Verdens måske ældste koleraafføringsprøve stammer fra en dansk kolerapatient fra epidemien i København i 1853. Forskere drømmer om at nærstudere indholdet.
Sensommeren 1853 i København. En norsk læge står ved siden af en dødssyg kolerapatient på koleralazarettet på Sankt Annæ Plads i København.
Patienten har det seneste døgn haft mange liter hvidlig afføring til at løbe ud af tarmen.
Den norske læge er af en eller anden grund i København - måske for at hjælpe til under den dødelige koleraepidemi, som bryder ud i juni 1853. Den smitter mere end 7000 mennesker hen over sommeren, hvoraf 4700 dør, og epidemien ender således med at koste ti procent af den københavnske befolkning livet.
Lægen hælder nødtørftigt en lille smule af det hvidlige koleratarmvand fra den afkræftede patient i en kolbelignende flaske.
- Tarmexcretion fr. en patient i utbildad Cholera Oktob; 1853, skriver han på etiketten og stiller flasken til side i et skab på lazarettet.
160 år senere i København. Peter Kjær Mackie Jensen læner sig frem, retter på brillerne og læser for tredje gang etiketten på den kolbelignende, forseglede glasflaske, som står i en glaskasse foran ham.
- Jeg var til seminar på Medicinsk Museion, og stolene var simpelthen så hårde, at jeg havde fået virkelig ondt i bagdelen af at sidde der. Så jeg var gået en tur rundt i museet. Og så fik jeg øje på denne her flaske, fortæller Peter Kjær Mackie Jensen, som er lektor på COPE, Center for Katastrofeforskning på Københavns Universitet.
Flasken fra 1853 indeholder verdens måske ældste eksisterende koleraafføringsprøve. En prøve som muligvis kan give os ny viden om kolerabakterien og koleras smitteveje.
Han begynder sammen med en række kolleger at undersøge muligheden for at åbne flasken.
- Vi ved, at patienten var hårdt angrebet af kolera, men vi ved også, at han eller hun overlevede. Nu har vi fået lov til at åbne dette internationale klenodie, så vi kan undersøge indholdet. Måske er kolerabakterierne stadig levende. Det ville jo være helt vildt. Det ville kunne give os helt ny viden om koleraens udvikling, siger Peter Kjær Mackie Jensen til Videnskab.dk.
En bedre forståelse af kolerabakterien og koleras spredning i 1853 kan måske hjælpe os til bedre at standse epidemier i katastrofeområder i dag. Ifølge WHO er der hvert år 1,3 til 4 millioner koleratilfælde, hvoraf 21.000 til 143.000 dør af koleraen.
Derfor er forskerne lige nu i gang med at ansøge forskellige fonde om økonomisk støtte, der vil gøre det muligt at åbne flasken. Det er nemlig ikke lige til at få hul på en mere end 160 år gammel forsejlet flaske uden at øde lægge den.
- Vi kan jo faktisk ikke vide, om den eksploderer, når vi begynder at pille ved den. Måske er der sket en gæring, som har skabt et kæmpe overtryk. Så vi risikerer at stå dækket i kolerainficeret lort, siger Peter Kjær Mackie Jensen til Videnskab.dk.
Måske kan dna-analyser af afføringsprøven afgøre præcist, hvem kolerapatienten var. Så vil det måske være muligt at finde efterkommerne til en af Danmarks sidste kolerapatienter. Forskere skal også undersøge, om koleraen kan genoplives, og om man kan identificere, hvordan en tarmflora fra 1853 så ud.