De danske håndboldherrer hentede sig en vigtig sejr over et russisk landshold i fremgang.

Mødet med Rusland var udset som en nøglekamp for de danske håndboldherrer. Men en relativt sikker sejr på 31-27 bragte forløsning. Ikke mindst  for landstræner Ulrik Wilbek.

- Rusland har et kanongodt hold, der spillere klogere end før, som har nye vinde i deres spil og som har fået en ny træner. Det er et hold, som bliver svært at møde for alle, vurderede Ulrik Wilbek umiddelbart efter den anden sejr VM-slutrunden i Sevilla.

- Jeg er på den virkelig glad for, at vi vinder, erklærede Wilbek, som måtte se verdensnavnet Mikkel Hansen få mindre ud af det end sædvanligt.

- Mikkel Hansen spillede fint nok. Jeg havde selvfølgelig håbet på flere skud fra hans side, men han blev mandsopdækket i store dele af kampen, lød forklaringen fra Wilbek.