Gnisten er tilbage - OL-skuffelsen er væk. Ulrik Wilbek har genfundet glæden ved sit job, og han synes nu, det er sjovere at stå i spidsen for landsholdet, end det har været i mange år. Og han har helt nye ting med i bagagen - blandt andet en indførelse af en energiskala.
Han siger, at der ikke er nogen hævntørst, Ulrik Wilbek. At missionen ikke er at vaske den genstridige OL-plet væk, når Danmark i weekenden tager hul på VM i Spanien.
Men enhver, der har stået ansigt til ansigt med den danske landstræner efter et nederlag ved, at han hader at tabe. Altså sådan virkelig hader at tabe. Derfor gjorde sommerens OL-nedtur, hvor Danmark trods en åben motorvej mod finalen tog en tidlig fiasko-afkørsel, også mere end almindeligt ondt på Wilbek. Så ondt at han i sin bog, der kom på gaden i efteråret, gav udtryk for, at han overvejede at kvitte jobbet som chef for Mikkel Hansen & co. Skuffelsen var for stor at sluge - lysten var væk.
Men nu er han tilbage i topform til VM. Motivationen er genfundet. Ulrik Wilbek har fået hanket op i sig selv og rodet i sin håndboldværktøjskasse for at finde de midler, der skal sikre, at europamestrene når tilbage på det niveau, som holdet selv forventer, og hele håndbolddanmark kræver, når januartristesse skal slås ihjel med nervepirrende håndboldbrag foran fladskærmene.
»Jeg kan ikke huske sidst, jeg har været så motiveret og synes, det har været så sjovt at være træner. Hold kæft, hvor er jeg tændt altså. Det er så vildt, så klar jeg er,« siger Ulrik Wilbek med overbevisende stemme og tilføjer:
»Derfor kan det sagtens være, det går dårligt til VM, men det er i hvert fald ikke på grund af manglende motivation. Tværtimod. Så kan det selvfølgelig godt være, det er fordi, at jeg er overgearet,« griner han.
Hvorfor er du så tændt denne gang - og har din motivation da fejlet noget ved de seneste mesterskaber?
»Jeg er altid tændt. Men det er sjældent, jeg har haft det så sjovt med at træne som nu. Jeg har altid elsket at være sammen med spillerne, de sociale relationer og det at være af sted. Men selve træningen har jeg glædet mig helt vildt til denne gang. Vi har fundet på mange flere nye ting den her gang, og det har været rigtig spændende. Nogle gange skal man passe på, at man ikke bliver så meget lederen, at man glemmer også at være træneren. Og jeg synes, at jeg har været meget træneren den her gang, og det har givet mig en masse motivation.«
Hvad er det for nogle nye ting, der er sket på holdet?
»Alt er sket. Vi laver i øjeblikket en energiskala, hvor hver enkelt spiller hver dag skal gå hen og skrive, hvad deres energiniveau er i dag fra 1-10 for lige at kunne følge op på det. Så lægger vi forskellige konkurrencer ind i træningen, som vi ikke har haft før. Vi har også ændret på vores opvarmning og taget nogle andre øvelser med, hvor vi går lidt mere til hinanden,« siger landstræneren og fortsætter:
»Og så har vi fuldstændig ændret den måde, vi kører taktisk oplæg på. Vi involverer spillerne langt mere og forventer og forlanger, at de sætter sig 100 procent ind i modstanderholdet og dermed hjælper med at komme med løsningsforslag. Det er nemmere at forholde sig til noget, man selv har sat sig ind i, i stedet for noget andre har sat sig ind i.«
Hvorfor har det ikke været sådan før?
»Der er mange traditioner forbundet med de her ting. Det er traditionelt sådan, at træneren og trænerteamet kommer med nogle videoklip, og så ud fra det bliver taktikken lagt. Jeg vil gerne have, at vi denne gang gør os endnu mere umage inden kampene, så spillerne selv har sat sig ind i, hvem de skal spille over for, hvad er han god til og den slags, inden de ser videoklip,« siger han.
Hvad vil du opnå med de her ændringer - altså udover at prøve at vinde flere kampe end I gjorde til OL?
»Jeg vil, at vi gør os lige præcis den der lille smule mere umage med alting. At man ikke bare gør tingene, fordi det har man altid gjort, men at man kan forny sig hele tiden og finde på nye ting. I det øjeblik man ryger ind i rutiner, så er der faldgruber, fordi så gør man sig måske ikke helt så meget umage, som man ellers ville have gjort, fordi ’så går tingene nok af sig selv, som de altid har gjort’.«
Er det et udtryk for, at der var for meget ’det går nok’ over jer til OL?
»Jah… Det er den der med, at når man har vundet en guldmedalje inden, så behøver man ikke lave så meget om, for det gik jo godt sidst,« siger Wilbek.
En af de ting, der på ingen måde gik godt under OL i London, var den danske kontrafase. Den var turneringens dårligste, og det har fået Ulrik Wilbek til at gå i tænkeboks og finde frem til en ny defensiv strategi med et par nye ansigter, der kan relancere kontraspillet som en dansk specialitet, de andre nationer frygter.
