Afstemning

Hvordan bliver man hundefrisør?

Kære Christina

Hvordan starter man en uddannelse til hundefrisør?

Læs også: Trimmeren ødelagde hvalpens pels

Efter at have fået en cocker spaniel har jeg fundet ud af, at jeg er vild med at ordne hendes pels, og jeg er jo vild med hunde. Glæder mig til at læse dit svar.

Hilsen Susan

Læs også: En klippet cairn terrier

Hej Susan

Det er dejligt at høre, at du er vild med hunde og hundepelse.

Uddannelsen til hundefrisør varer tre år og er en såkaldt gammeldags mesterlære dvs., at du bliver uddannet i en godkendt hundesalon og ikke skal på et decideret skoleophold. Ud over uddannelsen på salonen skal du følge nogle aftenkurser, weekendkurser samt arbejdskurser sammen med andre hundefrisørelever, hvor du bliver undervist af eksterne lærere. Du skal også til prøver jævnt fordelt i uddannelsesforløbet - både teoretiske og praktiske. Det er en spændende uddannelse, hvor du også bliver forberedt til evt. at skulle ud og være selvstændig efter uddannelsen.

Læs mere om uddannelsen på www.lhs-dk.dk og www.bhs-hundesaloner.dk.

Jeg vil absolut råde dig til at gå de officielle veje og ikke lade dig lokke til at blive "oplært" hos en ikke-godkendt hundefrisør. Du har ingen garanti for at lære noget og risikerer at blive udnyttet som billig arbejdskraft. Det kan være vanskeligt at finde en læreplads, for der er ikke så mange af dem, og dem der er, er der rift om, men held og lykke!

Med venlig hilsen Christina Cruft

Læs også:
Uheldig oplevelse hos frisøren

Del