Magtens top har altid overvåget folk under sig. Danskerne måtte for hundredvis af år siden leve med langt mere og tydeligere overvågning, end vi gør i dag.
Russerne kan hacke os og kan manipulere med information. Amerikanske NSA overvåger vores mobiltelefoner og e-mails. Vores egen PET har aflyttet danskere og sendt civile agenter ind i lukkede miljøer for at følge med i, hvad der sker.
I de seneste år har der været et stort fokus på indtrængen i vores privatliv. Det virker, som om det bare bliver værre og værre, og man kan næsten kun føle sig konstant overvåget.
Men det er faktisk hverken unikt eller specielt slemt, hvis man kaster et blik tilbage i historien.
»Det er naivt at tro, at vi er på vej ind i et Big Brother-samfund. Vi har altid været der, «konstaterer Andreas Marklund, der som historiker forsker i overvågning på ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation.
I slutningen af 1600-tallet under enevælden var der slet ikke noget, der hed privatlivets fred i Danmark. Politiet havde stort set ret til at gøre, som det passede dem. De kunne uden varsel rykke ind i en bolig for at se, hvad der foregik.
Med tiden blev endnu værre. Efter den franske revolution i slutningen af 1700-tallet og Englands bombardement af København i starten af 1800-tallet var toppen af det danske, enevældige samfund rædselsslagen for at miste magten.
Al kritik og alle historier skulle bremses. Politiet begyndte at bruge både meddelere og folk "under cover".
»Det er jo noget, man på mange måder ville forbinde med Gestapo eller et sikkerhedspoliti. Det er virkelig overvågning, der vil noget,« konstaterer Henrik Stevnsborg, der har forsket i det danske politis historie som professor ved Københavns Universitet.
Politiet voksede, og fra 1816 blev samtlige borgere i København registreret. Politiet oprettede protokoller over mistænkelige mennesker, som omfattede kriminelle og tidligere straffede, men også tjenestefolk, der jo kom ind i borgerskabets hjem.
Alle mistænkelige skulle jævnligt melde sig på politigården. Samtidig måtte danskere ikke rejse til andre dele af landet uden pas. Det har H.C. Andersen dokumenteret ved at gemme det pas, han fik udstedt af byfogeden i Odense, da han i 1819 rejste fra Fyn til København for første gang.
Først med indførelsen af Grundloven i 1849 bliver grebet om danskernes privatliv sluppet lidt igen, men overvågningen er aldrig forsvundet.
Beretningerne fra Danmark er langt fra unikke. Længere tilbage i tiden har både romere, grækere og egyptere skaffet sig adgang til borgernes privatliv ved at læse med i breve og på stentavler eller ved at lytte til snak på vejen og give informationen videre til højerestående.
Forskerne håber, at vi kan lære af historien.
»Vi skal identificere den mekanisme, der ligger bag overvågningssamfundet. Jeg håber, det kan bidrage til, at hvert enkelt menneske kan lære at beskytte sig i en mere og mere gennemkommunikeret verden, så det ikke får den konsekvens, at folk holder sig tilbage fra at bruge medier, læse aviser og kommunikere. Vi skal stille kritiske spørgsmål, men kan ikke modarbejde overvågning, for den vil altid være der, «siger Andreas Marklund.