Det er endt i det, Wilbek beskriver som en »3-2-1 i udgangspunktet, men periodevis går det mere over i en 4-2.« Dermed lægger landstræneren altså op til, at herrelandsholdet nu en gang for alle satser helhjertet på at indføre et reelt offensivt alternativ til den traditionelle 6-0 formation, som holdet ellers altid har praktiseret.
»Det er et meget fleksibelt offensivt forsvar, som handler om, hvem vi selv har på banen, og hvem modstanderne har inde. Det handler hele tiden om, at vi får timet det i forhold til hinanden, og det kræver jo en masse træningstid - og det har vi så ikke så meget af. Men vi har prioriteret det meget højt under træningen,« siger han.
Vi har efterhånden mange gange fået lanceret offensive forsvar fra danske hold, men så snart det ikke fungerer helt perfekt, er man gået tilbage i 6-0. Vil det være anderledes denne gang?
»Det har du fuldstændig ret i. Det er jo sket mange gange igennem mange år. Men vi vil prøve at holde fast i det her koncept, fordi vi skal også udvikle os. Men du har jo også ret i, at vi skal skabe resultater og viser det sig, at det her magter vi slet ikke - det tror jeg nu ikke - så bliver vi jo nødt til at prioritere at dække mest 6-0. Men vi vil i hvert fald hele tiden prøve at lægge flere forsvarsformer på, også fordi vi har ikke så mange forsvarseksperter. Det gør, at vi hele tiden må udfordre os selv på at lave nye ting, så vi stresser modstanderne,« siger landstræneren.
Ulrik Wilbek og landsholdet kommer til Spanien som regerende europamestre og viceverdensmestre. Et tydeligt bevis på den kvalitet, der er på det danske hold i disse år - også trods den massive rødhvide skuffelse under OL. Alligevel lyder den relativt beskedne VM-målsætning på at komme i en semifinale, fordi Kroatien, Frankrig og Spanien i landstrænerens optik er stærkere end Danmark. Taler man med de danske spillere på tomandshånd, så luftes der dog klokkeklare guldambitioner, som ifølge spillerne er pakket ind i klassisk dansk beskedenhed og håbet om en rolle som underdog.
Belært af offensive udmeldinger før OL og EM, hvor det trods guldtriumfen var lige ved at slutte, før det for alvor var begyndt for Danmark, så anerkender spillerne dog, at Wilbeks officielle målsætning kan mindske presset på dem. Også fordi der trods alt er en del spillemæssige spørgsmålstegn. Blandt andet klæber tvivlen sig til, om landsholdet under VM kan løse en mandsopdækning af superstjernen Mikkel Hansen. Det lykkedes på ingen måde under De Olympiske Lege, hvor spillet blev febrilsk og forkrampet, når modstanderne skyggede den danske hardhitter.
Derfor har det - sammen med implementeringen af det nye forsvar - fyldt mest i landsholdets VM-træningslejr, hvor Ulrik Wilbek nu håber at have fundet løsningen.
»Der er to ting i det med mandsopdækningen. Hvis Mikkel bliver taget helt væk, og vi spiller fem mod fem, så har vi kigget på, hvem kan gå ind og tage over og blive farlige der,« siger landstræneren og fortsætter:
»Den anden del er, hvis de skygger Mikkel, og han stadig kan være med i spillet, så er det jo meget vigtigt, at Mikkel er i stand til selv at løbe uden bold og lave de hurtige afleveringer. Får Mikkel for eksempel bolden, og han begynder at drible, mens han har en mand på sig, så går spillet i stå. Får Mikkel i stedet bolden ved at bevæge sig for de andre, kommer på kant og lægger en returaflevering tilbage, jamen så bliver det ofte en meget stor chance ud af det. Og jeg synes, den del har set fornuftig ud til træning,« siger Wilbek.
Er det så simpelt, at man bare skal bevæge sig uden bold, komme på kant og lægge en returaflevering?
»Det er en del af det. Hvis man ikke gør det, så er det meget besværligt.«
Er det som landstræner frustrerende at have verdens måske bedste spiller og så ikke kunne bruge ham?
»Men hvis han er verdens bedste spiller, så kan man også bruge ham. Altså han skal jo også være verdens bedste til at håndtere den situation.«
Og det var så det, han ikke var til OL?
»Ja. Men det tror jeg faktisk, at han vil være til VM. Vi har sagt til Mikkel: ’Det er ikke dig, der skal tage hele ansvaret, når du bliver mandsopdækket, du skal bare bevæge dig for de andre og så slippe bolden’,« siger Wilbek.
Om Hansens løb uden bold og Wilbeks taktiske ændringer giver dansk VM-succes, får vi svar på om godt to uger, hvor der er finalekampe i Spanien. Første indikationer kommer i gruppespillet, der starter på lørdag med en ren walkover mod Qatar, men som senere byder på kapable modstandere med Island som sværeste udfordring. Sikkert er en ting: Wilbek er tændt. Om OL så skal hævnes eller ej.
