkedes over al forventning. Den første afsløring ramte gaden med et brag 6. februar 2002.
’Drak for 150.000 på et døgn’ stod der på forsiden, der domineredes af et stort billede af Peter Brixtofte. ’Købte vin til 8.750 kr. pr. flaske’, stod der med mindre bogstaver.
»Jeg var jo ikke klar over, at de ville fortsætte på den måde. Pludselig var alt galt fra den ene dag til den anden. Det var, som om alt var fantastisk den ene dag og ad helvede til den næste. Det var synd for familien og mine venner. De var kede af det. Selv har jeg jo haft meget sjov ud af politik, så må jeg tage det, som det kommer. Jeg undervurderede BTs artikelserie, det var først i løbet af min ferie, jeg opdagede, hvor voldsomt det var,« siger Peter Brixtofte.
I stedet for Restaurant Sepp har han foreslået, at vi mødes i Skulpturparken, før vi spiser frokost. Otte forskellige kunstnere fra otte lande lavede hver sin skulptur samtidig, og fordi det blev afviklet på den måde, slap kommunen billigt, fortæller den tidligere bykonge: 1,6 mio. kr. kostede det i 1999.
Fra nogle lave gule bygninger har man udsigt over parken.
»Det er ældreboliger. Det er også min skyld, de er der. Jeg vil ikke prale, men jeg har også fået lavet et rigtig flot byggeri, Nordbyen, på det gamle kaserneareal. Regeringen ville lave det om til asylcenter, men jeg ville hellere have boliger – vi havde i forvejen seks gange så mange asylansøgere som nabokommunerne.
Vi købte området for 163 mio. kr., og det indbragte kommunen 800 mio. Vi har også bygget et nyt plejehjem, der er dobbelt så stort som det gamle. Det skriver medierne ikke om. De interesserer sig kun for pensionistrejserne,« siger han.
Vi bliver enige om at køre en tur og se på alt det, han mener, han har beriget Farum med.
Inden det hele ramlede, var Peter Brixtofte en politikkens gulddreng. Det meste, han rørte ved, blev en succes. Han var og er stadig den yngste cand.polit. nogensinde. Han var 22 år, da han var færdiguddannet, og året efter blev han medlem af Folketinget, hvor han inden længe blev en konkurrent til Anders Fogh Rasmussen om rollen som kronprins i Venstre.
I sin base i Farum opbyggede han en liberal mønsterkommune, som Lars Løkke Rasmussen kaldte ’Venstres kronjuvel’.
Han havde ingen arbejdsløshed, alle udlændinge var i arbejde, og Venstre pralede af ’Farum-modellen’.
Han nåede at efterfølge Anders Fogh som skatteminister i Schlüters sidste regering, og da Anders Fogh blev formand i 1998, stillede han op til næstformandsposten, men tabte til Lars Løkke.
Anders Fogh blev statsminister i 2001, men Peter Brixtofte fik ikke et eneste tillidshverv, og året efter ramte skandalen.
Peter Brixtofte synes stadig, at ’Farum-modellen’ ville kunne løse problemerne med flygtninge og ledighed. Og han er meget kritisk over for Venstres nuværende udlændingepolitik, som han kalder ’ulækker’.
»Det er et problem i alle vestlige lande, at der kommer for mange udlændinge. Hvorfor bruger man ikke bare Farum-modellen? Så snart man sætter fødderne på dansk jord, er det ind på skolebænken og lære dansk. Ellers ikke en krone. Og job til alle. Vi sendte alle ned i produktionshuset, hvis de ville have offentlig støtte, og derfra hentede arbejdsgiverne dem. Var der alligevel problemer, havde vi gadearbejdere, der fulgte de unge, og lige så snart der var tendenser til uro, blev gruppen opløst.
Vi havde ingen bander, ingen arbejdsløshed blandt udlændinge. Fremskridtspartiet og DF kom aldrig i nærheden af 1 pct. af stemmerne her.«
Ulækker udlændingepolitik
Han har for alvor talt sig varm.
