Stor-fældende labrador

Kære Paulette
Vores gule lab på halvanden år fælder meget, og intet har indtil nu hjulpet. Han har nu fældet ekstremt i ca. et år. Dvs. der skal støvsuges hver dag, plus han bliver børstet hver dag med gummibørste samt en der ligner en omvendt savklinge (ca. 15-20 min.). Men det hjælper ikke meget.
Har måttet begrænse hans gang i huset, da vi har lille dreng på seks måneder, der indimellem skal ligge på gulvet og ikke kan gøre det i alle de hår.
Startede ud med Hill foder og giver nu Royal Canin. Intet hjælper... og jeg er desperat for at få en løsning på problemet!!!!
Hårrejsende hilsen fra Gitte
Hej Gitte
Jeg forstår din desperation. Normalt fælder en race som labradoren lidt hele tiden, men kraftigt ca. to gange årligt, forår og efterår. Det lyder som om han fælder mere end normalt.
Jeg formoder, at det er overpelsen han smider, dvs. nogle lige og blanke hår. Har du observeret, om han bliver tyndhåret nogle steder? For hvis han fælder så meget, som du beskriver, må han også producere utrolig meget hår. Det lyder, som om du gør, hvad du kan mht. børstning m.v. Jeg kan nok ikke hjælpe dig. Jeg ville prøve at spørge dyrlægen til råds.
Mange venlige hilsner fra Christina
Læs også:
Må jeg børste min labrador?
Dyrenes Beskyttelse: Efterlad IKKE din hund i en varm bil




