Deres heltegerninger under besættelsen har været flittigt beskrevet i bøger, artikler og livsbeskrivelser.
Men den skinnende glorie over de danske lægers hoveder, har nu fået alvorlige ridser i lakken.
I en ny bog ’Danske læger under nazismen’ har forfatter og pensioneret overlæge Andreas C. Johannsen gravet dybt i arkiverne og bragt nye, dunkle oplysninger frem i lyset om en række danske læger, som under besættelsen gik langt over grænsen som nazihjælpere.
Hidtil har primært kun lægerne Frits Clausen og Carl Værnet været i søgelyset. Førstnævnte for sin magtfulde position som leder af DNSAP – Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti – og frivillig militærlæge i Waffen SS. Sidstnævnte for på vegne af nazisterne at eksperimentere med at kurere homoseksuelle mænd i kz-lejren Buchenwald.
Men listen over læger uden grænser slutter på ingen måde der.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele artiklen om de forhadte læger. Ny bog afslører, at langt flere danske læger end tidligere kendt var håndlangere i Hitlers tjeneste, hvor de blandt andet hjalp til med forsøgsprogrammerne i kz-lejrene.
Ny bog afslører, at langt flere danske læger end tidligere kendt var håndlangere i Hitlers tjeneste, hvor de blandt andet hjalp til med forsøgsprogrammerne i kz-lejrene
Deres heltegerninger under besættelsen har været flittigt beskrevet i bøger, artikler og livsbeskrivelser.
Men den skinnende glorie over de danske lægers hoveder, har nu fået alvorlige ridser i lakken.
I en ny bog ’Danske læger under nazismen’ har forfatter og pensioneret overlæge Andreas C. Johannsen gravet dybt i arkiverne og bragt nye, dunkle oplysninger frem i lyset om en række danske læger, som under besættelsen gik langt over grænsen som nazihjælpere.
Hidtil har primært kun lægerne Frits Clausen og Carl Værnet været i søgelyset. Førstnævnte for sin magtfulde position som leder af DNSAP – Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti – og frivillig militærlæge i Waffen SS. Sidstnævnte for på vegne af nazisterne at eksperimentere med at kurere homoseksuelle mænd i kz-lejren Buchenwald.
Men listen over læger uden grænser slutter på ingen måde der.
105 danske læger
Ifølge Andreas Johannsens optegnelser stod 105 danske læger opført i lægeforeningens ’udrensningsarkiv’ og blev efter besættelsen undersøgt af den særlige ’æresret’. Det svarer til, at 2,5 pct. af de omkring 4.000 registrerede læger var nazihjælpere. I større eller mindre grad.
Og mens straframmen for nogle blot var afskedigelse samt eksklusion fra lægeforeningen, fik andre flere års fængsel for deres gerninger under besættelsen. Blandt dem de hidtil ukendte læger Hans J. Bissing, og Emil Petersen, som blev idømt henholdsvis fire år og et år og otte måneders fængsel.
Men havde æresretten dengang vidst, hvad Andreas Johannsen har gravet frem fra de tyske arkiver, havde straffen uden tvivl været langt hårdere. De to danske læger var nemlig involveret i to af nazisternes mange skræmmende forsøgsprogrammer, ’Lebensborn’ og koldtvandsforsøgene.
’Lebensborn’ var et racebiologisk program, som skulle fremme et racerent herrefolk. I en række europæiske lande – herunder Norge – blev der oprettet hjem for børn født af ariske kvinder, der havde haft et forhold til SS-medlemmer. Derudover husede hjemmene en hel del kidnappede børn, som skulle racehygiejne-testes. Bestod de ikke, blev de dræbt.
Dette program arbejdede Hans J. Bissing for.
Sænket ned i isvand
Koldtvandsforsøgene foregik i kz-lejren Dachau. Her lagde mindst 300 jødiske fanger krop til et studie udi nedkøling af menneskekroppen, hvor de – nøgne eller iført Luftwaffes flyverdragter – blev sænket ned i store kar med isvand. Det menes, at en tredjedel af fangerne døde under disse eksperimenter, som den danske læge Emil Petersen enten deltog i, eller i det mindste var vidende om og skaffede materiale til.
