Hver fjerde kvinde, der indlægges på sygehuset med hjerteproblemer, sendes hjem uden en diagnose eller egentlig behandling.

Hver fjerde kvinde, der indlægges på sygehuset med hjerteproblemer, sendes hjem uden en diagnose eller egentlig behandling.

- Vi må konstatere, at vi sender syge kvinder hjem. Selvom vi ved, at der er stor risiko for nye hjertetilfælde på længere sigt, er det eneste, vi kan tilbyde dem, en hjertemagnyl og kolesterolsænkende medicin, siger Jytte Jensen, der er overlæge på kardiologisk afdeling på Glostrup Hospital.

En amerikansk undersøgelse blandt næsten 80.000 patienter, der har været offentliggjort i det anerkendte hjertetidsskrift 'Circulation', afslører, at flere kvinder end mænd dør af store blodpropper.

Med Plus får du:

- Hele artiklen 'Lægen forstår ikke dit hjerte'
- Lister over symptomer for hjerteproblemer for både mænd og kvinder
- Artiklen 'Kend dit hjerte' om de misforståede symptomer
- Beretninger fra Sanne Salomonsen, Maria Hirse og Birthe Kjær, der alle har prøvet at blive ramt
- Fakta om behandling af hjertesygdomme


- Vi må konstatere, at vi sender syge kvinder hjem. Selvom vi ved, at der er stor risiko for nye hjertetilfælde på længere sigt, er det eneste, vi kan tilbyde dem, en hjertemagnyl og kolesterolsænkende medicin, siger Jytte Jensen, der er overlæge på kardiologisk afdeling på Glostrup Hospital.

En amerikansk undersøgelse blandt næsten 80.000 patienter, der har været offentliggjort i det anerkendte hjertetidsskrift 'Circulation', afslører, at flere kvinder end mænd dør af store blodpropper.

- Vi frygter, det ser ud på samme måde i Danmark. For kvinder bliver ikke undersøgt lige så grundigt som mænd, når de kommer ind med brystsmerter. Kvinderne kommer senere til forundersøgelse. Og får de en ballonbehandling eller en bypassoperation, sker det lidt senere end hos mændene, siger Peter Clemmesen, der er overlæge på Rigshospitalets Hjertecenter og formand for Hjerteforeningen.

Den manglende behandling koster liv og penge.

- Hver tredje af kvinderne, vi sender hjem, kommer i løbet af kort tid tilbage og får lavet en ny undersøgelse af kranspulsårerne. Mens omkring hver fjerde rammes af et nyt og mere alvorligt hjertetilfælde i løbet af de næste år, siger Jytte Jensen.

Forskellige symptomer

I Danmark indlægges hvert år cirka 25.000 mænd og kvinder med et akut hjertetilfælde. Problemet er, at den behandling, de undersøgelser og den medicin, hospitalernes hjerteafdelinger har at tilbyde dem, er tilpasset mænd. Men når det gælder hjerter, er der mere end en lille forskel mellem mænd og kvinder. For kvinders blodkar er mindre end mænds, og kvinders syge hjerter opfører sig anderledes end mænds.

Mens mænd, der har haft en blodprop, ofte har synlig forkalkning i årerne, der kan behandles med en bypass-operation eller ballonudvidelse, er der hos en fjerdedel af de hjertesyge kvinder ingen synlige ændringer i karrene efter en blodprop. Derfor ved lægerne ikke , hvilken behandling de skal tilbyde kvinderne.

- Har man brystsmerter, uden at have forsnævrede kranspulsårer, er prognosen for at overleve ikke god, siger Jytte Jensen.

I mange år har det været en sandhed blandt læger, at den gængse hjertebehandling, ballonudvidelser af karrene og bypass-operationer, ikke virker på kvinder, derfor får kvinderne ofte ikke tilbudt behandlingen.

- Men nye undersøgelser viser, at det måske slet ikke er rigtigt. Lægerne er blevet dygtigere, teknikken er blevet bedre og instrumenterne mindre. Så vi må ikke på forhånd opgive at behandle kvinderne, fordi vi ikke tror, at behandlingen vil virke. Som minimum skal kvinderne tilbydes de samme forundersøgelser, som vi giver mændene, siger Peter Clemmesen.

Dosering: Mænd

Mens de store blodpropper bliver kørt direkte til ballonudvidelse, bliver patienter med mindre blodpropper behandlet med medicin.

Men også her kommer kvinderne til kort. Langt det meste medicin afprøves på mænd. Det betyder, at de doseringsvejledninger, som lægerne følger, er tilpasset mænd, selvom det er veldokumenteret, at overdosering i værste fald kan give blødninger i for eksempel hjerne og mave.

- Traditionelt har man troet, at kvinder og mænd var ens. Så en mand på 120 kilo får samme dosis medicin som en kvinde på 50 kilo. Det betyder, at kvinderne oftere får bivirkninger, fordi vi overdoserer dem. I Amerika stiller man krav om, at medicin skal være afprøvet på begge køn. Det gør man ikke herhjemme, siger Jytte Jensen.