84-årige Bertel Thomsen - bemærk initialerne - var i mange år BTs mand i frontlinjen både ude og hjemme.
Han var BTs øjne og ører på stedet, da Seksdageskrigen i juni 1967 - mellem Israel på den ene side og Egypten, Jordan og Syrien på den anden - blev udkæmpet til lands og i luften.
Han var BTs mand på indlandsisen, da et amerikansk B52-bombefly bevæbnet med fire brintbomber var styrtet ned ved Thule Air Base på Grønland 21. januar 1968.
Han var BTs frontmand, da den siden så berømte og berygtede storgangster Clark Olofsson stod bag et af nyere tids mest spektakulære bankrøverier og gidselstagninger i Kredittbanken på Norrmalmstorg i Stockholm 23. august 1973.
Det flere døgn lange og højspændte drama, som siden gav navn til begrebet Stockholm-syndromet.
Han var også BTs mand på stedet, da en koalition af 37 lande, herunder Danmark, med USA som spydspids angreb Irak i en voldsom militær offensiv i januar 1991 for at tvinge landet ud af Kuwait. Det er det, vi i dag betegner som Golfkrigen.
Hofhunde, mordere og ufoer
Og han - Bertel Thomsen, i dag 84 år, BTs legendariske reporter fra 1958 til 1998 - er manden, som indfølende og direkte fra åstedet gennem tusindvis af artikler har beriget læserne.
Om spækhuggeren Søs i Randers Fjord, der var blevet håbløst forelsket i en bugserbåd.
Om hofhunden Zita-Balzac, der var blevet væk, og som majestæten savnede så grueligt.
Om et barnløst ægtepar, hvor kvinden vejede for meget til at måtte adoptere, om en ikke-eksisterende flyvende tallerken over Amager.
Om hundredvis af gudesmukke kvinder, der var blevet forladt af deres mænd i den vestafrikanske, islamiske ørkenrepublik Mauretanien.
Om morderen, han personligt opsporede og fandt i et værtshusområde i Malaga og fik overtalt til at vende hjem og lade sig anholde efter 13 års flugt fra dansk politi og om... ja, fortsæt selv.
Bertel Thomsen, der i sin lange og aldeles aktive karriere som journalist på BT - dengang med punktummer efter bogstaverne - skrev som et kuglelyn og sendte stribevis af reportager hjem til læserne, uanset om det var fra Beirut eller Bøvlingbjerg, Jakarta eller Jyderup, Washington eller Vallensbæk.
Den navnkundige reporters historie er derfor langt hen ad vejen også BTs historie.
To kufferter stod altid klar
Onsdag den 31. august runder BT 100 år, og der går en lige linje fra den idé, bladets grundlægger Henry Hellssen lagde frem i 1916, til det, Bertel Thomsen på læsernes vegne levede og åndede for og leverede gennem fire årtier.
»Jeg er stolt af at have været ansat på BT og føler det som et umådeligt privilegium at have haft mulighed for at skildre virkeligheden så bredt og indenfor så mange genrer. Jeg har altid opfattet mig selv som verdensreporter, og det gjorde de vist også på BTs hovedredaktion, for de ringede altid som det første til mig, hvis der skete noget, vi skulle af sted til. Derfor havde jeg altid to kufferter stående pakket og klar, så jeg kunne komme ud ad døren i en fart. Den ene kuffert med tøj, der var brug for, hvis jeg skulle nordpå. Den anden med tøj, der var brug for, hvis jeg skulle sydpå. Jeg ville jo gerne selv have de store oplevelser, og jeg ville samtidig gerne bibringe læserne oplevelserne. Det, jeg har skrevet gennem årene, er ikke noget, jeg har samlet op et eller andet sted. Jeg har været der selv, og jeg har formidlet tingene, som jeg har oplevet dem,« siger Bertel Thomsen, som denne dag, kort før BTs 100 års fødselsdag, har inviteret indenfor i sin moderne og smukke 1. sals lejlighed, hvorfra der er udsigt til dybgrøn skov og enge i udkanten af Kolding.
Han har skrevet om så meget forskelligt og indenfor så mange felter, at han ikke kan udpege én bestemt historie som den, der står allerstærkest for ham.
