Brynjeklædt arkæolog sætter livet på spil i sværdkamp for at teste brugen af vikingeskjolde. Resultatet blev opdagelsen af gammel kampteknik.

Solen reflekteres i sværdklingen, der med stor kraft styrer i en bue mod den brynjeklædte arkæolog, der kampklar holder et stort træskjold op foran sig.

Med en dump lyd rammer det skarpslebne blad skjoldets kant, men med en hurtig bevægelse af skjoldet afværges slaget, og arkæologen er i sikkerhed.

Forskellige variationer af denne scene har hjulpet den danske kamparkæolog Rolf Warming med at afsløre, hvilken kampteknik vikingerne med al sandsynlighed må have brugt, når de var i krig.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele artiklen om vikingernes brug af skjoldet og hvad det har betydet for deres kampteknik.


Brynjeklædt arkæolog sætter livet på spil i sværdkamp for at teste brugen af vikingeskjolde. Resultatet blev opdagelsen af gammel kampteknik.

Solen reflekteres i sværdklingen, der med stor kraft styrer i en bue mod den brynjeklædte arkæolog, der kampklar holder et stort træskjold op foran sig.

Med en dump lyd rammer det skarpslebne blad skjoldets kant, men med en hurtig bevægelse af skjoldet afværges slaget, og arkæologen er i sikkerhed.

Forskellige variationer af denne scene har hjulpet den danske kamparkæolog Rolf Warming med at afsløre, hvilken kampteknik vikingerne med al sandsynlighed må have brugt, når de var i krig.

Iført en 12 kilo tung brynje lod han sig angribe af en professionel kampinstruktør, for dermed at teste hvordan vikingerne har afværget sværdhug med deres skjolde.

Det viser sig, at vikingerne må have brugt deres skjolde langt mere aktivt, end man hidtil har troet, siger cand.mag. fra Københavns Universitet Rolf Warming til Videnskab.dk.

Studiet udgør hans speciale. Til anledningen havde Rolf Warming fået specialfremstillet et vikingeskjold af typen rundskjold, som han har baseret på forskellige arkæologiske fund fra Danmark, Norge og Sverige.

De dybe hak her i kanten er fra, da jeg brugte skjoldet som passiv beskyttelse. Skjoldet fungerede klart bedst, når jeg brugte det aktivt, siger han og peger på skjoldets skader fra sværdkampen.

Herfra udsprang konklusionen om aktivt skjoldbrug, fortæller Rolf Warming til Videnskab.dk. Vikingerne har altså ikke blot har gemt sig bag skjoldet, men må have brugt det til at parere fjendens våben med og måske endda til at slå med, når forholdene krævede det.

Han slog dog ikke sin modstander under testen, men noterede sig, at det ville have været oplagt, hvis man havde været en viking i kamp, fortæller han.

Selv om der er tale om et speciale, er resultaterne fuldt på højde med anden forskning. Det mener lektor i arkæologi på Københavns Universitet Henriette Lyngstrøm, der også har tjent som Rolf Warmings specialvejleder.

Vi har aldrig tidligere opfattet vikingernes rundskjolde som noget, de har brugt aktivt i kampen. På baggrund af Rolfs speciale kan vi nu sandsynliggøre, hvordan vikingerne har brugt dem, og vi behøver ikke længere basere det på formodninger, siger hun.

Anne-Christine Larsen, arkæolog og overinspektør på Trelleborg under Nationalmuseet, er enig. Hun bifalder især den praktiske tilgang til undersøgelsen.

Man kan ikke skrive sig ud af våbenbrug, det kræver, at man efterprøver sin hypotese i praksis. Det har Rolf gjort, og det er der kommet et rigtig interessant resultat ud af, som vi på Trelleborg helt klart kan bruge i vores formidling, siger hun.

Henriette Lyngstrøm er også stor fan af den eksperimentelle tilgang til kampteknikker og våbenbrug:

Rolf har kombineret det bedste af to verdener, stået i den faktiske situation og fået tæv med et sværd. Det er dét, eksperimentel arkæologi kan, siger hun.