Fortiede deres misgerninger
Når de to danske læger kunne nøjes med så milde straffe, skyldes det ifølge Andreas Johannsen, at begge fortiede deres gerninger i nazisternes tjeneste.
»Under retsopgøret var der omkring 12.000, der skulle dømmes. Og man kunne simpelthen ikke nå at gennemgå hver enkelt sag så detaljeret, som man normalt ville gøre, ligesom mange af oplysningerne om de enkelte befandt sig i de tyske arkiver, som var lukkede,« forklarer han.
Men arkiverne er forlængst blevet åbnet. Og det er dem, som den pensionerede overlæge har gravet dybt i for at afdække de danske lægers tætte samarbejde med besættelsesmagten, en historie, som i årtier har været fejet ind under gulvtæppet. Efter Andreas Johannsens mening fordi det har tjent et nationalt formål.
»Der har været skrevet virkelig meget om heltene, men de ’unationale’ har der ikke været interesse for. Den historie har været pakket væk, fordi den ikke passede ind i det billede, som man prøvede at skabe efter krigen om, at Danmark var så stor en modstandsnation. De ’unationale’ var ikke noget, man snakkede om. Det var pinligt,« siger Andreas Johannsen.
De danske nazi-læger uden græser
Forhadte Frits
Som stor og magtfuld partifører for DNSAP – Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti – var Frits Clausen en svær mand at komme udenom i besættelsesårene.
Han var uddannet læge, men ved stiftelsen af partiet blev det hans fremmeste mission.
Interne stridigheder i partiet førte til, at han i 1943 valgte at melde sig selv som frivillig militærlæge for Waffen SS i tysk krigstjeneste. Blandt andet på et SS-lazaret i Minsk.
Bevisbyrden mod Frits Clausen bestod dog primært af at have udøvet landsskadelig virksomhed. Han døde i Vestre Fængsel samme dag, som anklageskriftet mod ham var udfærdiget.
Stræberen Carl Værnet
Han stræbte efter rigdom, berømmelse og anerkendelse. Og var parat til at gøre hvad som helst for at nå sine mål.
Carl Værnet læste til læge sammen med Frits Clausen, men søgte magten gennem den medicinske verden, hvor han – allerede før besættelsen – var berømt og berygtet for tilsyneladende at kunne kurere alt.
Men med nazismens indtog gjorde racehygiene sit indtog i hans repertoire, og han begyndte at eksperimentere med at kurere homoseksualitet, som blev set som en trussel mod den ariske race. Forsøgene blev bl.a. udført på fanger i kz-lejren Buchenwald, og mindst to testpersoner døde under hans hånd.
Værnet blev dog aldrig retsforfulgt. Han nåede at flygte til Argentina, hvor han døde i 1965.
Nazilærlingen
Han sladrede om dem, der kritiserede tyskerne. Gik langt for at gøre sine hoser grønne hos nazisterne. Og i 1942 kunne han kalde sig Hauptsturmführer – kaptajn – i Waffen SS.
SS-lazarettet i Krakow var et af de steder, militærlægen Emil Petersen gjorde tjeneste for tyskerne. Netop her udførtes en række medicinske eksperimenter på kz-fanger som det må formodes, at Emil Petersen om ikke andet havde kendskab til. Ligeledes arbejdede han sammen med den berygtede kz-læge Sigmund Rascher og var som minimum vidende om de koldtvandsforsøg på omkring 300 fanger – hvoraf mellem 80 og 90 døde – som Rascher stod bag.
Efter besættelsen blev Emil Petersen kun straffet for at have gjort tysk krigstjeneste.
I Lebensborns tjeneste
Han hævdede, at han ikke udførte krigstjeneste. Kun sin lægegerning.
Men Hans J. Bissing – Legionshauptsturmführer for Waffen SS – skulle have været både blind, døv og lam for at kunne sno sig ud af bevisbyrden mod ham.
Fra sommeren 1942 og frem til januar 1944 var Bissing nemlig fungerende læge på Lebensborn-hjemmet i Debica, Polen, hvortil en række kidnappede børn blev sendt for at blive testet. Dumpede de, blev de sendt i døden. Senere gjorde han tjeneste i nogle af de værste tvangsarbejdslejre, hvor mishandling og henrettelser var på dagsordenen.
Straffen på fire års fængsel var dog kun for at have gjort krigstjeneste.
