En ung dansk egyptolog har brugt et halvt år på at læse en over 3000 år medicinsk papyruslap på størrelse med ét A4-ark. Og hun vil gerne forske videre i den.
»Fedt fra en tyr, blod fra en flagermus… hmm… blod fra et æsel… hvad der ser ud til at være hjernen fra et firben.«
Den opremsende stemme tilhører den 25-årige lektor i egyptologi ved Københavns Universitet, Sofie Schiødt, der lader pegefingeren løbe hen over hieroglyfferne.
Den bizarre opskrift er ikke en trylleformular, men en recept på et lægemiddel mod en øjensygdom.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om den mærkværdige forskning af papyruslappen. Hvorfor synes Sofie Schiødt at den er så spændende? Læs med her ...
Det får du:
- Artikel: Blod var medicin i oldtidens Egypten
- Fakta: Tyrefedt, flagermuseblod og firbenslort
En ung dansk egyptolog har brugt et halvt år på at læse en over 3000 år medicinsk papyruslap på størrelse med ét A4-ark. Og hun vil gerne forske videre i den.
»Fedt fra en tyr, blod fra en flagermus… hmm… blod fra et æsel… hvad der ser ud til at være hjernen fra et firben.«
Den opremsende stemme tilhører den 25-årige lektor i egyptologi ved Københavns Universitet, Sofie Schiødt, der lader pegefingeren løbe hen over hieroglyfferne.
Den bizarre opskrift er ikke en trylleformular, men en recept på et lægemiddel mod en øjensygdom.
Papyrussen, som Sofie Schiødt læser højt af, er godt 3500 år gammel og altså en side fra en lægemiddelhåndrulle, som forskeren har læst grundigt.
Et halvt års læsning og et speciale er der kommet ud af den fragmenterede papyrus, der fylder cirka det samme som ét A4-ark. Men det gik hurtigt.
»Jeg tror godt, jeg kunne have brugt et års tid mere, konstaterer Sofie Schiødt, mens pegefingeren løber videre og finder firbenslort, øl, og mælk fra en kvinde, som har født en dreng.«
Sofie Schiødt er den første egyptolog, som har arbejdet med den gamle recept, selv om den har været i Københavns Universitets eje i 80 år.
Papyrussen blev købt sammen med tusindvis af andre i 1930’erne af universitets første lektor i ægyptologi, Hans Ostenfeldt Lange.
»Næsten alle de papyri, universitet ejer i dag, er købt af ham. En meget stor del stammer fra tempelbiblioteket i Tebtunis, og mange af dem stammer sandsynligvis fra illegale udgravninger,« fortæller Sofie Schiødt til Videnskab.dk.
Sofie Schiødts papyrus kommer dog ikke derfra, men er sandsynligvis også illegalt udgravet. Det er dog uvist hvorfra.
Små fugle, skibe og slanger myldrer omkring på papyrussen.
»De røde er overskrifter og mængdeangivelser. Det sorte er ingredienserne, og hvordan man sætter dem sammen,« forklarer lektoren.
Hieroglyfferne på papyrussen læses fra højre mod venstre.
»Sådan er det ikke altid. Man læser ind mod dyrenes ansigter, og det kan godt stå, så man skal læse fra venstre til højre. Her er en ko, her en slange, og det her er en ugle,« siger Sofie Schiødt og peger rundt om i mylderet.
Og selvom de lyder, som noget en heks putter i sin gryde, så er der en slags mening med de mærkelige ingredienser, siger Sofie Schiødt.
»De vil jo gerne have håret til at stoppe med at gro indad, og både slanger og firben er hårløse dyr. Der er tænkt over tingene.«
Hun håber at få lov til at bruge papyrussen til en ph.d.-afhandling.
»Metoderne vandrer op til Grækenland og ind i Europa. Der luges lidt ud undervejs, og særligt det religiøse forsvinder, men mange af ingredienserne, som firben og flagermus, går igen. Den vidensoverførsel kunne jeg godt tænke mig at kortlægge,« siger hun.
»Vi kan se, at de ægyptiske tekster går videre i de græske. Hvad er det, der gør, at man kan adaptere den viden til andre kulturer? Hvilke barrierer sorterer noget fra, mens andet bliver? Er det sproglige eller kulturelle barrierer?«
»Der er stadig meget arbejde i den papyrus,« siger Sofie Schiødt.
