Hundens intime zoner

For os mennesker er det klart det vigtigste at respektere de hunde, hvis zone er stor – det vil føles som et overgreb for hunden, når denne zone overskrides. Og det kan føre til, at de forsvarer deres intimzone.

Du kan se, at zonen er overskredet, når hunden stivner i blikket, bliver stiv i kroppen, løfter læben og knurrer, for derefter måske at foretage et skinangreb, en markering, og måske ende med at bide, hvis ikke dens grænser respekteres.

Denne adfærd gælder både over for artsfæller, altså andre hunde, men også over for mennesker, der kommer for tæt på.

Ud over de racemæssige forskelle omkring intimzonen kan der naturligvis også ligge gode og dårlige erfaringer til grund for hundens adfærd i disse situationer. Det kan være en mangelfuld grundprægning, som dermed resulterer i en mere reserveret hund, som hurtigere føler sine grænser overtrådt.

Set med vores hundes øjne er det ikke spor naturligt at knuse og kramme! I hundens verden er denne opførsel mere et tegn på dominans, når man som hund bliver fastholdt. Her sker der desværre ofte misforståelser, fordi vi som mennesker gerne vil vise vores kærlighed til hunden ved at kramme, nusse og kysse den.

Hunden kan selvfølgelig lære, at dette er ganske ufarligt, men man er nødt til at gå langsomt til værks for at få et godt resultat.

Hilsesituationer

Vi kan sammenligne denne situation med, når vi mennesker møder nye mennesker og skal hilse på hinanden. Vi starter gerne med at give hånden, præsentere os og så snakke lidt om vejr og vind. Ganske langsomt, og efter flere møder kan snakken blive dybere og dybere, og mere og mere personlig. Og alt efter, hvordan vi selv er som personer, og hvordan modpartens natur er, bliver det måske til, at vi giver et kram, når vi mødes igen.

For de fleste mennesker vil det faktisk være grænseoverskridende at kramme et vildt fremmed menneske første gang, man mødes. Vi taler jo heller ikke om dybe intime emner første gang, man ser et menneske. Der skal etableres et trygt fundament, inden vi kommer dertil.

Med dette i baghovedet kan vi se på hundenes adfærd. Når de møder artsfæller første gang, er det også med en forsigtig snusen, et stille og roligt kropssprog og med antennerne ude omkring, hvad der videre skal ske i dette møde. Det kan enten ende med leg eller i en konflikt, eller blot med en manglende interesse for modparten.

Vi ser også hunde, som mødes igen et stykke tid efter, vise et fast mønster i, hvordan der hilses. Så jo bedre de kender hinanden, des hurtigere starter legen.

Faktisk er det netop her, hvor der kan opstå misforståelser hundene imellem. Ofte kan en konflikt opstå med unghunde, som er så optagede af deres hormoner, udvikling m.m., samt med stressede hunde. De glemmer helt de gængse hilsemåder og maser bare på og kaster sig hovedkulds ind i en hilsesituation uden det ønskede og mere civiliserede tilbagehold. Det er en adfærd, som kan skabe konflikter, fordi det simpelt hen er uhøfligt i hundeverdenen.

Tænk igen tilbage på mennesker, der hilser på hinanden. Hvis man i første omgang kaster sig om halsen på en fremmed og begynder at spørge ind til vedkommendes ægteskab – det vil i langt de fleste tilfælde opfattes som uhøfligt og danner garanteret ikke grobund for et trygt forhold. Det kan naturligvis komme senere, men her kigger vi blot på det allerførste møde.

Læs resten af Merethes hvalpeskole i Vi med Hund nr. 3/2011, der kan købes i webshoppen.