Ny bog fortæller historien om tidligere justitsminister Alberti, hvis svindel og bedrag får selv Stein Bagger til at blegne
Han var ikke helt sit gamle skråsikre jeg, da han trådte ind på politistationen.
»Jeg er kommet for at melde mig selv,« sagde han oppe ved skranken til den måbende betjent.
Scenen minder om én, der udspillede sig den 6. december 2008. Dén dag storsvindleren Stein Bagger trådte ind på en politistation i Los Angeles og kastede håndklædet i ringen. »I’m Stein Bagger and I’m here to turn myself in,« sagde han.
Men førstnævnte scene fandt sted 100 år tidligere ...
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om den tidligere justitsminister Alberti - manden, der var en større bedrager end selveste Stein Bagger. Her får du et eksklusivt indblik i svindelsagen, som også den nye bog fortæller om. Så vildt gik det for sig ...
Ny bog fortæller historien om tidligere justitsminister Alberti, hvis svindel og bedrag får selv Stein Bagger til at blegne
Han var ikke helt sit gamle skråsikre jeg, da han trådte ind på politistationen.
»Jeg er kommet for at melde mig selv,« sagde han oppe ved skranken til den måbende betjent.
Scenen minder om én, der udspillede sig den 6. december 2008. Dén dag storsvindleren Stein Bagger trådte ind på en politistation i Los Angeles og kastede håndklædet i ringen. »I’m Stein Bagger and I’m here to turn myself in,« sagde han.
Men førstnævnte scene fandt sted 100 år tidligere.
Artiklen fortsætter under billedet
’Tirsdag den 8. september 1908 klokken 11.45 indfandt tidligere justitsminister Peter Adler Alberti, født den 16. juni 1851, sig på politistationen på Nytorv og meldte sig skyldig i dokumentfalsk og bedrageri over for Den Sjællandske Bondestands Sparekasse til et beløb af ikke under ni millioner kroner,’ skrev overbetjent Sophus Jacobsen i sin rapport. Efter årtiers svindel og bedrag havde en af Danmarks mest magtfulde mænd kastet håndklædet i ringen.
Peter Adler Albertis storhed og fald er beskrevet i adskillige bøger. Men når den tidligere politiske redaktør på TV 2 Kaare R. Skou i en ny bog ’Magtens forblændelse’ har gravet videre i historien om ham, skyldes det én ting:
»Fascination. Han fascinerer mig, fordi han var en politisk bøffel, en hensynsløs politisk populist, som ikke skyede nogen midler for at komme frem i verden, og som svindlede for et beløb, der svarer til, hvad det kostede at bygge Christiansborg, som det står i dag. Roskilde Banks krak, og hvad vi ellers har haft, er småting ved siden af Albertis bedrag. Selv Stein Bagger kommer ikke op på siden af ham,« siger Kaare R. Skou.
Den magtfulde overklasse
Peter Adler Alberti var det tredje af i alt fem børn. Faderen var den fremtrædende Venstrepolitiker Carl Christian Alberti, og sammen med sine søskende – heriblandt den senere berømte kvindesagsforkæmper Sophie – voksede han op i ’Det Albertiske Familiepalæ’ i indre København som medlem af landets velhavende og magtfulde overklasse. Det var altså ikke af nød, at han allerede som ung mand udviste talent for svindel.
I den spæde begyndelse havde den nyuddannede advokat fingrene lidt for langt nede i den lokkende kagedåse, som klientkontoen var. Han brugte ganske enkelt andres penge til at spekulere på Børsen.
En ubetinget succes var det dog ikke. I 1887, da han var 36 år gammel, havde Alberti allerede formøblet både sin børneopsparing og sin arv samt stiftet gæld som følge af fejlslagne aktie- og ejendomsspekulationer.
Tung arv at løfte
Som søn af C.C. Alberti var der også en tung familiemæssig arv at løfte. Ligesom Peter Adler Alberti som færdiguddannet jurist helt naturligt havde taget plads i faderens advokatpraksis, var det en selvfølge, at han blev faderens suppleant i Den Sjællandske Bondestands Sparekasse, og var dermed kørt i stilling til at overtage faderens plads som formand for bestyrelsen i den sparekasse, som faderen stiftede i 1856.
Også på den politiske scene fulgte Peter Adler Alberti trop og var med sine 180 cm og 140 kilo en stor og mægtig Venstre-løve, som i 1892 blev valgt ind i Folketinget.
To år tidligere døde faderen. Og selvom det ikke skete uden slagsmål – for hans ry var allerede flosset i kanten – overtog Peter Adler Albertini formandsstolen i Den Sjællandske Bondestands Sparekasse, der skulle blive rugekasse til hovedparten af den omfattende svindel.
Men dét, der for alvor satte det store svindelnummer i gang, var Peter Adler Albertis smøreksportforening.
