Afstemning

Ulden pels

Kære Christina

Jeg har en kleiner münsterländer, som elsker at bade. Men han har desværre ikke en særlig pæn pels! Han er meget lys i pelsen og krøller helt vildt. Jeg vil gerne have et råd til, hvordan han kunne få en flot pels. Han er kun 13 måneder og får diverse vitaminer og kosttilskud.

Læs også: Kløende vandhund

Tusind tak for hjælpen fra Mona

Hej Mona

Grunden til din hunds udseende er uden tvivl, at den har meget underuld i forhold til overpels. Hvad årsagen er, kan umiddelbart være svært at sige.

Læs også: Hvorfor fælder hunden?

Først må jeg spørge, om du har set hundens forældre? Det kan jo være, at det er arveligt betinget, og at din hund er født med en lidt atypisk pels. Hvis din hund er blevet kastreret, kan det også være årsagen til den kedelige pels. Er din hund blevet klippet på kroppen, f.eks. kort med en maskine, kan dette også være årsagen. Det skyldes, at både ved den hormonelle indgriben samt en klipning af en race, der ikke skal klippes på kroppen, sker en voldsom vækst af underulden. Underulden er lys, mat og krøllet, som du beskriver. Hvis årsagen er klipningen, kan du forvente en forbedring, men hvis årsagen er medfødt eller den er kastreret, må du se i øjnene, at hundens pels ikke bliver som kleiner münsterländere i bøgerne.

Det bedste, du kan gøre, er at prøve at frisere så meget uld af, som du kan. Du skal bruge en såkaldt underuldskam samt en metalkam med lidt afstand mellem tænderne. Dem skal du bruge jævnligt, så du holder ulden nede. Hvis ulden ikke løsner sig, og du derfor ikke kan få noget hår af, må du nok se i øjnene, at pelsen er, som den er.

Hvis dette er tilfældet, behøver du ikke være bange for klipning. Hvis pelsen først er "ødelagt", gør du ikke yderligere skade, og det kan være nødvendigt at holde sådan en pels i skak, da ulden vokser hurtigere end den almindelige overpels. Jeg håber ikke, du er blevet for forvirret ellers skriv endelig igen.

Mange venlige hilsner fra Christina.

Læs også:
Kan en 'furminator' reducere fældningen?
Dyrenes Beskyttelse: Efterlad IKKE din hund i en varm bil

Del