Hvis du frygter blodpropper, er det ikke nok at få tjekket blodtryk og kolesterol hos egen læge. Det er falsk tryghed, vurderer førende forsker nu.
Der skal en særlig test til - enkel, hurtig og billig - for at du kan kende din reelle risiko. Læs her om testen, som du kan få på Rigshospitalet.
Med B.T. Plus får du:
- Se resultatat af fire danskeres forkalknings-test
- GODE RÅD: Slip for farlig åreforkalkning.
- Spis dig til en bedre hjertesundhed
Du går til din egen læge, får tjekket dit blodtryk og dit kolesteroltal. Tror - hvis tallene ser fornuftige ud - du er godt beskyttet mod blodpropper. Men det er falsk tryghed.
Hvis du vil have et realistisk og sikkert billede af din risiko for at få en måske dødelig blodprop, bør du desuden få foretaget en ultralyd-skanning af din halspulsåre eller en CT-skanning af hjertets kranspulsårer. Dette meget kontante råd kommer fra en af Danmarks førende hjerteforskere.
Henrik Sillesen, overlæge og klinikchef på karkirurgisk afdeling, Rigshospitalet. På Rigshospitalet fanger man nu - ved at skanne halspulsåren - i hundrevis af stærkt åreforkalkede, som er på vej til at få en blodprop.
- Vi har nu sikker dokumentation for, at den enkle og helt ufarlige skanning af halspulsåren er velegnet til at fastslå omfanget af åreforkalkning og med stor sikkerhed at forudsige, hvem der i fremtiden bliver ramt af blodpropper.
Undersøgelsen kan foretages på kun fem minutter og giver et betydeligt mere præcist billede end den almindelige helbredsundersøgelse hos egen læge. Skanningen af halspulsåren er måske den bedste metode, vi i dag har til at kunne fastslå den enkeltes biologiske alder, siger Henrik Sillesen.
Ca. 15.000 danskere ventes i år at dø af åreforkalkning og blodprop - svarende til indbyggertallet i en dansk provinsby. En hel del af dem kunne reddes, hvis de i tide fik skannet halspulsåren og efterfølgende skiftede livsstil eller fik den nødvendige medicin, vurderer klinikchefen.
I en ny artikel i det ansete, internationale lægetidsskrift "Lancet" slår Henrik Sillesen til lyd for en generel screenings-ordning med enten CT-skanning af hjertet eller ultralyd-skanning af halspulsåren - både i Danmark og resten af verden.
- Skanningen af halspulsåren vil uden særlige problemer kunne gennemføres i bred målestok i mange af de større lægehuse landet over - til en pris af ca. 500--1.000 kr. pr. undersøgt person, siger Henrik Sillesen, hvis forskning har vist, at når man har synlige forkalkninger i halspulsåren, er man tilsvarende forkalket i hjertets kranspulsårer og i andre dele af kroppen.
- Åreforkalkning er den sygdom, som dræber flest danskere, gør flest handicappede og koster samfundet flest penge. En egentlig screenings-ordning, som bl.a. kan sikre, at flere får medicin tidligere, er derfor en oplagt idé, siger Henrik Sillesen.
Ved skanningen, der kan foretages i 3-d, kan man tydeligt se de små aflejringer inde i årerne, som med tiden kan lukke årerne helt. På skanningsbilledet ligner de små bakker eller forhøjninger.
- Vi kan tydeligt se disse forandringer 10-20 år, før selve blodproppen viser sig. I 50-års alderen bør der ikke være noget at se, men kommer vi op i 60-70 års alderen, vil en stor del have tydelig åreforkalkning, siger Henrik Sillesen.
B.T. har ladet fire personer gennemgå halspulsåre-skanningen på Rigshospitalets karkirurgiske klinik. To af forsøgspersonerne viste sig at have tydelige forandringer, som kræver handling i form af både livsstils-forandringer og medicinsk behandling.
En tredje havde mindre aflejringer og let fortykket åre og bør derfor i fremtiden være ekstra bevidst med hensyn til at motionere og spise sundt.
- Mens jeg skanner, kan personen selv se på skærmen, hvordan blodårerne allerede har taget skade. Alene det kan styrke ønsket om at ændre på en evt. usund livsstil eller motivere til at tage nødvendig medicin.
- Vi har i dag masser af billig og effektiv medicin. Bl.a. medicin, der hæmmer optagelsen af det dårlige kolesterol, siger hjertelægen, der også oplyser, at vi - bl.a. på grund af arvelige faktorer - påvirkes meget forskelligt af livsstil, kolesterol osv.
Man kan godt have et fint kolesteroltal og alligevel have dannet for mange forkalkninger. Man kan også sagtens være 60-70 år, have for højt kolesterol og alligevel have årer næsten som en teenager - helt uden tegn på forkalkning.
Vores blodårers modstandsevne er vidt forskellig, og derfor er helbredsundersøgelserne, som de tilbydes i dag, ikke særlig gode til at forudsige risikoen på lidt længere sigt.
