KØB PLUS!

Wilbek: Mere fart, Mikkel!

Ulrik Wilbek savnede tempo hos Mikkel Hansens i søndagens sejr over Rusland.

I en medrivende kamp vandt de danske håndboldherrer søndag med 31-27 over over en af de største konkurrenter i VM-gruppen, Rusland. Men trods to vigtige point på kontoen, var det ikke alt der fungerede lige optimalt. 
 
 - Jeg ville godt have haft Mikkel lidt mere farlig, og jeg er inde i et par timeout og sige 'du skal altså have højere tempo Mikkel.' Det får han sat til sidst. Men da de har haft armen oppe på ham to gange, da han spiller center, siger jeg, 'du bliver nødt til at sætte tempo på, for ellers har vi armen oppe resten af kampen', fortalte Ulrik Wilbek efter kampen mod russerne.

Han erkendte også, at mandsopdækningen af Mikkel fra ti minutter før pausen gav problemer i første omgang.

- I første halvleg fik vi ikke løst det. Men det gjorde vi i anden halvleg. Men hverken Rasmus (Lauge) eller Bo (Spellerberg) løste det i dag. Det handler dog også om de andre spillere. Alle skal være villige til at flytte sig mod mål, og jeg synes, vi løber for meget baglæns og laver for forudsigelige ting, sagde Wilbek.

- Det er også derfor, jeg sætter Nikolaj ind i anden halvleg og siger:

'Nu skal vi bare have nogle returafleveringer og lade manden køre på. Vi skal ikke gøre det så besværligt.'

Nikolaj Markussen scorede fem af sine seks mål i kampen i de sidste 13 minutter.

Læs også: