Afstemning

Sådan bliver din hvalp renlig - 5 trins quickguide

1. GÅ UD OFTE
Bær hvalpen ud, så snart den vågner, når den har spist eller drukket, og når den har leget. Sæt den ned lige uden for døren. På den måde vænner du hvalpen til tanken om, at man besørger udendørs - ikke inde. Jo sjældnere den får chancen indendørs, desto hurtigere går det at fatte systemet.

2. DROP NATMADEN
Server dagens sidste måltid et godt stykke tid før sengetid. Giv også hvalpen mulighed for at tisse en ekstra gang, inden I går ind i huset efter den sidste aftentur, især hvis I har leget og tumlet undervejs.

Læs også: Inkontinent hvalp?

3. UNDGÅ AVISERNE
Der findes masser af teorier om, hvordan man gør en hvalp stueren. En af de mest udbredte ideer er at dække hele gulvet med aviser og så efterhånden mindske det tildækkede areal, indtil der blot er en enkelt avis tilbage. Den metode er ikke nogen god idé. Den lærer ikke hvalpen at besørge udendørs - men indendørs på en avis.

4. GØR GRUNDIGT RENT
Hunde har en tendens til at ville tisse de "gode" steder, hvor der lugter lidt af tis i forvejen. Gør ordentligt rent, når hvalpen har tisset. En hjemmelavet blanding af halvt eddike, halvt vand fjerner lugten.

Læs også: 8 måneder - stadig ikke renlig

5. VÆR ØDSEL MED ROS
Ros altid hvalpen, når den gør det rigtige. Stor ros, hver gang den besørger udendørs - og ikke en lyd, når der sker et uheld indendørs. Hvalpen vil gøre alt, hvad den kan, for at du skal være glad.

Læs hele Peter Ekestrøms artikel i Vi med Hund nr. 1.

Læs også:
Min hund tisser indendøre

Del