KOMMENTAR

Da VM stadig var en helt uberørt størrelse, talte jeg med en tidligere landsholdsspiller på det danske herrelandshold, som ikke kunne lade være med at bemærke, hvordan Ulrik Wilbek kørte sit kommunikationscirkus i stilling for at styre - og dermed dæmpe - forventningerne til landsholdet under VM.

Han nævnte, hvordan det i hans øjne nærmest allerede var begyndt med den bog, som Ulrik Wilbek udgav i efteråret, og hvor det kom frem, at det danske trænerikon nærmest var ramt af en mindre håndbolddepression oven på OL-skuffelsen og i det lys overvejede, hvad han ellers kunne lave. Det troede spilleren ikke meget på.

Nu behøver den bemærkning jo ikke alene være et kommunikationsmæssigt kneb for at minde danskerne om, at de skal være glade for, at Wilbek overhovedet er der og i øvrigt lade være med at stille urealistiske krav til holdet. Og det hævdede landsholdsspilleren i øvrigt heller ikke, at det var. Han konstaterede bare, hvordan Wilbek meget dygtigt både her og i optakten til årets VM havde formået at tale forventningspresset fuldstændig væk fra det danske landshold.

Og jeg tror, han har ret, og husker, at jeg også selv for 14 dage siden skrev, at sølv - med de præmisser, som danskerne gik ind til turneringen med - sagtens kunne vise sig at være en stor sejr for holdet. Og de præmisser handlede om, at holdet både ved EM i 2012 og OL i 2012 egentlig ikke spillede specielt godt i flere kampene, men det var måske også farvet af den stemning, som ikke mindst Wilbek var lykkedes med at sætte op omkring det danske hold.

Det er et spor, landstræneren er arbejdet hidsigt videre i undervejs i VM-turneringen. Han har ikke forsømt en lejlighed til at minde om, at vi er af sted med Mikkel Hansen på langdistance af hans største form, og onsdag aften stod Wilbek så minsandten og talte om et træt dansk landshold efter kampen mod Ungarn.

Træt? Hvad taler han om? Jo, jeg er med på, at syv kampe selvfølgelig sætter sig, at det slider. Men det har da været til at få øje på, at danskerne er dem af forhåndsfavoritterne, der har haft det med afstand nemmeste og mindst slidsomme program. Wilbek har kunnet holde store profiler på bænken i store dele af turneringen - uden at risikere noget som helst rent sportsligt på den front.

Så træthedssnakken fra i onsdags kan man dårligt tolke som andet end mere regulær baglænsroning fra Wilbeks side i kampen for at dæmpe forventningerne.

Det er alt sammen fantastisk dygtigt gjort af den danske landstræner. Og det er sikkert også klogt gjort af ham. Han har vel stort set sikret sig et udgangspunkt forud for fredagens semifinale mod Kroatien, hvor ingen sådan rigtigt vil blive skuffet, hvis det ikke ender med at gå Danmarks vej.

Så hvis målet med kun at gå ud med en drøm om en plads i semifinalerne var, at holdet skulle kunne gå ind til en semifinale blottet for pres, ja så har Wilbek og holdet omkring ham nået, hvad man ville.

For det er der, vi er. Og vi er også ved et sted, hvor vi godt kan ende med et nederlag uden at stå med en katastrofe. Kroatien har slået både Spanien og Frankrig undervejs og har i Alilovic og Duvnjak to af turneringens mest betydende spillere. Reelt virker alt arbejdet med at skrue ned for forventningerne helt ligegyldigt med udsigten til denne semifinale. Her er det ikke spin at sige, at Danmark har alt at vinde. For nu skal vi møde turneringens bedste hold.

Benjamin Munk Lund er nyhedschef på sporten.dk og blogger om VM i herrehåndbold her på siden og i Berlingske