En lillebitte vindruekerne fra Lolland sætter en markant arkæologisk rekord og falder ind i en meget stor historie om bronzealderens kontakter sydpå.

Arkæologer har fundet Danmarks ubetinget ældste vindrue nær Rødbyhavn på Lolland. Den er knækket og forkullet og undselig af udseende - men dateringer har afsløret, at den stammer helt tilbage fra bronzealderen. Og det er "helt vildt", lyder det fra en af arkæologerne bag fundet, arkæobotaniker Peter Steen Henriksen, som er museumsinspektør ved Nationalmuseet.

Den nye drue er med sine små 3000 år markant ældre end den hidtil ældste af slagsen. Faktisk op mod 1750 år ældre. Det skriver Videnskab.dk.

- For ikke så lang tid siden var vi himmelfaldne over at have fundet de ældste vindruekerner fra vikingetiden. Nu sidder vi så med den her. Det rykker jo godt ved historien – og er meget, meget forbavsende, konstaterer Peter Steen Henriksen.

Vindruekernen stammer fra et område øst for Rødbyhavn ved navn Strandholm, som er blevet udgravet af Museum Lolland-Falster forud for den kommende Femernforbindelse.

Kernen lå i en jordprøve fra opfyldningslaget i en brønd, og det var i forbindelse med Nationalmuseets naturvidenskabelige undersøgelser af prøven, at den lille, forkullede kerne blev spottet.

- Da de skrev, at de havde fundet en vindruekerne i brøndens øverste lag, tænkte jeg først bare: "Okay ..." Det måtte være noget moderne indblanding. Jeg sagde faktisk først, at jeg ikke syntes, at den skulle dateres, fortæller arkæolog og museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster, Bjørnar Måge, som står i spidsen for udgravningerne ved Rødbyhavn.

Da han fik at vide, at kernen var forkullet og af "en ældre type", ombestemte han sig dog. Snart efter stod Bjørnar Måge med Danmarks uden sammenligning ældste vindruekerne mellem hænderne.

Den lille vindruekerne fortæller en historie om kontakter langt ud over landets grænser på et meget tidligt tidspunkt i vores lille lands historie, fortæller Bjørnar Måge.

- Den skriver sig ind i en historisk kontekst, som underbygger det, vi har hørt så meget om på det seneste omkring Egtvedpigens og Skrydstrupkvindens rejser. Fund, der peger i retning af, at folk har bevæget sig meget mere på det tidspunkt, end vi hidtil har vidst, siger Bjørnar Måge.

Han fortæller, at forskerne efterhånden har fundet mange spor, som peger i retning af, at der har været stor mobilitet med både varer og mennesker i bronzealderen.

- Kernen er en bifangst – et heldigt tilfælde. Vi kan ikke sige, at den i sig selv indikerer, at vindruer har været jævnligt brugt på den tid her på Lolland, vi kan bare sige, at den er kommet herop, og at det er på grund af kontakt. Det sjove er ikke så meget druen i sig selv, men når man begynder at sætte den i kontekst.

Forskerne ved endnu ikke så meget om, hvad det er for nogle mennesker, der har boet i området på Danmarks sydspids, men de ved, at det har været beboet i flere tusinde år. Over store arealer er der afdækket arkæologiske fund og konstruktioner fra mange forskellige tidsperioder.

Selve kernen er fundet i et anlæg fra yngre bronzealder (900-700 f. Kr.), hvor arkæologerne også har fundet et væld af tegn på aktivitet.