»Venstres udlændingepolitik nu er forfærdelig. Det er moralsk forkasteligt at skære ned på kontanthjælp eller ydelser til udlændinge. Tænk, hvis man havde behandlet jøderne i Sverige på den måde under Anden Verdenskrig. Vi kan sagtens have mange flere udlændinge.
Hvad vil de gøre ved dem, der kommer? Skyde dem ved grænsen? Have pigtråd på markerne og minefelter i havet? Man laver annoncer i arabiske aviser, men det er en underlig politik at sige, at Danmark er et dårligt land, og at her skal I ikke komme. Det er ulækkert.
Lars Løkke har ligget under for DFs politik og talt dem efter munden, og det har kun givet DF mere medvind. Jeg stemmer stadig på Venstre, selv om jeg ikke mere er medlem. Men jeg er nok på vej over mod de Radikale, som er et borgerligt, men humanistisk parti,« siger Peter Brixtofte.
Vi kører en tur og ser på Farum Park, golfbanen og Nordbyen. Peter Brixtofte slår i bogstaveligste forstand ud med hånden:
»Dét der har jeg bygget. Og dét. Og dét. Vi skal til højre her. Her er vores plejehjem, det er jeg meget stolt af, der er 65 kvadratmeter til hver. Min mor bor på et dejligt plejehjem i Birkerød, hun har 15 kvadratmeter, her har man 65. Det er godt at blive gammel her,« siger Peter Brixtofte og fortsætter:
»Jeg er mest stolt af, hvad jeg gjorde for de ældre. Alle ældre burde sendes 14 dage sydpå hvert år. De mennesker får et netværk og en oplevelse for livet. Jeg er stolt af vores arbejdsmarkedspolitik og alt det, vi har bygget. Denne rundkørsel var et dødssygt område. Og vi har ti-minutters-drift på S-banen. Ellers har det kun været Birkerød, der havde ti-minutters drift, for der boede direktionen. Og siden jeg stoppede, er der ikke sket en skid. Det er ikke for at kritisere nogen. Men vi gjorde det ligesom færdigt.«
Farum var en fest
Jeg har kendt Peter i mere end 20 år, og som mange andre journalister skrev jeg også positive artikler om Farum i årene før, min egen avis bragte ham til fald. Han var så populær, at mange, der stemte på andre partier ved folketingsvalgene, stemte på ham ved kommunalvalget. Når man dengang gik gennem Farum med Peter Brixtofte, var det en fest. Han hilste til højre og venstre, og alle hilste glade igen.
I dag er årene naturligt nok løbet på. Rutsjeturen ser også ud til at have kostet, men der er stadig penge på charme-kontoen. Han hilser stadig, ikke helt med samme entusiasme, og folk hilser da venligt igen. Begejstringen er knap så løssluppen, som jeg erindrer den. Farum og Peter Brixtofte er som et gammelt ægteskab, der ikke holdt. De har haft gode og dårlige tider, og skilsmissen var brutal. Men på en eller anden mærkelig måde er der stadig noget, som holder dem sammen.
»Der er da nogen, der aldrig har kunnet lide mig, også i Farum. Nu bor jeg mest hos min kæreste Nadja i Charlottenlund, men jeg handler meget på Bytorvet, og det går meget fint.
Jeg fortryder ikke en skid. Som helhed er jeg enormt stolt af de 20 år i Folketinget og som borgmester. Jeg har god samvittighed. Jeg har tre velfungerende børn, tre svigersønner, syv børnebørn og en dejlig kæreste, jeg har været sammen med i 11 år, så hvad kan jeg forlange mere,« siger Peter Brixtofte:
»Nogle mener, jeg er populist, men det er helt forkert. Uanset hvad jeg lavede i Farum, var 3.000-4.000 borgere altid imod det. De var imod rundkørslen, de var imod Farum Arena og Farum Park, de var imod plejehjemmets beliggenhed og overdækningen af Farum Bytorv. De lavede en forening til afskaffelse af borgmesteren. Men den meldte jeg mig så ind i – jeg sagde, jeg kunne give dem nogle gode råd, for jeg kendte ham bedst. Jeg dukkede op til deres møder og tog ordet. Det gjaldt om at få tingene bygget inden næste valg, for så kunne folk se, det var godt, og så blev man genvalgt. Nu synes jeg, politikerne og spindoktorerne render alt for meget rundt efter folkestemningen i stedet for at vise vejen, uanset om det er populært eller ej.«
Fængsel
Sagen mod Peter Brixtofte blev delt i to – hovedsagen, der vedrørte forholdene om overskridelse af repræsentationskontoen, returkommission, ulovlige millionlån mv., og så sponsorsagen, hvor borgmesteren lod Farum Kommune betale overpris for bl.a. pensionistrejser og byggeopgaver, hvorefter overprisen røg retur som sponsorstøtte til lokale boldklubber.
