Et dybt hul fyldt med menneskefæces er dukket op på en boplads fra vikingetiden. Fundet gør op med, hvad man hidtil har troet om vikingernes toiletvaner.
På en vikingeboplads på Stevns har arkæologer udgravet et to meter dybt hul, som ser ud til at være fyldt med menneskelort og have ligget inde i et lille hus.
Eller med andre ord: Et lokum. En kulstof 14-datering af 'lortelaget' daterer det til vikingetiden, og hullet repræsenterer dermed med stor sandsynlighed det ældste toilet, der endnu er udgravet i Danmark. Det skriver Videnskab.dk.
»Det var et helt tilfældigt fund. Vi ledte egentlig efter grubehuse, dvs. nedgravede værkstedshytter, og det lignede det umiddelbart på overfladen - men vi kunne hurtigt fornemme, at det var noget helt andet,« fortæller ph.d.-studerende Anna S. Beck fra Museum Sydøstdanmark.
Ud over at repræsentere Danmarks hidtil ældste lokum går fundet også imod de forestillinger, arkæologerne hidtil har haft om toiletvanerne på den tid, fortæller Anna S. Beck til Videnskab.dk.
»Vi kender lokumsbebyggelser fra byerne i den sene del af vikingetiden og den tidlige middelalder, men slet ikke fra landsbyerne eller gårdene. Man har tidligere forestillet sig, at folk bare har brugt deres afføring som gødning på marken eller har skidt i stalden hos dyrene. Jeg blev noget overrasket, da analyserne fra jordprøverne kom tilbage.«
Frø- og kornanalyserne afslørede blandt andet, at der var mineraliserede frø i hullets nederste lag, og at prøven havde et højt indhold af fluepupper i jordlaget. Begge er resultater, som peger entydigt i retning af, at bunden i hullet var dækket af et lag af – nå ja, lort.
Et af de spændende spørgsmål er nu, om lokummer i virkeligheden var et almindeligt fænomen, som arkæologer blot har overset i overbevisningen om, at de ikke fandtes, lyder det fra Anna S. Beck.
»Vi kan sagtens have registreret tusindvis af de her gruber tidligere og ikke tænkt over, at det skulle være lort. Det fremstår bare som et mørkt lag. Når du graver inde i byerne, er du sjældent i tvivl; der lugter noget af det nærmest stadig af lort.«
At der virkelig er tale om afføring ligger dog temmelig fast, når man tager de naturvidenskabelige analyser i betragtning. Det virker også plausibelt, at det stammede fra mennesker.
Det ved forskerne, fordi pollenanalyserne også kunne vise, at der i ’lortelaget’ var et meget højt indhold af pollen fra blomster. Blomsterpollen findes særligt i honning, som typisk betragtes som menneskeføde, fortæller Anna S. Beck.
Analyserne kunne desuden vise, at der ikke var ret meget luftbåren pollen i jordlaget, hvilket tyder på, at hullet ikke har været under fri himmel. To stolpehuller på hver side af hullet bekræfter, at der kan have stået en lille, lukket konstruktion.
Historien melder dog ikke noget om, hvorfor nogen pludselig skulle have fundet på at bygge en konstruktion, som efter alt at dømme ikke har været udbredt i samtiden.
»Det kan sagtens være, at der er tale om en ’dille’, en stormand på Stevns har fundet på at afprøve. Måske inspireret efter et togt sydpå? Ingen har ledt målrettet efter dem før, så det er ikke til at sige,« slutter Anna S. Beck.