Dansk smør
Kort fortalt var dansk smør også dengang en eftertragtet handelsvare udenfor landets grænser. Og det var de københavnske smørgrossister, der tjente godt på den forretning, når de opkøbte smør af landets bønder og videresolgte til udlandet.
Peter Adler Albertis idé – som han skruppelløst havde tyvstjålet – var, at landmændene skulle samle sig i en forening, der selv forestod salget ud af landet. Altså springe det fordyrende grossistled over.
For at sikre tilslutning til idéen garanterede han bønderne en højere pris end den, grossisterne tilbød, et løfte der ofte kostede ham dyrt.
Det finansielle mellemled i smøreksportforeningen blev Den Sjællandske Bondestands Sparekasse. Som Peter Adler Alberti var formand for.
Dermed stod han igen med en alt for fristende kagedåse foran sig. Andres penge, han kunne lege med. Og så var det, at svindelen ifølge Kaare R. Skou for alvor tog fart.
»Han begyndte at spekulere i sydafrikanske guldmineaktier for at dække det tab ind, han havde på smørret. Og i begyndelsen var han også en dygtig spekulant. Men da han ikke forstod sig på sydafrikansk politik, kom Boer-krigen (1899-1902, red.) bag på ham, og han tabte en masse penge,« forklarer Kaare R. Skou.
De økonomiske vanskeligheder trængte dog ikke gennem Peter Adler Albertis voluminøse facade. Udadtil var han en stærk og handlekraftig politisk skikkelse og manden, der i 1901 blev udvalgt som den nye Venstre-regerings justitsminister. Han blev berømt og berygtet som kompromisløs.
Men det er ikke de politiske gerninger, der står mejslet ind i historien.
Den storstilede svindel fortsatte. Flere gange finansieret af lån fra statskassen. Hans suspekte transaktioner blev kendt i større og større kredse, og langsomt, men sikkert, lukkede det kringlede net sig omkring ham. Og den 24. juli 1908 tvang omstændighederne ham til at tage sin afsked som landets justitsminister. Af helbredsårsager, hed det.
Pressen lugtede blod
Det var dog et lige lovlig nådigt træk af regeringen J.C. Christensen, mente mange. Ikke mindst pressen, som lugtede blod og gravede i hans transaktioner, hvoraf mange var på kanten til magtmisbrug.
Den 8. september 1908 kunne Peter Adler Albertis enorme korpus ikke holde til presset længere. Han tog de tunge skridt ind på politistationen. Samme dag i øvrigt som hans statslån på 1,5 mio. kroner skulle have været indfriet.
Som i tilfældet Stein Bagger var det uigennemskuelige konstruktioner, der gjorde det muligt for Alberti at snyde og bedrage høj som lav, så vandet drev.
14.462.268 kroner og 29 øre beløb svindelen sig til ifølge anklageskriftet. Sender man det gennem en omregner, svarer det til over en milliard nutidskroner. Ud af den samlede bedragerisum var over 3,5 mio. kr. penge, som han havde snydt de danske bønder for i smøreventyret.
Da Peter Adler Alberti den 20. december 1910 – efter to års varetægtsfængsling – trådte gennem porten til Horsens Statsfængsel for at afsone dommen på otte års tugtshusarbejde, og blev registreret som fange nummer 75, var han med sine 140 kilo og en livvidde på 153 cm stadig en stor mand. Så stor, at der måtte fremstilles specialsyede bukser til ham.
En skygge af sig selv
Men i løbet af blot halvandet år blev han en skygge af sig selv. Det var slut med ekstravagante måltider. Selvom han på grund af helbredsproblemer fik ordineret særkost, raslede kiloene af ham. Og da han i sommeren 1912 fik tilladelse til at afsone resten af tiden i Vridsløselille Statsfængsel, var han en skygge af sit gamle jeg. 71 kilo var vægten nede på.
En augustdag i 1917 kunne den nu 66-årige Peter Adler Alberti gå ud af fængslets port som en fri mand. Slank. Og gældfri.
Artiklen fortsætter under billedet
»Han lignede, med den ranke, stejle og magre skikkelse, der ufravendt så lige ud, en bedaget og meget fortjentsfuld distingveret embedsmand, der nu var afgået som emeritus,« som én bemærkede.
14 år i frihed nåede Peter Adler Alberti at få. Manden, Kaare R. Skou kalder ’en politisk bøffel, en hensynløs politisk populist og den største svindler, vi har oplevet, som selv Stein Bagger ikke kommer op på siden af’.
I klemme mellem sporvogne
Fordi han blot var en skygge af sig selv, var blevet en ’stejl og mager skikkelse’ der kunne smyge sig ind overalt, troede han fejlagtigt, at han kunne klemme sig mellem to sporvogne.
Tre dage senere, den 14. juni 1932, døde han af kvæstelserne. 81 år gammel.