Både ved Byretten og i Landsretten blev Brixtofte idømt i alt fire års fængsel for groft mandatsvig, to år for hver sag. Højesteret stadfæstede dommen i sponsorsagen i 2008. Han har afsonet i alt to år. Og skrev en bog om det: ’Mit Horserød’. I 2012 afleverede Farum-kommissionen en beretning på 12.546 sider. Den havde taget ni år at lave og kostet 59 mio. kr.
»Retssagen var en parodi. Jeg bliver aldrig enig i den dom eller i den journalistik, der blev bedrevet. Det er noget underligt noget at blive spærret inde. Men jeg måtte jo indrette mig efter det. Og jeg er blevet behandlet utroligt godt af både indsatte og ansatte. Jeg har aldrig haft en konflikt med nogen. Kommissionens rapport er strålende. Den har kostet en formue, og ingen gider læse den. Var den kommet først, var der aldrig kommet nogen retssag.
Højesteret kan også tage fejl. Og det gjorde den her. Ritzau skrev, at der skulle findes klarere regler for, hvordan man kommer af med en borgmester.
Det var det eneste, der kom ud af den rapport i medierne. Og der står ordret i beretningen, at ’efter afhøring af 222 vidner står det uomtvisteligt klart, at borgmesterens alkoholforbrug ikke har påvirket hans virke som borgmester’. Når jeg har det godt i dag, og har haft det godt i mange år, så er det, fordi jeg har god samvittighed.«
Joakim von And
Hver gang jeg er rendt ind i Peter Brixtofte i de senere år, har han prøvet at få mig til at skrive en positiv økonomisk historie, som handler om, at den danske stat er meget rigere, end vi tror, og at mange besparelser og nedskæringer er komplet overflødige. Det lyder for godt til at være sandt, men som altid lyder han meget overbevisende.
Han forsøger igen. Selvfølgelig.
»Man siger, vi har økonomisk krise, og at vi skal skære ned især på ældre og børn. Det er den største omgang politiske blålys, jeg har set i de 50 år, jeg har fulgt med i politik. Det er rent bedrageri. Danmark har et kanon overskud. Vi har ikke valutagæld. Vi har kæmpe tilgodehavender i udlandet. Vi har i perioder haft 150 mia. i overskud, uden at nogen har fortalt det. De ligger som tilgodehavender i udlandet, og så ligger der 500 mia. inde i Nationalbanken. Pengene vælter ind, og renten er i minus. Det er det rene Joakim von And. Vi laver fem gange så mange fødevarer, som vi kan spise, og producerer mere olie og gas, end vi kan bruge. Vi har mange fantastiske firmaer.
Og folk er mere fornuftige privatøkonomisk, end de var for 20 år siden. Vores største problem er, at vi ikke bruger nok penge. Vi burde have meget bedre velfærd, end vi har,« siger Peter Brixtofte.
Vi har nydt frokosten udenfor i det gode vejr og drukket seks Ramlösa tilsammen. Lidt stor i slaget er man vel stadig. Da jeg vil betale, er servitricen ikke til at få øje på.
»Hun er ikke så nem at komme i kontakt med,« siger jeg.
Peter Brixtofte finder sin mobiltelefon frem.
»Jeg kan ringe til hende,« siger han.
Humøret fejler ikke noget.
I artiklen er der brugt uddrag af ’Brixtofte. Historien om en afsløring’ af Morten Pihl og Jakob Priess-Sørensen (Lindhardt og Ringhof, 2002).