For, som den aldrende reporter påpeger, afhænger det helt af sammenhængen og situationen.
En kuldegysende intens samtale og interview med et dybt ulykkeligt ægtepar, hvis mindreårige datter få timer forinden er blevet dræbt af en seksualforbryder, er i sagens natur vanskelig at sammenligne og sætte direkte over for eksempelvis en frontberetning fra Tel Aviv, hvor Scud-missiler afsendt af Saddam Husseins hær risikerer at lande for fødderne af en hvert øjeblik.
Intet var umuligt
Én ting er sikkert: Årtier tilbage var der helt andre arbejdsvilkår, end der er i dag.
»Hvis man selv var indstillet på det, var der faktisk ikke noget, der ikke kunne lade gøre. Da vi f.eks. i 1964 dækkede Mona-sagen, hvor syvårige Mona pludselig forsvandt på vej til skole ved Svendborg, blev der sat en meget stor eftersøgning i gang med flere hundrede frivillige i et stort skovområde. Det var en kæmpe sag, og det var selvfølgelig en kæmpe historie i BT. Jeg ville så tæt på begivenhederne som overhovedet muligt, så jeg ringede til chefredaktør Morten Pedersen og sagde: Morten - jeg skal bruge en helikopter! Han svarede bare: øHvorfor i alverden ringer du og forstyrrer mig med det?’,« lyder det med et grin fra Bertel Thomsen, der dengang i en fart fik rekvireret en helikopter, som den lokale politichef i øvrigt kom med op i.
Liget af Mona blev en måned senere fundet i to papirsække ved Nørresø, 20 km fra stedet hvor hendes cykel lå. Og den 38-årige gerningsmand blev idømt livsvarigt fængsel for drabet.
Selv om Bertel Thomsen for længst er gået på pension, er han stadig journalist helt ind til benet, og han holder sig som få opdateret på stort og småt.
Hver formiddag tager han fra hjemmet og ind til Kolding Bibliotek, hvor han i tre timer pløjer sig gennem 10-12 friske aviser.
Så på samme måde, som han i sin aktive BT-karriere var på pletten og rapporterede hjem til læserne fra både Beirut og Børglum, har han nu som tidligere styr på, hvad der helt aktuelt rører sig ude og hjemme. Og har en klar mening om det:
»Jeg er dybt, dybt bekymret for de mennesker i USA, der er repræsenteret af Republikanerne. De er ved at blive fuldstændig ødelagt af den kandidat, de selv har valgt. Og jeg er dybt, dybt bekymret for, om Hillary Clinton har været eller vil være alt for lemfældig i sin omgang med fortroligt materiale, som jo kan have indflydelse på os alle sammen,« siger Bertel Thomsen.
Og retter så blikket mod den aktuelle situation herhjemme:
»Hvis vi fortsat skal bevare vores velfærdssamfund, tror jeg, det er vigtigt, at vi ikke afgiver alt for meget i relation til flygtningesituationen. Men det er så én ting. Hvad der virkelig bekymrer mig, er, at en offentlig myndighed som Skat uden videre og på grund af ren slendrian kan lade sig svindle for 12,3 milliarder kroner. Det er jo helt ufatteligt, at det kan lade sig gøre. Ligesom jeg heller ikke fatter, at f.eks. Region Syddanmark ’kommer til’ at udbetale 31 millioner kroner til Bios ved en fejl. Vel at mærke en fejl, som kun er blevet opdaget, fordi der har været nogle dygtige journalister, der har opdaget det,« som han siger.
Enorm respekt
Bertel Thomsen har enorm respekt for den indsats, danske soldater gør. Og han har - i bladets tjeneste, forstås - i sin tid sågar været til optagelsesprøve til Jægerkorpset.
Ligesom han gennem årene har rapporteret fra krige i bl.a. Mellemøsten, Vietnam og Afrika.
Men våben valgte han selv fra allerede i 1948, da han skulle aftjene sin værnepligt. Han søgte ind til Civilforsvaret, hvor han siden blev officer og sektionschef.
»Jeg syntes, det var mere ædelt at være med til at redde folk i stedet for at skyde dem. Det synes jeg stadig,« siger han.
