Hundesprog: Kend hundens signaler
Vidste du, at hunden har lige så mange venlige signaler (også kaldet dæmpende signaler), som den viser via kropssprog og mimik, som vi mennesker har bogstaver i alfabetet? Og at den sætter sine signaler sammen til hele "ord" og "sætninger", når den vil gøre sig forståelig overfor dem, som den snakker med? Det ser vi, når hunden viser flere signaler samtidig eller lige efter hinanden - ligesom vi mennesker bruger flere ord til at skabe en sætning.
Vi mennesker har evnen til at lære flere forskellige sprog. Og hundesprog er endnu et, som vi bør blive nogenlunde gode til at forstå, når vi er hundeejer. For hvordan skal vi og vores hund ellers kunne forstå hinanden igennem et langt hundeliv, hvis vi ikke kan "snakke sammen"? Hunden kan til dels lære at aflæse nogle af vores signaler og forstå, hvad vi mener. F.eks. har mange hunde lært, at selv om et menneske viser tænder (smiler), er det ikke forbundet med en trussel, men udelukkende i forbindelse med venlighed.
Men selv om hunden kan lære at læse nogle af vores signaler, kan den ikke bruge dem selv. Den vil altid bruge sit eget hundesprog, når den vil formidle noget til sin ejer. Og så skal vi mennesker have så stor indsigt i dens sprog, at vi er i stand til at forstå den. Ellers "taler hunden i øst, og vi svarer i vest"...
Misforstået kommunikation
F.eks.: Hanhunden løber løs på gåturen, og ejeren kalder på ham. Han har travlt med en god duft og kommer derfor ikke lige med det samme. Men når ejeren har kaldt for femte gang og ikke længere lyder ligeså venlig som ved første indkald, indser hunden, at han hellere må bevæge sig i den rigtige retning. Så snart han kigger op, ser han, at ejerens kropssprog har ændret sig fra at være "almindelig mor" til "sydende bombe"! Og for at mildne ejerens vrede, sætter han sig for at sende venlige signaler, inden han kommer frem til hende. Bare for at lette stemningen lidt. Han bevæger sig i langsom gang(venligt signal) frem imod ejeren og samtidig lader han som om, at han snuser i jorden (venligt signal).
Ejeren opfatter slet ikke, at hunden prøver at vise venlige signaler, men bliver derimod mere irriteret, fordi hun opfatter det som en provokation, at hunden går langsomt og snuser! Dette ser hunden og tænker: "Ups, mine signaler virker ikke - jeg må vise endnu flere venlige signaler". Så han beslutter sig for endnu et signal: Han går hen til en busk eller et træ for at lette ben (venligt signal). Og det bliver opfattet som en reel dominans og endnu større provokation af ejeren, som går truende frem mod hunden, tager fat i den og skælder den ud! Ejeren tænker: "Hvad bilder hunden sig ind? En ting er, at han ikke hører efter, men han skal i hvert tilfælde ikke "tisse på mig"... Og hunden tænker: "Hvorfor i alverden er min ejer så aggressiv, når jeg nu anstrenger mig så meget for at vise venlighed og dæmpe hendes aggression"?
Læs også:
Hundesprog: Truende signaler
Hundesprog: Børn og hunde
