Ved hjælp af laserscanning har arkæologerne gjort et unikt fund i Cambodja, som kan blive brikken til forståelse af landets fortid og historie
Hvem var de? Hvordan levede de? Den slags spørgsmål har de fleste af os stillet, når vi har stået midt i arkæologiske vidundere i Grækenland og Egypten og mærket historiens vingesus.
Og selvom Cambodja stadig er relativt nyt som masseturistmål, har samme undren og fascination uden tvivl gjort sig gældende ved besøg i landets største turistattraktion, tempelbyen Angkor, som er på Unescos verdensarvsliste, og som selv arkæologerne har svært ved at knække koden for.
Men nu synes der at være lys forude. For efter flere års intens søgen har arkæologer opdaget en række store byer, der grænser op til Angkor og vidner om, at området er langt større og langt vigtige en før antaget.
»Fundet vil bidrage til at åbenbare civilisationens storhed,« som direktør Prak Sovannara udtrykker det.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om den nye historiske og unikke opdagelse i Cambodja, som højest sandsynligt kommer til at ændre på en fortidshistorie om middelalderens største imperier - så vildt er det ...
Det får du:
- Artikel om arkæologi: Jagten på Cambodjas fortid
- Kort over Cambodja: Oversigt over bosættelser og templer
- Billedserie: Dronning Margrethe besøgte Cambodja under sin rejse til Østen i 1963
Ved hjælp af laserscanning har arkæologerne gjort et unikt fund i Cambodja, som kan blive brikken til forståelse af landets fortid og historie
Hvem var de? Hvordan levede de? Den slags spørgsmål har de fleste af os stillet, når vi har stået midt i arkæologiske vidundere i Grækenland og Egypten og mærket historiens vingesus.
Og selvom Cambodja stadig er relativt nyt som masseturistmål, har samme undren og fascination uden tvivl gjort sig gældende ved besøg i landets største turistattraktion, tempelbyen Angkor, som er på Unescos verdensarvsliste, og som selv arkæologerne har svært ved at knække koden for.
Men nu synes der at være lys forude. For efter flere års intens søgen har arkæologer opdaget en række store byer, der grænser op til Angkor og vidner om, at området i den sidste del af middelalderen har været verdens største og vigtigste imperium, og at det ikke kun var tomme ord, da kong Jayavarman II i 802 udråbte sig selv til ’konge af verden’. Hvilket selvfølgelig gør landets Kulturarvsafdeling stolt.
»Fundet vil bidrage til at åbenbare civilisationens storhed,« som direktør Prak Sovannara udtrykker det.
Det er den australske arkæolog Damian Evans, der står i spidsen for den gruppe arkæologer, der har gjort det unikke fund, som endnu ligger godt begravet langt under den cambodjanske urskovs mange lag muld.
Laserscanning fra helikopter
Fundet er nemlig gjort ved hjælp af såkaldt lidar-kortlægning, en luftbåren laserscanning, som er en relativ ny metode i arkæologiens verden.
Teknikken – som også blev benyttet, da man herhjemme i 2013 opdagede en ny vikingeborg ved Køge på Sjælland – foregår ved, at en laserscanner monteres på en helikopter, som overflyver et afgrænset område. Hver m2 på jorden ’skydes’ med 16 laserstråler, og tiden, der går, indtil strålen returneres til en sensor, lagres som data, som efterfølgende kalibreres, og altså munder ud i en 3D-model af terrænet.
Med 3D modellen i hånden ligger et kæmpe analysearbejde forude for arkæologerne, som skal sortere i de mange data, før de med sikkerhed kan sige, hvad der gemmer sig under jorden.
Og selvom det analysearbejde langtfra er slut, kunne Damian Evans i det ansete Journal of Archaeological Science allerede i går offentliggøre de foreløbige resultater og sin drøm om, at fundet også vil få stor betydning for forståelsen af landets oprindelige befolkning, khmererne, og hvordan de levede.
Meget tyder nemlig på, at de var langt forud for deres tid. Kortlægningen har ifølge The Guardian vist avancerede vandsystemer, som er skabt ud fra en teknologi, der ifølge historikere først var tilgængelig flere hundrede år senere.
Khmer-rigets storhedstid
Men frem for alt er der spørgsmålene om Khmer-rigets storhed. Og fald. Tempelbyen Angkor – som strækker sig over 400 km2 – var centrum i Khmer-riget fra omkring 800- til 1400-tallet.
I byens storhedstid anslås det, at op mod en mio. mennesker boede der, ligesom rigets centraladministration holdt til der. Men i 1431 var det slut. Dér blev byen – og dermed riget – erobret af thairiget Ayutthaya.
Hvad der efterfølgende skete, er fortsat en gåde. For der har været forsket utrolig lidt i khmerer-folket. Og det er arkæolog Damian Evans’ håb, at hans fund med tiden kan bidrage til vigtig viden om netop de mennesker, der boede i Khmer-riget. »Der er en forestilling om, at med thaiernes invasion flygtede alle sydpå. Men det skete ikke, for vore scanninger viser ingen byer, de kunne flygte til,« siger Damian Evans til The Guardian.
»Så det åbner op for hele spørgsmålet om rigets fald.«
Byer under skoven
Allerede i 2012 lykkedes det Damian Evans og hans hold af arkæologer at gøre unikke fund i området omkring Angkor ved hjælp af laser-scanninger.
»Det er helt utroligt fortsat at kunne se sporene af menneskelig aktivitet, så mange hundrede år efter at byen ophørte med at eksistere og blev dækket af skov,« sagde Damian Evans dengang.
Arkæologerne havde dog en formodning om, at der gemte sig endnu mere under den tætte urskov, og gennemførte derfor sidste år endnu en laserscanning, denne gang langt mere omfattende end den første.
Og det gav altså bonus.
»Der gemmer sig hele byer under skoven, som ingen anede eksisterede. Sidst så vi kun toppen af isbjerget. Denne gang fik vi det hele med. Og det er stort,« siger Damian Evans til The Guardian.
