Hundefrisør: vil være hundefrisør

Hej Christina

Jeg har overvejet i lang tid, om hundefrisør er et job for mig. Og nu er jeg sikker. Jeg vil bare høre, hvor mange penge sådan en uddannelse koster sådan omtrent?

Læs også: Brevkasse: køb af syg hvalp

Glad hilsen fra Jennifer

Hej Jennifer

Læs også: Brevkasse: Er kastrering nødvendig?

At være hundefrisør er et hårdt, men rigtig dejligt arbejde. Den allerstørste forudsætning for at blive hundefrisør er, at man elsker hunde. Det skal man huske, for det er også forudsætningen for, at man kan blive ved med at være hundefrisør. Hvis det en dag bare bliver et arbejde, så er det på tide at holde op.

Uddannelsen er treårig og udformet som en gammeldags mesterlære - dvs. at du står i lære i en godkendt salon i de tre år med løbende tillægskurser samt eksaminer undervejs. Kurserne indeholder bl.a. teoretiske fag, såsom hundens anatomi, førstehjælp, ergonomi, hygiejne, regnskab m.v.

De praktiske kurser omfatter kurser i klipning og trimning af forskellige racer. Eksaminerne er lagt, så du har eksaminer jævnt fordelt i uddannelsestiden. De består af praktiske prøver, hvor man samtidig også bliver eksamineret i de teoretiske fag.

Læretiden er lønnet, og alle udgifter til kurser, eksaminer m.v. skal mesteren betale.

Der findes to foreninger for hundefrisører i Danmark. Det er disse foreninger, der står for uddannelsen. Den største er Landsforeningen for Hundesoignering "Danmark", hvor du på deres hjemmeside: www.lhs-dk.dk kan læse mere om uddannelsen under "elevuddannelsen" og "FAQ".

Den anden forening er Brancheforeningen for Hundesoignering, hvor du på hjemmesiden www.bhs-hundesaloner.dk kan gå ind under "elevuddannelse" og læse mere.

Du skal være opmærksom på, at uddannelserne ikke er helt ens i de to foreninger. Hvis du har besluttet dig for, at det er hundefrisør, du vil være, må du i gang med at ringe rundt for at høre de forskellige saloner, om de har brug for en elev. Det allerbedste er at møde op personligt eller om muligt at prøve et praktikophold i en salon. Derved får du en fornemmelse for, om arbejdet er, hvad du havde forstillet dig, og salonen får set dig sammen med hundene. Hvis de synes, at du er god, og de får brug for en elev, har du et forspring frem for andre ansøgere. Der er ikke så mange lærepladser, og der er derfor stor kamp om dem, men giv ikke op, bare klø på.

Mange venlige hilsner fra Christina Cruft

Læs også:
Brevkasse: min labradors pels
Brevkasse: hvalp slikker på tøj

Del

Array
Array